Køerne er alt for lange, og fastelavnsbollerne er alt for dyre. Meget må de københavnske luksusbagerier lægge øre til.
Og nu har endnu en københavnsk bager-kontrovers set dagens lys.
Hos det nystartede Københavns Bageri koster en kringle nemlig 300 kroner, og det har fået en del Twitter-brugere op i det røde felt.
- Det er seriøst gak, skriver en bruger, mens en anden kalder det "rablende vanvittigt".
Resten af bageriets priser ligger også i den høje ende, lader flere Twitter-brugere til at mene.
- Vil vi københavnere bare tages i måsen, eller kan sådan en kanelstang og croissant noget specielt? spørger én.
En almindelig croissant koster hos Københavns Bageri 30 kroner, mens en mandelcroissant – eller en almond croissant, som det hedder hos bageriet – kan fås for 42 kroner.
(Artiklen fortsætter efter opslaget.)
Bageriet åbnede i april i år og er skabt af Rasmus Sjødahl og Anders Lorenz, der begge har en fortid hos Noma.
Målet er ifølge bagmændene at skabe et bageri "med produkter dybt forankret i den gamle danske bagerhistorie, kunst og traditioner" og at "finpudse deres håndværk ydeligere".
Pengene værd
Og priserne lader ikke til at røre de kunder, som TV 2 møder foran Københavns Bageri onsdag formiddag.
26-årige Franziska Winter, som arbejder i den københavnske bydel Carlsberg-byen, hvor bageriet ligger, er fast kunde.
- Vi kommer her regelmæssigt for at købe brød, så vi kan helt sikkert anbefale bageriet. Du betaler for det, du får, så jeg synes, det går op, siger hun.
Hun har endnu ikke smagt bageriets kringle, men hun kunne "helt bestemt" godt finde på at betale 300 kroner for den.
- En af mine venner har prøvet den, og hun siger, at den er dyr, men bestemt pengene værd, siger Franziska Winter.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Også Magnus Kirchheiner køber ofte bagværk hos Københavns Bageri – simpelthen bare, fordi det smager godt, siger han.
Han mener ikke, at priserne er for høje.
- Det er udvalgt bagværk, der er lidt dyrere end normalt. Deres kardemommesnurre koster 30 koner. Det er ikke så unormalt, siger han.
Magnus Kirchheiner kunne dog ikke finde på at betale 300 kroner for en kringle, understreger han.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
"Det er jo lidt latterligt, det her"
I et kækt svar på Twitter-kritikken har Københavns Bageri tirsdag aften på deres Instagram-konto lagt et billede op af en række træstammer.
- Vi arbejder i øjeblikket på den klassiske danske træstamme. Forventet pris per styk: 99 kroner, skriver bageriet i opslaget.
Der er dog tale om en joke, oplyser bageriets ejermænd, som ikke tager kritikken så tungt.
- Generelt skal man som virksomhed være super høflig, man skal lægge sig ned, og man må i hvert fald ikke prikke igen. Den her gang gad vi bare ikke at være stille mere, fortæller Rasmus Sjødahl og tilføjer:
- Det var egentlig bare for at komme det lidt i forkøbet og sige: Det er jo lidt latterligt, det her.
Hvorfor skal man betale 300 kroner for en kringle?
- Det er super simpelt. Dejen tager tre dage at lave. Vi fylder den med vanilje, som koster spidsen af en jetjager. Vi bruger økologiske, franske svesker, som vi lægger i blød i brandy. Vi prøver hele vejen igennem at gøre det så godt, vi overhovedet kan, siger han.
Desuden er der wienerbrød til mellem otte og ti mennesker, hvis man køber hele kringlen, lyder vurderingen.
- Så vi ryger ned på 30-35 kroner for et stykke wienerbrød. Det synes jeg, er utroligt gennemsnitligt for København, siger Rasmus Sjødahl.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Prisen skræmmer da heller ikke kunderne væk ifølge medejeren. Han fortæller, at kringlen har fået et "utroligt die hard-publikum" i lokalområdet, og at flere kunder udelukkende kommer for at købe kringle.
- Og når man gerne vil lægge sig i den gode ende – særligt indenfor håndværk – så ligger du oftest i en prisklasse, hvor nogle synes, det er helt vanvittigt, at andre vil betale for det, siger han.
Er der grænser for, hvor meget en kringle må koste?
- Som udgangspunkt nej. Men vi kommer jo heller ikke til at dække den ind i bladguld og sige, at nu kan vi sælge den til 950 kroner. Det bliver lidt dumt.
- Vi prøver at gennemtænke tingene og at have en mening med, hvorfor vi gør, som vi gør. Derfor kan vi til hver en tid stå på mål for det, vi laver, fastslår Rasmus Sjødahl.
