Du kender sikkert både den gammeldags gærbolle med vaniljecreme og den nyere wienerbrødsbolle med forskelligt flødeskumsindhold. Fastelavnsbollen er svær at undgå, og den stigende efterspørgsel gør, at bagermestrene må forny sig.
Et meget populært stykke bagværk
Erik Ellitsgaard, der er oldermand i Københavns Bagerlaug og indehaver af Eriks Bageri på Amagerbrogade, har selv oplevet fastelavnsbollens stigende popularitet de sidste par år.
- Det er rablende sindssygt. Hos nogle bagerier har de jo oplevet enorme køer og en kæmpe efterspørgsel på det her bagværk, siger Erik Ellitsgaard til TV 2 Lorry.
Særligt tidspunktet på året for efterspørgslen på højtidsbagværket er noget, der overrasker bagermesteren.
- Det, der kom bag på mig, var, hvor tidligt folk kom og spurgte efter fastelavnsboller. Der var allerede kunder, der kom mellem jul og nytår! Og så vælter det jo bare ind i starten af januar – der burde folk jo ellers være godt i gang med deres nytårsforsæt, fortæller Erik Ellitsgaard.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Ifølge Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen, har tidligere fortalt til TV 2 Lorry, at populariteten for bagværket skyldes særligt to ting.
- Der bliver flere og flere af de hypede bagerier i København. Det startede med Juno og Hart og så videre, og der kommer flere til. Det andet er, at vi kan se, at vi under corona har en helt anden hang til kageprojekter. Vi har aldrig haft så mange familier i køkkenet med deres børn, som vi har nu. Så hvis du kombinerer de to ting, så gør det, at det bliver totalt hypet, siger Judith Kyst.
Hun er, ligesom Erik Ellitsgaard, overrasket over, hvor populær den lille bolle er blevet blandt danskerne.
- Det er kammet helt over med fastelavnsbollerne på den gode måde. Det er virkelig, virkelig sjovt at følge med i. Jeg har ikke set noget lignende i meget lang tid, fortæller Judith Kyst.
Popularitet betyder udvikling
Selvom Erik Ellitsgaard beskriver sig selv som en traditionel og konservativ bagermester, er også han hoppet med på bølgen af nyfortolkninger af den populære bolle.
- For første gang lancerer vi i år en fastelavnsbolle lavet på vandbakkelse, også kaldet en Mariebolle. Selvom den er ny, forventer jeg, at den bliver populær, siger Erik Ellitsgaard.
Det er nemlig ifølge oldermanden vigtigt, at bagerierne sørger for at udvikle nye og spændende fastelavnsboller, hvis de vil holde fast i kunderne.
- Vi skal som bagermestre udvikle os, så vi kan holde populariteten oppe. Man bliver nødt til at følge med tiden, hvis man vil tiltrække folk. Derudover er det vigtigt, at man fokuserer på kvaliteten af bagværket, siger Erik Ellitsgaard.
Jeg tror, at folk bliver ved med at ville have fastelavnsboller.
Ifølge Judith Kyst er der en god grund til, at danskerne er begyndt at kaste sig over de mange forskellige typer af fastelavnsboller. Kvaliteten af bagværk har nemlig tidligere ikke været høj nok.
- Når madkultur på et tidspunkt er tilpas udvandet - så det er totalt bake-off, eller man har et ekstralavt niveau af ingredienser, der bliver brugt, så opstår der en modpol. Det er det, vi har set med bagerierne de sidste par år. Det er virkelig markant, og det griber om sig, siger Judith Kyst.
Selvom Erik Ellitsgaard mener, at fastelavnsbollernes popularitet allerede er enorm, så ser han ikke danskerne blive trætte af bagværket lige foreløbigt.
- Jeg tror, at folk bliver ved med at ville have fastelavnsboller. Så længe vi bagermestre sørger for at udvikle os, så skal kunderne nok stadig være interesserede, siger Erik Ellitsgaard, der forventer endnu et år med godt salg af fastelavnsboller.
En gærbolle med et tvist
I Eriks Bageri er der ikke nødvendigvis en type fastelavnsbolle, der er mere rigtig end de andre. Ifølge Erik Ellitsgaard er bagværket dog nok i sin mest klassiske form en gærbolle med creme og for eksempel chokolade eller frugt. En bolle, der i virkeligheden kan fyldes med alt.
Men bagværket, der i dag kan købes med eksotiske smage som havtorn, lakrids og matcha, er langt fra den bolle, som man tidligere spiste under højtiden.
Fastelavn var dagene op til de kristnes faste. Her måtte man spise og drikke alt det, man kunne, for at have kræfter til at klare sig igennem den hårde tid. Som en del af traditionen spiste man noget fint brød eller en bolle.
Før 1800-tallet var fastelavnsbollen ikke meget mere end en simpel bolle, men hvis bagværket virkelig skulle gøres festligt til højtiden, blev der puttet noget i. Den version er blevet videreudviklet i hundredevis af år - og gøres det også den dag i dag.
Nedenfor kan du se, hvad Erik Ellitsgaard mente en rigtig fastelavnsbolle var tilbage i 2018.
_
