Personer med særligt handicap har ikke krav på hjælp under uddannelse: "Absurd"

Man behøver ikke kigge særlig godt efter for at se, at personer med synshandicap halter gevaldigt efter på uddannelsesområdet.

Det er nemlig, ifølge analyseinstituttet VIVE, kun 56,3 procent af dem, som har en kompetencegivende uddannelse.

Spørger man Dansk Blindesamfund, så skyldes det blandt andet, at en stor del af undervisningsmaterialerne på landets uddannelser ikke er gjort tilgængelige for blinde studerende.

Det betyder, at materialet ikke kan læses af de skærmværktøjer, som folk med dårligt syn kan bruge til at få oplæst digitale tekster.

Derfor ærgrer det Sofie Rosengren, som studerer uddannelsesvidenskab på Danmarks Pædagogiske Institut i Emdrup, at regeringen i forbindelse med en ny tilgængelighedslov ikke har stillet krav til undervisningsmaterialer.

- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at man ikke har stillet krav om det. Det fratager nogle muligheden for at tilegne sig viden og i visse tilfælde muligheden for at tage en uddannelse, siger Sofie Rosengren til TV 2 Kosmopol.

Halter efter i uddannelsessystemet

Hjemmesider, e-bøger og meget andet skal fra 2025 laves i et tilgængeligt format, så de kan tilgås af for eksempel personer med et synshandicap.

Men den nye lov stiller ikke krav om, at også undervisningsmateriale skal laves i tilgængelige formater.

Og det er et stort problem, mener formanden for Dansk Blindesamfund, Ask Abildgaard.

Cirka hver tredje person med et synshandicap har nemlig ikke anden uddannelse end grundskolen. Det viser tal fra analyseinstituttet VIVE.

- Vi er ret overbeviste om, at det er en af grundene til, at synshandicappedes uddannelsesniveau ikke stiger i samme tempo som resten af befolkningen. Vi har et stort uddannelsesmæssigt efterslæb, siger han.

Et kæmpestort koordineringsarbejde

Den manglende tilgængelighed betyder, at Sofie Rosengren må bruge et hav af tid på at få de mange digitale undervisningstekster oversat.

Sammen med sin støttesekretær, som hun har 80 timer pr. semester, udvælger hun i starten af semestret de tekster, hun tror er de vigtigste, for så at sende dem ind til NOTA’s Skole- og Studieservice, hvor de kan blive konverteret til et tilgængeligt format.

Det er dog ikke nogen uproblematisk proces.

- Det er et kæmpestort koordineringsarbejde, og derudover så tager det så lang tid at konvertere teksterne, at jeg ofte ikke når at få dem, inden jeg skal bruge dem i undervisningen, siger hun.

Hun er derfor til tider afhængig af, at hendes sekretær eller hendes studiekammerater har mulighed for at læse dem op for hende.

Selvom hun er glad for hjælpen, så mener hun dog ikke, at hun får helt samme udbytte, som hvis hun selv kunne dykke ned i pensum.

- Jeg risikerer jo at overse nogle vigtige faglige ting, fordi jeg ikke selv har mulighed for at tilgå materialet, siger hun.

En ting er at overse vigtige pointer i pensum. En anden ting er at give op på pensum. Ifølge  VIVE, så svarer 39,1 procent af de blinde studerende, som har haft droppet ud af en uddannelse, at det skyldtes deres handicap. 

Skal gøres nemmere

Hos Dansk Blindesamfund er holdningen til tilgængelighed helt klar.

- Vi mener, at alle digitale undervisningsmaterialer skal være i et tilgængeligt format, siger organisationens formand Ask Abildgaard.

Det ekstra handicap som blinde studerende kæmper med, altså udover deres nedsatte syn, på ungdoms- og videregående uddannelser risikerer nemlig at koste dem en plads på arbejdsmarkedet.

- Der er jo nogen, der simpelthen knækker nakken i uddannelsessystemet. Det har enorme konsekvenser, fordi de så ikke kommer ud på arbejdsmarkedet, hvilket påvirker deres sociale liv og deres økonomi negativt, siger han.

Faktisk mener formanden, at det er endnu vigtigere for folk med synshandicap at få en uddannelse, end det er for den seende del af befolkningen.

- Som synshandicappet kan du ikke bare gå ud og tage et ufaglært arbejde. En stor del af de ufaglærte jobs er praktiske jobs, der kræver, at man kan se hvad man laver, fortæller formanden.

En undersøgelse lavet af Instituttet for Blinde og Svagsynede viser, at kun 38 procent af mennesker med synshandicap er i beskæftigelse. I befolkningen som helhed er beskæftigelsesgraden dobbelt så høj. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Det er helt absurd

Det er erhvervsministeriet, der har stået i spidsen for udarbejdelsen og implementeringen af den kommende tilgængelighedslov, og TV 2 Kosmopol ville derfor gerne have haft spurgt erhvervsminister Morten Bødskov (S), hvorfor der ikke stilles krav om tilgængelighed ved undervisningsmaterialer.

Men erhvervsministeriets presseafdeling henviser til Sikkerhedsstyrelsen, som oplyser: 

- Danmark har valgt at minimums-implementere EU’s tilgængelighedsdirektiv, blandt andet ud fra en afvejning af omkostningerne for erhvervslivet, og i tilgængelighedsdirektivet er undervisningsmaterialer ikke omfattet.

Den beslutning falder dog ikke i god jord hos Dansk Folkepartis handicapordfører Mette Thiesen. 

- Jeg synes, det er helt absurd, at man ikke inkluderer undervisningsmaterialer. Det stiller jo personer med synshandicap endnu dårligere. Så det vil jeg tage op i salen og stille spørgsmål til ministeren om, siger hun. 

På studiet i Emdrup sidder Sofie Rosengren tilbage med et hav af pensumtekster og en klar besked til de ansvarlige politikere. 

- Jeg vil gerne opfordre politikerne til at åbne øjnene og se, hvordan virkeligheden ser ud for folk med synshandicap, siger hun.