Opslugt af flammerne: Seks brande, der rystede hovedstaden

En tidlig september-morgen i 2011 brød K.B. Hallen ud i flammer, og efter blot få timer stod det klart, at den legendariske hal, der både gjorde sig som spillested og sportsarena, ikke stod til at redde.

Røgskyen kunne ses i hele København, mens brandmænd fra flere beredskaber kæmpede mod flammerne, og på Frederiksberg blev en del borgere bedt om at blive inden døre.

Knap en måneds tid efter branden, kunne politiet endelig sige, hvad der havde forårsaget branden.

For da branden udbrød på Peter Bangs Vej 47, var hallen ved at blive klargjort til den årligt tilbagevendende sexmesse. Her var der blevet opstillet en masse papkasser tæt på K.B. Hallens væg, hvor der var monteret halogenlamper.

Politiet kunne derfor konkludere, at branden skyldtes overophedning af pap, der var for tæt på de særligt kraftige pærer.

Læs mere om branden her.

Midt om natten, klokken 01.45, lød brandalarmen. Frihedsmuseet med værdifulde genstande og arkiver om den danske historie fra 1940-1945 var brudt i brand.

- Det er rigtig voldsomt. To tredjedele af Frihedsmuseet brænder, fortalte indsatschef hos Københavns Brandvæsen, Jan Sørensen, til Ritzau omkring klokken 9 om morgenen den 28. april.

Omkring 50 brandmænd kæmpede mod flammerne, og det lykkedes beredskabet at redde museets samlinger og arkiver, og intet gik tabt eller led uoprettelig skade. Heller ingen personer led skade under branden.

Frihedsmuseet brændte efterfølgende ned til grunden.

Senere viste det sig, at en eller flere ukendte gerningsmænd havde sat ild til museet med to bål på langs trævæggene på ydersiden.

Selv efter massiv, årelang efterforskning er den påsatte brand fortsat uopklaret i dag.

Læs mere om branden og museet her.

To personer var i færd med at lægge tagpap på den bygning i Hellerup, der husede Experimentarium, da en voldsom brand pludselig brød ud.

Flammerne blev hurtigt så omfattende, at den ene sprang ned fra taget for at komme hurtigt væk.

Branden startede ved 14.00-tiden og udviklede sig eksplosivt, indtil Københavns Brandvæsen ankom med 19 udrykningskøretøjer og fik ilden under kontrol.

En brand, der begyndte i et køkken på Tingvej på Amager, fik alvorlige konsekvenser for op mod 40 af de personer, der boede i ejendommen.

Flammerne bredte sig fra køkkenet, der lå på 3. sal i en bygning med fire etager, og gennem et ventilationssystem, hvorfra ilden tog fat i tagkonstruktionen i ejendommen.

Hele fjerde sal i etageejendommen blev opslugt af flammerne.

Alarmen gik klokken 8.20, og slukningsarbejdet varede i cirka seks timer.

På en ellers helt almindelig mandag aften i marts måtte et kor smide, hvad de havde i hænderne, og styrte ud fra Hyltebjerg Kirke i Vanløse.

En brand var brudt ud, og flammerne spredte sig hastigt gennem kirken og fik på kort tid greb i taget.

Efter kort tid stod høje flammer op fra kirken, og efter et par timers kamp mod flammerne, lykkedes det beredskabet af slukke ilden.

Men flammerne efterlod Hyltebjerg Kirke uigenkendelig - og helt umulig at redde.

Det er fortsat ikke slået helt fast, hvad der var årsag til branden. Det er dog politiets foreløbige formodning, at der er tale om en fejl på en elinstallation.

En hel etageejendom, hvor 90 familier havde deres hjem, gik til grunde, efter at den blev raseret af en voldsom brand.

Branden bliver af flere eksperter betragtet som den største i nyere dansk historie.

Branden spredte sig både i en grad og på en måde, som brandfolkene ikke kunne forudse.

- 11 minutter henne i forløbet kommer en holdleder og siger til mig: “ Nu brænder det ned i lejlighederne”.  Og der tænker jeg: Det burde ikke kunne ske, men det gør det, har Chris Garfort, der var den første indsatsleder på stedet, tidligere fortalt til TV 2 Kosmopol.