Denne artikel er oprindeligt udgivet i januar 2023. Men her får du muligheden for at læse eller genlæse historien bag S-togets ikoniske navn.
Der et et "S", som de fleste af os har brugt.
Vi har set det på skilte, i reklamer og på stationer i hele hovedstadsområdet, og det er måske Danmarks mest kendte "S".
Det er selvfølgelig det "S", vi alle kender og som har ordet tog bagefter - altså "S-tog", det handler om.
Men kun få ved, hvor det stammer fra, og derfor er vi - efter et spørgsmål fra en læser gennem Spørg Os - gået på jagt efter en forklaring.
Spørg Os
Denne artikel er blevet til på baggrund af TV 2 Kosmopols brugerinddragende fællesskab Spørg Os.
Her kan alle skrive ind med deres spørgsmål eller undren fra hverdagen som borger i hovedstadsområdet.
Følg med i afstemningen og stil dit eget spørgsmål ved at klikke ind på Spørg Os-siden her.
Vi møder jernbanehistorikeren John Poulsen i et S-tog fra 1934. Det sidst tilbageværende eksemplar, som i dag er udstillet på Danmarks Jernbanemuseum i Odense. Men S-toget er et vartegn for hovedstaden, og er en vigtig del af hverdagen for mange mennesker i vores område.
350.000 mennesker rejser dagligt med S-toget. Alligevel ved kun de færreste, hvor de røde tog har fået deres navn fra. Men John Poulsen har undersøgt sagen.
- Man kan sige det er en historie med flere dimensioner, fortæller han og forsætter:
- Da man fandt på at lave elektrisk drift på jernbanerne i og omkring København, havde man allerede opsat et neoskilt med et lysende S på baggrund af et vingehjul ved nogle af de Københavnske stationer.
- Og det var egentlig bare ment som en markering af, at her lå en station. I virkeligheden var det måske inspireret af Berlin, der fik elektrisk nærtrafik allerede i 1930. Og ved alle stationerne der havde man et S på grøn bund, som stod for ”Schnell Bahn”, siger historikeren John Poulsen.
Når tyskerne brugte et S for ”Schnell Bahn”, altså hurtigbane, ville det måske være mest oplagt med et H for hurtigbane her i Danmark. Så hvorfor et S? John Poulsen har en teori.
- Det stod formentligt for station, måske statsbanerne. Det er umuligt at sige. Vi ved, at de første skitser til skiltet viste et S omgivet af et mindre D og B. Altså dSb, hvor S’et bare var større end de andre bogstaver.
S-toget havde stadig ikke fået sit officielle navn, men i februar 1934 blev der udskrevet en navne-konkurrence i Dagbladet Politiken. Med i dommerpanelet sad Statsbanernes generaldirektør.
- Den elektriske nærtrafik. Det var lidt besværligt at sige i hverdagen, beretter John Poulsen og forsætter:
- På en eller anden måde så blev S'et koblet sammen med, at det var der, de elektriske tog kørte. Så internt i DSB var man begyndt at kalde det S-tog, da man så officielt udskrev en konkurrence om, hvad de her nye tog skulle hedde. Og her valgte dommerkomiteen sjovt nok med at vælge S-tog.
Nu, 89 år efter S-toget blev indviet, hænger navnet fast.
Der er i dag 86 stationer langs de 170 kilometer skinner. 135 togsæt deles om de 1100 daglige afgange. Men der fortsat kun ét sæt skinner i hver retning.
Og behovet for transport stiger i hovedstaden. Det er en kolossal opgave at udvide banenettet med flere spor i hver retning, så derfor forsøger DSB i stedet at udvide kapaciteten ved hjælp af teknologi. Hele S-togsnettet er nu automatisk. I dag skal lokomotivføreren blot trykke på en knap, så kører toget af sig selv.
Stopsignaler og fart styres automatisk. Det gør, at togene kan køre tættere og med færre forsinkelser.
Planen er, at næste generation af S-tog, som forventes på skinnerne et sted mellem 2030 og 2035, kommer til at være førerløse, som det kendes fra Metroen.