Byråd vil rive motorsportsklub ned og opføre boliger - DF kræver folkeafstemning

I Albertslund er den lokale motorsportsklub lukningstruet til fordel for et nyt boligbyggeri i området. Nu kræves der folkeafstemning om beslutningen.

Et flertal af politikerne på Rådhuset i Albertslund vil lukke Albertslund Motorsport Center, der i 45 år har haft til huse nær Store Vejleå ved Vridsløselille.

quote Det er bedre at være her og hygge sig og køre gokart og motorcross end det er at være ude på gaden og lave ballade og hærværk

Halis Carmci, medlem, Albertslund Motorsport Center

Udover at være en motorsportsklub har stedet også i årevis løftet en stor social opgave og fungeret som stødpude for lokale rødder i alderen 10-23 år, som i stedet for at begå kriminalitet har kunnet bruge klubben som et frirum, hvis de har haft svært ved at finde andre steder at holde til.

- Det er bedre at være her og hygge sig og køre gokart og motorcross end det er at være ude på gaden og lave ballade og hærværk, siger Halis Carmci, der går i 9'ende klasse og er en af de mange glade brugere af motorsportsklubben.

Halis Carmci går i 9. klasse og er ivrig gocartkører. Han håber ikke, motorsportscenteret lukkes.
Halis Carmci går i 9. klasse og er ivrig gocartkører. Han håber ikke, motorsportscenteret lukkes.
Foto: TV 2 Kosmopol

Men megte tyder nu på, at klubben skal lukke og finde et nyt klubhus på et endnu uvist sted, da politikerne vil bygge boliger i området.

- Vi udvikler hele det her område, som er et ret attraktivt område, hvor vi bygger 300 boliger. Og for mig er det vigtigt at sige, at vi flytter klubben til et andet sted, siger socialdemokratiets formand for børne- og ungeudvalget Marianne Burchall.

Marianne Burchall forsvarer beslutningen om at lukke motorsportscenteret.
Marianne Burchall forsvarer beslutningen om at lukke motorsportscenteret.
Foto: TV 2 Kosmopol

Vil have folkeafstemning om beslutningen

Men ifølge betyrelsesformanden i Albertslund Motorsport Center bliver det svært at flytte klubben og samtidig holde på de børn og unge, som har svært ved at finde sig til rette andre steder.

- Man kan godt flytte dem til et andet klubhus, men man flytter dem ikke, hvis de ikke får nogen bane. Så ryger de bare ud på gaden igen, siger Søren Pedersen.

Dansk Folkepartis gruppeformand i Albertslund Danni Olsen vil have en folkeafstemning om nedrivning af centret.
Dansk Folkepartis gruppeformand i Albertslund Danni Olsen vil have en folkeafstemning om nedrivning af centret.
Foto: TV 2 Kosmopol

Og der er også politikere,  der er nervøse for at miste taget i en gruppe unge, som det er svært at få fat i.

Både Enhedslisten, Alternativet og DF er imod en flytning af motorklubben, hvorfor sidstnævnte nu ønsker at få beslutningen afgjort ved en folkeafstemning i forbindelse med det kommende Folketingsvalg.

- Centeret er faktisk blevet oprettet, fordi man var trætte af knallertkørsel og ballade rundt omkring i byen, siger Dansk Folkepartis gruppeformand i Albertslund Danni Olsen og fortsætter:

Betyrelsesformand Søren Pedersen mener, at lukning af klubben kan føre til flere utilpassede unge i kommunen.
Betyrelsesformand Søren Pedersen mener, at lukning af klubben kan føre til flere utilpassede unge i kommunen.
Foto: TV 2 Kosmopol

- Når vi samtidig har den sociale og pædagogiske indsats derude kan vi simpelthen ikke få et bedre tilbud, og vi får aldrig noget lignende igen, hvis man lukker klubben.

Og hos de unge i motorsportsklubben virker det også som en meget dårlig idé at lukke den til fordel for et nyt boligbyggeri i området.

- Jeg kender mange, som render rundt på gaden og laver ballede og kommer ind at sidde i fængslet - og den vej vil jeg helst ikke gå. Jeg vil gerne bare være herude og nyde det, for det er det jeg har valgt at gøre i stedet for, siger Halis Camci.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik