Det burde ikke kunne ske, tænker indsatslederen, mens flammerne æder hele etageejendommen

Artiklen er oprindeligt udgivet i maj 2022, men da det den 25. marts 2023 er et år siden, at 130 lejligheder brændte ned på Grøndals Park Vej i Vanløse, synes vi, at den er værd at genudgive. Artiklen er desuden opdateret med den nyeste information.

Klokken er 13:47 

da alarmcentralen modtager det første opkald om ilden. Orange flammer er brudt igennem taget i det ene hjørne af bygningen. De stikker kun lige nøjagtigt op ad tagstenene i begyndelsen, men vokser sig hurtigt meterhøje. Lidt efter følger røgen. Der går ikke mange minutter, før hele forårshimlen er fuld af koksgrå røg. 

Chris Garfort er den første indsatsleder fra Hovedstadens Beredskab, der ankommer - uvidende om den opgave, der venter ham de næste mange timer.

- Til at starte med tænker jeg, at det er en ganske almindelig tagbrand. Den er til at håndtere. Jeg har allerede lagt en plan for, hvordan jeg vil standse brandudbredelsen. Så jeg føler faktisk, at der er styr på det, siger han.

Branden starter i taget på opgangen ved nummer 6A på Grøndals Parkvej. De første brandfolk er allerede i bygningen, da Chris Garfort ankommer. Hans opgave er at danne sig et overblik over bygningen, hvor langt ilden er nået, og hvad der skal til for at standse spredningen.

- Man forventer, at der er en eller anden form for brandsektionering. Jeg kan se, at bygningen har nogle knæk, så der tænker jeg, at her har vi en form for sektionering, siger han.

Der går 30 sekunder, før de næste brandfolk ankommer. Lyden af sirener og knitren blander sig med Chris Garforts stemme, der udsteder korte og kontante ordrer. Han skal placere de tilkørende indsatskøretøjer, der helst skal køre det rigtige sted hen første gang.

Når først en brandbil er placeret, og der er trukket slanger ud fra den, så flytter man den ikke sådan lige.

- I søger ind i opgangen herovre, hvor det brænder. I søger ind i opgangen ved siden af. Op og hindrer den her brandspredning. Sikrer, at den ikke løber nogen vegne, lyder det fra Chris Garfort.

Han går tilbage til sin bil, hvor der hænger en tavle og tegner en skitse af bygningen, som han ser den udefra. Han markerer, hvor brandfolk er blevet indsat og sætter en rød streg, der hvor ilden er nået.

- Sigtbarheden er meget varierende. Jeg kan kun se røg, jeg kan ikke se flammerne. Jeg kan se den højre side af bygningen og tænker, det skal vi nok nå at redde, siger han.

Men inden mandskab, biler og slanger er på plads, er ilden allerede nået langt forbi. 

- 11 minutter henne i forløbet kommer en holdleder og siger til mig: “ Nu brænder det ned i lejlighederne”, siger Chris Garfort.

- Og der tænker jeg: Det burde ikke kunne ske, men det gør det.

Chris Garfort går med hurtige skridt op og ned ad Grøndals Parkvej. Han bliver stoppet af en kvinde, der græder. Hun mangler sin kat, der formentlig stadig er bygningen.

Chris Garfort beder politiet om at sørge for afspærring. En mand kommer cyklende og fortæller, at der ligger en brandhjelm lidt længere nede ad Godthåbsvej.

Den besked deler Chris Garfort med den næste brandbil, der ankommer og skal placeres. Han får en ny besked fra holdlederen.

- 'Nu brænder det på tredje sal'. Og så kan man ellers bare se, hvordan én lejlighed brænder og så den næste. Jeg tænker bare: 'Vi kan slet ikke følge med', lyder det fra Chris Garfort.

Kommer der kræfter til hurtigt nok?

- Når det hele bare brænder, og jeg står der, tænker jeg 'hvor pokker er de?!' Men de er på vej, og nogle holder faktisk og venter på at blive kaldt frem til den rette opgave.

Flere brandfolk bliver sendt op i bygningen, hvor det udefra ligner, at det ikke brænder.

- Vi har masser af folk på den raske side, men da de alle sammen kommer op, så er den brændt forbi dem. 

Beboere bliver evakueret i etaper i takt med at branden flytter sig. Det viser sig dog, at der er en, der ligger og sover. Det er hustruen, der får fat i ham.

- Jeg havde prøvet at sige til brandmændene: 'Min mand ligger inde på første sal og sover, han kan ikke høre noget, og hans mobiltelefon er et andet sted.' Til al held fik jeg fat i ham, da jeg ringede ottende gang, tror jeg, fortæller Bente Gauguin, da vi møder hende fredag eftermiddag foran flammerne.

Chris Garfort og hans hold sender én op og eskorterer manden ud af bygningen. Det er Lasse Jakobsen, der nu er vågnet fra sin lur.

- Der var ingen røg inde i vores lejlighed, men der var røg over det hele udenom. Så kom der en brandmand og tog fat i mig: 'Du skal komme her - ud med dig', fortæller Lasse Jakobsen.

Er det tilfældigt, at det lykkedes at få ham ud? Hvad nu hvis hun ikke havde vækket ham?

- Det er ikke til at vide, siger Chris Garfort. 

Allerede kort tid inde i branden vælter tagsten og bygningsdele ned fra ejendommen, hvor flammer og røg vokser ud fra smadrede vinduer og lægger sig op ad blotlagte bjælker, der bliver mere og mere synlige.

Vragdelene fra det hastigt brændende etagebyggeri vælter ned over beredskabets materiale, og det er med til at gøre slukningsarbejdet endnu mere vanskeligt.

- Det ødelægger brandslanger, dem kommer der huller i. Så vi skal hele tiden skifte slanger, siger Chris Garfort.

Flammerne bevæger sig hurtigere, end Chris og de andre brandfolk forudser. Cirka et kvarter efter Chris Garfort er ankommet, når branden frem til bygningerne med facade mod Godthåbsvej.

Den erfarne indsatsleder betragter infernoet og kan dårligt tro sine egne øjne.

- Jeg havde ikke slet ikke forestillet mig, at den del af bygningen ville blive berørt, siger Chris Garfort.

Han forventer, at brandmure og slukningsarbejdet vil bremse flammerne. Men indsatsen virker ikke. Ilden løber for stærkt.

Der går få minutter, før ilden også bryder gennem selve taget på bygningen mod Godthåbsvej. Og så brænder den hele vejen hen langs tagtoppen.

Branden bevæger sig ned i bygningen.

- Jeg følte mig virkelig bagud. Jeg følte, at jeg havde en voldsom modstander her.

Der er ikke vand nok i brandhanerne omkring bygningen, så der bliver trukket slanger hele vejen ned ad Godthåbsvej, og vogne tanker vand i haner længere væk og kører frem og tilbage.

Samtidig skal brandfolkene stoppe slukningen og skifte iltflaske hver halve time.

- Jeg tænker bare, at ligegyldigt hvad jeg sætter i værk, får jeg bare et ordentligt gok i nøden, siger Chris Garfort.

Brandfolk fra hele hovedstadens distrikt bliver tilkaldt. Kun ét hold bliver tilbage til resten af byen.

Beredskabsstyrelsen, frivillige, værnepligtige helt fra Hedehusene og Næstved og de to naboberedskaber slutter sig til og over 100 brandfolk arbejder på at slukke ilden.

Du kommer herud med troen om, at I skal redde bygningen. På et tidspunkt går det op for dig, at det er ikke det, det handler om. Det handler om at redde noget af bygningen. Kan du prøve at sætte nogle ord på den proces?

- Målet med indsatsen er at redde så mange lejligheder som muligt. Men da vi så erkender, at det faktisk løber så stærkt, så skal vi prioritere, hvad der har en reel chance for at blive reddet. Vi har x-antal ressourcer, vi kan sætte ind, men vi kan ikke sætte ind på det hele.

Hvordan er det at tage den beslutning?

-Det er et semi-nederlag, hvor jeg må tænke, hellere at vi kan redde noget for nogen end overhovedet ikke noget, siger han.

De næste timer fortsætter ilden med at rase og river hele tagkonstruktionen med sig.

Skorsten, bærende mure og betontrapper begynder at kollapse og styrte sammen.

Derfor bliver brandfolkene trukket ud af bygningen.

De må holde større og større afstand til bygningen og slukke ilden fra stiger og fra gaden.

Chris Garfort slutter sin indsats med at gå en runde om hele komplekset.

- Det lignede noget, der var krigsramt. Hele etager med lejligheder brændte, siger han.

Hvordan er det at forlade den opgave på det tidspunkt?

- Det er mærkeligt. Jeg vil gerne være med og følge det helt til dørs. Jeg føler, at det er lidt uafsluttet, siger han.

Chris Garfort vender tilbage til Vanløse klokken 07:00 lørdag morgen.

- Jeg tænkte bare… åhr… der får jeg sådan en klump i maven. Det er virkelig skidt, det her.

Da TV 2 Kosmopol møder ham foran de udbrændte bygninger en måned senere, for at gennemgå hvad der skete, er det første gang, han er tilbage siden. Han har undgået det.

Er det derfor, du har undgået at komme tilbage?

- Ja, det tror jeg. Og når jeg står her nu, kan jeg godt mærke, at det ligger stadig i mig, siger han.

- Når man tænker på de familier, der er blevet berørt, og hvordan hele deres hverdag har ændret sig… det er hårdt. Men så må jeg bare trække kortet og sige, vi gjorde vores bedste. Vi gjorde alt, hvad vi kunne, siger Chris Garfort.

Hverken beboere eller brandfolk kommer til skade. Lejlighederne brænder helt frem til søndag middag, hvor Hovedstadens Beredskab indstiller arbejdet og melder branden slukket.

I juni slog en rapport fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut fast, at branden kunne have begrænset sig til få opgange omkring Grøndals Parkvej 6A, hvor branden opstod og spredte sig fra, hvis bygningen havde levet op til sikkerhedskravene. Men det gjorde den ikke:

Bebyggelsen var  under en tagrenovering ikke udført i overensstememmelse med ejendommens oprindelige byggetilladelse, og dermed fik ilden lov til at sprede sig, da der både manglede brandmæssige adskillelser i spidsloftet og over lejlighedsskel mod tagdækningen.

Hvordan branden opstod, ved man ikke.

I tiden efter branden besluttede ejerne, at huset skulle genopføres, som det stod, da det blev bygget i 1938.

Ifølge bestyrelsen kan det nye byggeri komme til at koste forsikringen i omegnen af 300 millioner kroner og tage i hvert fald to år at bygge, hvis ikke mere.

Chris Garfort er fortsætter med at slukke brande i hovedstaden og tager erfaringerne fra Vanløsebranden med sig.

- Når jeg kører gennem København, kigger jeg meget på tagene. Jeg planlægger, hvad jeg har af muligheder for at slukke branden, hvis der går ild i dem, siger han.

- Det er den værste brand-udfordring, jeg har været udsat for. Jeg har fået ny respekt for ild, og jeg kommer ikke til at stole på, at bygningens konstruktion kan holde ilden tilbage, siger han.

Vores YouTuberedaktion gennemgår branden minut for minut med Chris Garfort og med videoer fra beboere og naboer. Se hvor hurtigt ilden spreder sig i videoen her.

Credit

Grafik: Emma Thomas Moesgaard

Tilrettelæggelse: Sofie Myhre