Et eller andet var sandsynligvis ikke som det skulle være, da en storbrand fredag spredte sig med lynets hast i en etageejendom i Vanløse og endte med at rasere ejendommens 15 opgange.
Det vurderer Tim Ole Simonsen, der er operationsleder hos Hovedstadens Beredskab.
- Det her må ikke ske. Der er på en eller anden måde sket et svigt. Formentlig omkring bygningskonstruktionen, men det er for tidligt at sige på nuværende tidspunkt, siger Tim Ole Simonsen til TV 2.
Også hans kollega Michael Møller, der er operationschef ved Hovedstadens Beredskab, som var på arbejde fredag, mener, at branden opførte sig anderledes.
- Vi stod pludselig overfor en opgave, som ingen regnede med, fordi branden ikke opførte sig som forventet, siger han til TV 2 Lorry om branden, der er blandt de mest omfattende i hovedstaden i nyere tid.
Intern evaluering på vej
Branden, der blev anmeldt fredag klokken 13.47, opstod under taget på en den del af etageejendommen, der ligger ved Grøndals Parkvej 6A.
Siden bredte den sig hastigt til adskillige opgange.
Slukningsarbejdet fredag krævede hjælp fra over 100 brandfolk fra flere beredskaber samt et større antal frivillige.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Hovedstadens Beredskab arbejdede hele weekenden med at få slukket branden, inden de søndag klokken 17.00 kunne forlade den udbrændte bygning i Vanløse, oplyser Michael Møller.
Han siger, at beredskabet mandag stod klar til at rykke ud, hvis der pludselig skulle opstå nye flammer i forbindelse med nedrivningsarbejdet. Han fortæller videre, at man de kommende dage vil påbegynde en intern evaluering af forløbet.
Her vil man først danne sig et overblik over forløbet og derefter vurdere, hvilke fokuspunkter evalueringen skal have.
Jens-Kristian Lütken er Venstres nyudnævnte Beskæftigelses- og Integrationsborgmester i Københavns Borgerrepræsentation og medlem af bestyrelsen i Hovedstadens Beredskab.
Han fortæller, at branden formentlig også vil blive taget op på det næste møde i Hovedstadens Beredskabs bestyrelse.
- Det er en usædvanlig brand, fordi den har været så stor. Så næste gang vi har møde (i bestyrelsen, red.), vil vi nok komme til at spørge ind til, om der er noget, man kan tage ved lære af branden.
- Jeg synes, at når man står overfor så stor en brand, så handler det om, at vi også skal have de erfaringer med, som vi kan få, siger han til TV 2 Lorry.
Den største brand i 25 år
Mandag eftermiddag oplyser Københavns Politi på Twitter, at de brandtekniske undersøgelser nu er færdiggjorte. Resultaterne forelægger endnu ikke, men foreløbigt tyder intet på, at der er sket en forbrydelse, skriver politiet.
Den undersøgelse har dog blot haft til formål at fastslå, hvordan branden brød ud.
Selvom årsagen til branden altså endnu er ukendt, har Ib Bertelsen, der er direktør i Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, påpeget, at brandsikkerheden i tagkonstruktionen tydeligvis ikke har levet op til kravene i loven.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Ib Bertelsen er netop interesseret, hvordan den bredte sig i sådan en grad, at den endte med at blive til den største brand, hovedstaden har set i 25 år.
Derfor er Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut ifølge TV 2 på myndighedernes vegne i gang med at udrede netop det spørgsmål. Det sker blandt andet ved undersøgelser på selve stedet og ved gennemsyn af droneoptagelser, som brandvæsenet har lavet.
Ifølge Ib Bertelsen viser droneoptagelserne, at bygningen var udstyret med mindst én eller flere brandvægge.
En brandvæg går hele vejen op gennem en bygning og er lavet af ikke-brændbart materiale, der forhindrer, at en eventuel brand fortærer hele bygningen, men blot dele af den.
En brandvæg i bygningen overlevede branden, men brandens udbredelse tyder på, at ilden har formået at slippe udenom, siger Bertelsen.
Normalt bevirker en brandvæg ligeledes, at beredskabet kan rette sine ressourcer mod en afgrænset del af bygningen.
Men når ilden først er sprunget over brandvæggen, er slukningsarbejdet pludselig i en helt anden størrelsesorden, hvorfor over 100 brandfolk i løbet af fredag aften måtte deltage i kampen mod flammerne.
Derfor vil Brand- og Sikringsteknisk Institut særligt se på, om brandvæggen(e) har været opført efter gældende lovgivning, samt om der har været nogle renoveringer i bygningen.
Ingen systematisk læring
Og så mener Ib Bertelsen, at det er helt centralt, at vi drager læring af storbranden.
Det kan lyde banalt, men det er det ingenlunde.
For når DSB taber en godsvogn, eller et fly styrter ned, nedsætter man kommissioner til at finde ud af, hvad der skete, så man kan forhindre, at noget lignende sker igen.
- I dag har vi ikke nogen systematisk opsamling af viden og læring efter brande, siger han.
Derfor skal der ifølge Bertelsen udføres en systematisk opsamling af viden denne gang. Både hvordan branden brød ud, men også hvordan den bredte sig så hastigt.
Så kan myndigheder herefter vurdere, om lovgivning eller reguleringer skal strammes eller opdateres.
- Vi skal lære af det her, så det ikke sker igen. For det må ganske enkelt ikke ske, siger Ib Bertelsen.
Bygningen på Grøndals Parkvej var fra 1938, og den blev så medtaget af ilden, at man grundet nedstyrtningsfare allerede søndag gik i gang med at rive resterne af de 90 hjem ned.
TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra både NORD Ejendomsadministration, der administrerer bygningen, samt fra Københavns Kommune. Ingen af de to er mandag eftermiddag vendt tilbage på henvendelsen.
