I dag starter skolen uden deres søn – familie har fået nok
12-årige Silas fra København har Stargardts sygdom og mister år for år mere af sit syn.
Foto: TV 2
I dag skulle Silas være startet i 7. klasse sammen med dem, han har gået i skole med de seneste syv år.
Men i år pakker Silas ikke skoletasken og gør sig klar til første skoledag efter sommerferien.
For hans forældre har besluttet, at han ikke skal starte i skole igen.
De mener nemlig ikke, at Silas får den støtte, han har brug for, for at kunne følge med fagligt og socialt med sit synshandicap.
I 0. klasse fik Silas konstateret Stargardts sygdom, og i dag er han næsten blind, hvilket gør, at han har svært ved at følge med i undervisningen.
- Nok er nok. Nu har vi kæmpet for hjælp til Silas, siden han startede i 0. klasse, hvor han fik sin øjensygdom, fortæller hans mor, Christina Holm Nahnsen, i ’Go’ morgen Danmark’.
Gennem årene har kommunen skruet op for støtten til Silas, der er lavet utallige rapporter, udtalelser og indberetninger, men det er ikke nok, og Silas’ far, Lars Holm Sørensen, efterlyser nu en plan for børn med synshandicap i folkeskolen.
En jungle at finde rundt i
Christina Holm Nahnsen og Lars Holm Sørensen er begge svagsynede, og det har været en jungle for dem at finde rundt i, hvordan de kunne få den støtte, som Silas ifølge eksperter har behov for.
I 2. klasse fik de tilkendt syv lektioners støtte til Silas om ugen, men det viste sig ikke at være det, de forventede.
- Vi fandt ud af, at syv lektioner betød syv gange 15 minutter om ugen. Det vil sige to lektioner og et kvarter sammenlagt på en hel uge til et barn, der ser megadårligt, fortæller Christina Holm Nahnsen.
Foto: TV 2
Som Silas’ synshandicap har udviklet sig, har de forsøgt at søge om mere støtte.
I januar fik han bevilget ti timer om ugen, men det har været en kamp – og støtten har ikke været tilstrækkelig, mener hans forældre.
Silas er markant bagud i både dansk og matematik i skolen, og han mistrives blandt andet, fordi han ikke kan være med til de samme sociale aktiviteter, som de andre elever i klassen kan.
Men det kan ikke passe, at Silas og andre børn med synshandicap ikke kan inkluderes i folkeskolen, hvis de er normalt begavede, mener Lars Holm Sørensen:
- Der har ikke været en fælles plan for, hvad man gør, når man har sådan et barn i skolen. De forskellige forvaltninger har peget på hinanden, når vi har bedt om hjælp. Der er simpelthen ikke et system, der er gearet til at hjælpe børn med synshandicap, lyder hans kritik.
Flere børn som Silas
Ifølge tal fra Synsregistret er der 1806 børn i Danmark med synshandicap, hvoraf 922 har ét svarende til Silas’.
Alligevel findes der ikke et særligt tilbud til den gruppe børn, og det kritiserer Dansk Blindesamfund, der mener, at man svigter børnene.
Sådan fungerer støtte i folkeskolen
En skoleleder kan beslutte at give en elev op til ni timers specialundervisning om ugen på skolen. Det kan være som støtte i den almindelige klasse eller i en specialklasse.
Har eleven brug for mere end ni timer om ugen, skal skolelederen indstille eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering. Forældrene og eleven kan også selv bede om en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis de synes, at der er behov for specialpædagogisk bistand.
Der tilbydes hjælpemidler til svagsynede og blinde børn i folkeskolen, men selvom der er 619 børn med synshandicap i Københavns Kommune, hvor Silas bor, er der ikke et særligt tilbud til dem.
Og det kan ses på blinde og svagtseendes uddannelsesniveau, lyder kritikken.
Dansk Blindesamfund oplyser til TV 2, at 47 procent af deres medlemmer har folkeskolen som deres højeste uddannelse, hvor det i den samlede befolkning er 15 procent.
Efterlyser en til en-undervisning
Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune har ikke ønsket at stille op til interview i ’Go’ morgen Danmark’.
I stedet har de skrevet i en kommentar til TV 2:
- Silas har gået på skolen i hele sin skoletid, og skolens oplevelse er, at der har været et meget fint samarbejde gennem alle årene. I takt med at Silas’ synshandicap er blevet forværret, er der blevet skruet op for støtten. I den seneste tid har der været støtte i 27 ud af 33 ugentligt lektioner, og skolen har haft løbende samarbejde med Det Nationale Synscenter Refsnæs og kommunens synskonsulenter.
Jeg tror, der er mange forældre rundt i landet, som kæmper med at få hjælp til deres børn.
Det er dog ikke et billede, som Christina Holm Nahnsen og Lars Holm Sørensen kan genkende.
Generelt har Silas' forældre oplevet, at de støttetimer, han fik bevilliget, ikke passede med virkeligheden. Ifølge Christina Holm Nahnsen har de fået at vide, at nogle af timerne blandt andet er blevet brugt til forberedelse.
Men det er ikke det, der er brug for, mener de.
- Der er masser af mennesker, der bruger ressourcer på at lave indberetninger, rapporter, undersøgelser og masser af dokumentation og papirer, men vi mangler noget reelt en-til-en-tid, hvor der er en voksen, der sidder og støtter Silas i det, han har brug for, siger Lars Holm Sørensen.
Christina Holm Nahnsen og Lars Holm Sørensen har nu ansøgt om, at Silas kan komme på en specialskole, men de er ærgerlige over, at det ikke er lykkedes at inkludere ham i folkeskolen.
Og Christina Holm Nahnsen er sikker på, at de ikke er de eneste.
- Jeg tror, der er mange forældre rundt i landet, som kæmper med at få hjælp til deres børn, siger hun.
