Lad det være sagt med det samme.
Interessen for verdens arkitekturhovedstad København er til at tage at føle på.
Og når selv Andersine og Anders And i denne uge vælger at tage hele vejen fra Andeby til København, må der være noget helt særligt på færde.
- Historien udkommer faktisk i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Tyskland. Og kommer ud til over en million læsere, siger Anders And-bladets danske redaktør, Svend Skytte, til TV 2 Kosmopol.
Det kendte andepars besøg i København vender vi tilbage til længere nede i artiklen.
Byen giver noget tilbage til verden
Allerede nu har mere end 10.000 arkitekter, ngo´ere og beslutningstagere fra hele verden meldt deres ankomst til sommer, når København er vært for arkitekternes verdenskongres.
Men også resten af året vil København være genstand for stor bevågenhed fra arkitekter og arkitekturinteresserede fra hele verden, når byen danner ramme om et hav af arrangementer, konferencer og workshops i anledning af arkitekturåret.
Den internationale arkitektforening UIA repræsenterer mere end en million arkitekter i 124 lande.
Og det er dem - som sammen med UNESCO - har besluttet, at København i 2023 skal være verdens arkitekturhovedstad.
- Jeg håber, at det går begge veje. At det, at vi er verdens arkitekturhovedstad, vil give noget til København og til Københavns borgere, fordi vi kommer til at tale arkitektur hele året. Men jeg håber søreme også, at det giver noget til verden, fordi verden kan få øje på nogle af de gode ting, vi gør - se eksemplerne, og forhåbentlig bruge dem, siger vicepræsident i den internationale arkitektforening UIA, Natalie Mossin.
Meget andet end bare bygninger
Igennem mange år har arkitektur i København været forbundet med ikoniske værker som eksempelvis Amalienborg, Marmorkirken og Rundetårn.
Senere er utallige eksempler på verdensklassearkitektur fulgt efter. Eksempelvis VM-bjerget, som på en stor arkitekturfestival i Barcelona vandt titlen som "Verdens Bedste Boligbyggeri.
Men der er mange andre grunde til, København i år er udpeget til intet mindre end hele verdens Arkitekturhovedstad.
- Danmark er efter min mening førende globalt i forhold til, hvordan vi skaber byer med blå og grønne kvaliteter. Altså laver en klimatilpasning og sikrer naturnetværk, samtidig med, det skaber merværdi for byens borgere, siger Natalie Mossin.
- Et af mine personlige favoriteksempler er Sankt Kjelds Plads - en plads på ydre Østerbro. Det er et kvarter, som har været præget af lidt småindustri, der er mere eller mindre under afvikling. Det er et kvarter med mange borgere. Og det er et kvarter med nogle offentlige institutioner og noget infrastruktur - nogle biler og nogle cykler, der skal rundt, siger hun til TV 2 Kosmopol.
- Det område holder jeg meget af at vise til udenlandske arkitekter og andre interesserede, fordi det er et utroligt løft. Det er en forandring af et sted, men det er også med respekt for det sted, der allerede var. Det giver naturnetværk, det giver nogle helt andre kvaliteter for de borgere, der bor der. Det håndterer også regnvandet. Det er et fantastisk bidrag, siger hun.
Forperson for den danske arkitektforening, Johnny Svendborg, er ligeså begejstret, og inviterer TV 2 Kosmopol med rundt til en række andre eksempler på, hvorfor København er fundet værdig til at indtage rollen som arkitekturhovedstad.
Det gode bud på fremtidens skole
Først går turen til Ørestad.
- Kalvebod Fælled Skole er et konkret eksempel på noget, som inspirerer arkitekter i hele verden. Og derfor skal de komme og se den her. For at forstå, hvad danske arkitekter arbejder med, så er det i høj grad det her med at skabe fællesskaber. Den her skole har ikke sådan en indelukket skolegård, som vi andre måske er vokset op med. Den har vendt arealerne udadtil, så fællesarealerne for skolen også bliver hele områdets fællesarealer.
- Det er et godt eksempel på, hvad man kan som arkitekt, når man organiserer tingene på en ny måde, og ikke kun tænke - sådan har vi altid gjort, siger Johnny Svendborg.
Boliger lavet af byggeaffald
Et andet sted i Ørestad ligger Ressourcerækkerne.
Et langt, smalt byggeri med rækkehuse og lejligheder, som er med til at spare verden for en pæn portion CO2.
Bebyggelsen er nemlig i stort omfang lavet af genbrugsmaterialer og byggeaffald.
- Det her er rigtigt interessant, fordi det som rigtig mange danske arkitekter taler om for tiden, er at transformere, at genanvende. Og bruge tingene på en ny måde. Og i det her tilfælde så er selve murstykkerne nogle hele stykker fra vægge på det gamle Carlsberg-område, da det skulle ny-udvikles.
- Så det her er noget, der blev til overs. Inde bag ved er der selvfølgelig også nogle betonelementer, men de er faktisk noget genbrug fra metrobyggeriet. Så hele den her tænkning med, at man upcycler og genanvender materialerne og genanvender det hele en gang til, det er meget inspirerende. Også for resten af verdens arkitekter, som kommer på besøg lige om lidt, siger Johnny Svendborg.
Danske arkitekter skubber til grænserne
Fra Ørestad bevæger vi os videre til Krøyers Plads på Christianshavn - og nogle af landets absolut dyreste lejligheder.
- Det her byggeri er interessant på den måde, at der ikke er nogen privat gård. Så de folk, som bor her, mødes med folk på gaden. og de folk, der er på gaden - de mødes med dem, der bor her, siger Johnny Svendborg, mens han understreger i hvor høj grad, danske arkitekter er velansete i udlandet.
- Lauritzen, Cobe og Lytt har faktisk formgivet de her boliger, så de både passer ind i området, og samtidig også er moderne. Den der balance, hvor man forstår, hvad man bygger i - og til - og samtidig tør at skubbe lidt til grænserne. Det er noget, danske arkitekter er rigtig gode til, fortæller arkitektformanden.
Det er kun anden gang, UNESCO og den internationale arkitektforening udnævner en by til verdens arkitekturhovedstad. Første gang var i Rio de Janeiro i 2020. Næste gang er det Barcelona
På Københavns Rådhus ser overborgmesteren - som så mange andre - frem til både at inspirere og lade sig inspirere af resten af verden.
Verdensberømte ænder i København
- Jeg håber, at vi med verdensarkitekturåret både kan inspirere andre ude omkring i verden til at lave byer, som er mere menneskeligvenlige, og som også er bæredygtige. Men jeg håber også, at vi som København og københavnere kan blive mere inspireret af det udefra, fordi vi står overfor nogle rigtig store kriser. Både i forhold til at kunne bygge billige boliger til alle, men også i forhold til at skulle være klimaparate og bygge mere bæredygtigt i fremtiden, siger Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S), til TV 2 Kosmopol.
Som lovet i starten af artiklen, vender vi tilbage de folkekære ænder fra Andeby.
I det næste nummer af den populære tegneserie, kan man læse om Andersine, som er i København for at få inspiration til næste års arkitekturhovedstad, som foregår i Andeby.
Anders And er rejst med og får på et tidspunktet stjålet sin hue af hattehapseren (som også er titlen på historien i ugens udgave af Anders And & Co., red.) men alligevel ender historien dog lykkeligt for andeparret.
