Helsingør–borgmester: Her er mine løfter til borgerne de kommende fire år

Helsingør-borgmesteren Benedikte Kiær (K) drømmer om at tiltrække endnu en uddannelse til byens tidligere industrielle havneområde, mens skattelettelser står højt på ønskelisten.

Artikelserie: Det lover din borgmester

I denne artikelserie sætter TV 2 Lorry alle de nye som genvalgte borgmestre i hovedstadsområdet stævne for at drøfte de kommende fire års visioner, udfordringer, løfter og pejlemærker.


Borgmestrene har fået de samme ti spørgsmål og har haft mulighed for at forberede svar, der er blevet indhentet telefonisk.

Hvilke tre tiltag vil du love borgerne i kommunen, at du - og I - har opnået om fire år?

  • Vi har åbnet det nye sundhedshus ved Prøvestenen efter at have inddraget borgerne og regionen om, hvordan det skal udvikles. Det bliver helt fantastisk, for det gavner det nære sundhedsvæsen og bliver vigtigt i forhold til at kunne rekruttere til velfærdsområdet.
  • Vi er i mål med indretningen af den nye skolestruktur, som bedre inddragelse af forældre, elever og medarbejdere og sikre større trivsel på skolerne. Der har også en klar forventning om, at det skaber grundlag for bedre faglighed. Vi kommer også til at have flere skoler, for vi klipper nogle af de store skoler op og gøre dem mindre og lokale. Heri ligger en erkendelse af, at har haltet på skoleområdet indtil nu, men det skal det her gerne gøre op med.
  • Vi har fået en ny erhvervsskole, som skal være opført i bymidten, og vi har fået flere andre uddannelser til byen. Jeg kunne især godt tænke mig flere erhvervsuddannelser inden for byggeri og inden for plasmaindustri.


Hvad er den største og vigtigste udfordring, kommunen står over for de kommende fire år - og som er noget andet, end det du lige har nævnt?

Det er rekruttering. Både inden for kommunens drift i alt fra pædagoger til ældreområdet og skoleområdet, men også hos vores lokale virksomheder – ja faktisk inden for alle brancher.

Vi mangler medarbejdere. Vi har ledige stillinger over en bred kam. Kan vi ikke få de medarbejdere, er det ligegyldigt med løfter om bedre velfærd. Det er en strukturel udfordring, som kun står til at blive større og større, og corona har kun illustreret det tydeligere.


Hvordan vil du helt konkret arbejde på at løse det?

Vi skal fokusere på at gøre vores kommune til en god arbejdsplads med høj trivsel, og så skal vi sørge for, at alle borgere får gennemført en uddannelse, mens andre skal tilskyndes en efteruddannelse.

Nogle vil give bonus og højere løn til deres velfærdsmedarbejdere, men det er bare som at tisse i bukserne for at få varmen. Det får vi ikke flere medarbejdere af. Jeg under vores medarbejdere at få en god løn, men det nationalt og ikke som en lønspiral.

Er ikke bare sådan, arbejdsmarkedet fungerer?

Jo, men det skal ske fra nationalt hold, hvis lønnen skal blive bedre. Det er pest eller kolera – og det vil ramme borgerne i sidste ende. Udfordringerne vil stadig være her, selv hvis de ansatte får et lønhop.


Hvis du skulle drømme stort, hvilket enkeltstående projekt kunne du godt tænke dig at være med til at realisere i kommunen?

Min store drøm er, at vi kommer i mål med at få omdannet vores gamle værftshaller ved havnen. Der er forskellige aktiviteter i hallerne i dag, men det trænger til en hånd. Vi er dialog med fonde om midler til modernisering. 

Jeg drømmer om at skabe uddannelser, oplevelser, styrke det maritime Danmark og fremme iværksætteri. Vi har en smuk kulturhavn, men vi mangler virkelig at få løftet værftshallerne. Det er en perle, vi har dernede. 

Det vil koste 400 millioner kroner at modernisere dem, vi har selv reserveret 100 millioner til det. De rummer et kæmpe uforløst potentiale, og det drømmer jeg om at kunne hjælpe med at indfri.

Quick fire-runden: Korte svar på komplekse spørgsmål

  • Skat: Hvad kommer der til at ske med kommuneskatten i de kommende fire år?

    Som minimum skal den holdes den i ro, og allerhelst skal det samlede skattetryk sænkes. Det bliver svært og det kommer også til at betinges af de fremtidige forhandlinger med KL, men jeg er personligt ikke af den skole, at kommunekassen skal være en bank.

  • Ældreplejen: I hvilken retning vil du tage kommunens ældrepleje?


    I en retning med endnu mere nærvær og flere faste medarbejdere hos de ældre. Der er behov for mere genkendelighed. Vi arbejdede med mindre enheder under corona, og det skal vi fortsætter med at dyrke. I virkeligheden kan du godt kalde det en form for decentralisering.

  • Daginstitutioner: Hvad vil du gøre for at forbedre kommunens daginstitutioner?

    Vi er blevet frisat på dagtilbudsområdet som en frikommune. Det skal vi arbejde videre med. Det er en fornøjelse at se den idérigdom, der kommer ude fra dagtilbuddene nu, og den skal vi værne om. Vi har jo allerede indført minimumsnormering, og nu handler det bare om at holde snuden i sporet.

  • Skoler: Hvad skal der ske med skolerne de kommende fire år?


    Der kommer flere skoler, fordi vi indfører ny skolestruktur, hvor nogle af de store skoler bliver splittet op fra. Til efteråret skal vi endeligt vedtage det, så vi kan gå i gang med at føre det ud i livet fra skoleår 2023/. Vi har sat 400 millioner af til forbedring af skoler, for der kommer flere og flere børn, og flere end vi regner med.

    Samtidig har jeg en drøm om at få lavet et tilbud til højt begavede børn i Helsingør Kommune. Vi har jo allerede en skole til børn med særlige behov.

  • Klima og miljø: Hvad vil du gøre for at reducere kommunens CO2-udledning?


    Vi ligger allerede godt fremme i førerfeltet i forhold til den grønne omstilling med vores ambition om at blive CO2-neutrale i 2045. Den udvikling skal vi bygge videre på med endnu mere grøn omstilling.

    I de kommende år skal vi især se på at fastholde niveauet på genanvendelse af husholdningsaffald, lokalplan ved genbrugspladsen i Skibstrup skal give mulighed for solcellepark, og så skal vi sikre, at de resterende 40 procent af kommunen kobles på separatkloakering. De beslutninger skal i hvert fald som minimum være truffet inden for de kommende fire år.

  • Byudvikling og natur: Hvordan vil du sikre balancen mellem byudvikling og borgernes adgang til natur?


    Vi har gamle industriområder, som vi er i gang med at udvikle. Der er ikke ret mange muligheder for os i forhold til byudvikling, for vi er omgivet af smuk natur, mens planloven også forhindrer byggeri i visse områder.

    Men det betyder også, at vi er nødt til at se på fortætning – altså at bygge tættere og højere - og se på at udnytte de kvadratmeter, vi har, endnu bedre. Nede i byen har vi for eksempel parkeringspladser, og her kunne man måske bygge en etageejendom og så anlægge p-pladsen nedenunder. For nu at give et eksempel.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik