Tusindvis af adresser mistænkes for at være PFAS-forurenede – se hele listen her
Regionerne mistænker mere end 16.000 lokaliteter i Danmark for at være forurenede med PFAS. Flere tusinde grundejere er ikke blevet orienteret.
Foto: Anders Tvevad/Biofoto/Ritzau Scanpix
Tusindvis af danskere er ikke klar over det, men de bor, arbejder eller har på anden måde deres daglige gang på grunde, der kan være forurenede med evighedskemikalier, også kendt som PFAS.
Det viser regionernes såkaldte mistankelister.
Vi må strække våben og ærligt erkende, at det vil tage meget lang tid for os at komme i dybden
PFAS er betegnelsen for en gruppe kemikalier med en række potentielt sundhedsskadelige effekter.
Hver region har udarbejdet en liste over grunde, som de mistænker for at kunne være forurenede med disse PFAS-kemikalier.
TV 2 har samlet listerne og præsenterer her mere end 16.000 adresser, hvor der kan være PFAS i jorden, græsset og vandet.
For regionerne er listerne et vigtigt redskab.
- Alle grunde, hvor der er en mistanke om, at der kunne have været en forurenende aktivitet i fortiden, indgår. Vi bruger listerne som et arbejdsværktøj til at kunne prioritere, hvilke grunde vi skal have mest fokus på, siger Mads Duedahl (V), der er formand for Danske Regioners miljøudvalg og regionsrådsformand i Region Nordjylland.
Grunde med PFAS-mistanke
Over 16.000 grunde er under mistanke for at være forurenede med PFAS. Søg efter ejendomme her.
De fleste grundejere er blevet orienteret om, at deres grund kan være forurenet, men omkring 3000 ejere er ikke blevet informeret. Det skyldes, at regionerne ikke er færdige med at granske oplysningerne om lokaliteterne.
- Det er grunde, hvor vi ikke ved noget endnu ud over en registeroplysning. Det kan være, at vi så at sige har slået dem op i telefonbogen, siger Mads Duedahl.
Først når der foreligger en velbegrundet mistanke om, at der har været en forurenende aktivitet på en grund, bliver ejeren kontaktet.
Mistankelisten
TV 2 har samlet de fem regioners mistankelister over lokaliteter, der kan være forurenede med PFAS.
Nogle ejendomme optræder flere gange, fordi der er flere mistænkte lokaliteter på samme adresse.
De fem regioners lister er udtrukket i perioden fra september 2022 til januar 2023 og er under løbende bearbejdning, så der kan optræde enkelte ejendomme, der ikke længere er mistænkt for at være forurenede med PFAS.
Lejere får intet at vide
Der er også andre personer, såsom lejere, der ikke er blevet informeret om de mulige PFAS-forureninger.
- Ejeren skal give informationerne videre. For det er svært for os at komme i kontakt med alle de personer, der for eksempel har et lejemål på en grund, der formodes at være forurenet, forklarer Mads Duedahl.
Danske Regioner vurderer selv, at de står over for et kolossalt arbejde med de potentielt PFAS-forurenede grunde.
- Vi må strække våben og ærligt erkende, at det vil tage meget lang tid for os at komme i dybden og klare alle de opgaver, der ligger foran os, hvis man ikke prioriterer det her, siger Mads Duedahl.
Årsager til PFAS-forurening
Følgende virksomheder kan være årsag til forurening med PFAS på en grund:
Losse- og fyldpladser
Forkromningsindustri
Brandøvelsespladser
Brancher relateret til brand
Træ- og møbelindustri
Kemisk industri
Jern- og metalvareindustri
Tæppeindustri
Malingsindustri
Gummi- og plastindustri
Tekstil- og læderindustri
Pap- og papirindustri
Renserier
Elektronikvirksomheder
Trykkerier
Kilde: Danske Regioner
Regionerne vurderer selv, at de skal bruge 4,5 milliarder kroner til at klare udfordringerne med PFAS. Det skal tages ud af et samlet budget på 450 millioner årligt til al jordforurening i regionerne.
- Vi skulle smide alt, hvad vi har i hænderne i de næste ti år, for at klare opgaven. Det er selvfølgelig ikke realistisk, siger han.
PFAS er skadeligt for immunsystemet og specielt for små børn
Ikke alt PFAS fjernes
Listen over de muligt forurenede grunde bruges derfor som et redskab til at udvælge, hvor man skal sætte ind. Ikke alle PFAS-forureninger vil blive fjernet eller oprenset, lyder det.
- Vores vigtigste opgave er at vurdere, om der er sundhedsskadelige virkninger for mennesker, der bor på grundene, eller det er til fare for drikkevandet, siger Mads Duedahl fra Danske Regioner.
Det er de grunde, der opfylder disse kriterier, der vil få opmærksomhed. Resten må klare sig uden.
- Det er selvfølgelig bekymrende at have en forurenet grund, men hvis det ikke er til direkte fare for mennesker eller drikkevand, så vil vi blot identificere det, gøre opmærksom på det og så må det ligger der, hvor det er, siger han.
Mads Duedahl ser frem til, at regeringen får udarbejdet en national handlingsplan på området, hvilket også er målet, ifølge regeringsgrundlaget.
- Vi må som samfund have tålmodighed. Det her er ikke noget, vi kan klare i morgen, siger Mads Duedahl.
