Mette Abildgaard blev født med en hjerneskade: "Jeg havde svært ved at tale"

Mette Abildgaard var bare 14 år, da hun meldte sig ind i Det Konservative Folkeparti. Hendes forældre var ikke politisk interesserede, så de studsede noget, da postkassen pludselig var fuld af tykke brochurer.

- Jeg fulgte med i medierne og bestilte alle partiprogrammer fra Christiansborg. Der landede 12 tykke kuverter derhjemme, og mine forældre undrede sig over, hvad jeg havde gang i, forklarer Mette Abildgaard, da TV 2 Kosmopol besøger hende i huset i Dragør.

Den unge Mette pløjede sig igennem alle de farvestrålende partiprogrammer og fandt frem til, at hun var konservativ og fik i en fart meldt sig ind i partiet. 

Og til Mettes konfirmation var den politiske interesse så stærk, at forældrene havde fanget det og fik kreeret den helt rigtige sangskjuler til deres datter:

- Mine forældre lavede en sangskjuler, som forestillede Folketingets talerstol! Andre fik sangskjulere, der forestillede heste, eller hvad der nu lige optog dem. Men jeg var så politisk interesseret, at jeg skulle have Folketingets talerstol.

Og sangskjuleren fik ret. Mette Abildgaard kom i folketinget som 26-årig,  og siden 2016 har hun været Konservatives politiske ordfører. 

Hjerneskade som barn

Det lå dog ikke i kortene, at Mette Abildgaard skulle få en karriere, hvor sproget stort set er det vigtigste redskab. Hun blev født med en hjerneskade, fordi hun fik for lidt ilt under fødslen. Det hæmmede hendes sprogudvikling.

- Jeg havde et stort talebesvær som barn, så jeg måtte have støttelærer. Jeg havde svært ved at udtrykke mig, erindrer Mette Abildgaard om sin første skoletid

- Det betød også, at jeg var hidsig en gang imellem. Når man ikke kan få ordene ud og forklare, hvad man vil, må man reagere på andre måder. Der var mange opgavehæfter, der blev krøllet sammen og kastet væk. Jeg stak også af fra skolen.

Bennys Bukser Brændte

Mette Abildgaard havde støttelærer i flere år. Hun øvede Halfdan Rasmusens børnerim hver eneste dag, og hen ad vejen blev sproget bedre og bedre. Og støttelæreren opfordrede da også Mette til at gå ind i elevrådet, som tilsyneladende er der, de fleste folketingspolitikere varmer op til deres politiske karriere.

Mette Abildgaard viser os sin ”Blå bog” fra folkeskolen, hvor hun var kendt fra elevrådet og for at være interesseret i politik. Hun læser højt, hvad der står under punktet ”Hvad skal du have med på en øde ø”.

- De ting, jeg skal have med på en øde ø, er: "En lækker dreng, hunde og en bog om politik". Det var altså det, der fyldte mit hoved i syvende klasse, siger hun med et grin.

Byttede overfaldsalarmen

Mette Abildgaard flyttede tidligt hjemmefra, fordi hun efter gymnasiet skulle begynde på universitetet. Det betød, at 17-årige Mette flyttede fra landsbyen Føvling, nær Horsens, og til pulserende Nørrebro i København. Dét, mente Mettes mor, kaldte på en helt særlig forholdsregel:

- Jeg fik en overfaldsalarm af min mor, fordi hun var nervøs for, at hendes lille datter skulle flytte til Nørrebro. Et sted mine forældre jo kun kendte fra aviserne.

Overfaldsalarmen fik dog ikke lov til at følge den selvstændige 17-årige ret længe.

- Jeg følte mig rimelig tryg på Nørrebro, så jeg byttede min overfaldsalarm til et krøllejern. Det havde jeg mere brug for dengang, slutter Mette Abildgaard med et grin.