Måltidskasseleverandør, Aarstiderne, har netop nu lanceret et nyt grønt initiativ til dem, som ønsker at blive selvforsynende med økologiske grøntsager.
Aarstiderne opretter nemlig fælleshaver, hvor man kan dyrke sine egne økologiske grøntsager.
På landsplan har man indtil videre lavet fire - og tre af dem ligger i Hovedstadsområdet. Én ved Avedøre Flyveplads og to ved Krogerup.
Medstifter og direktør i Fælleshaverne, Thomas Høgenhaven, mener, at man kan opnå et godt fællesskab og møde mange nye venner, når man dyrker grøntsager sammen i fælleshaverne.
- Vi lever i en digital tid, hvor arbejdet ofte foregår bag et skrivebord, så det er godt at komme udenfor og være i kontakt med naturen. Samtidig skal vi huske, at regn er til gavn for markerne og grøntsagerne, og ikke bare er en irriterende faktor, når man cykler, siger han til TV 2 Lorry.
Konceptet er først lige startet, og indtil videre er der tre haver rundt om på Sjælland, men de to stiftere satser på at få omkring 150 fælleshaver fordelt i hele Danmark.
Fakta om fælleshaverne
- 1 fælleshave har et samlet areal på 1 hektar med plads til 150 haveejere
- En plads i fælleshaven koster mellem 2.950 og 3.150 kroner om året.
- Der er løbende fælles arrangementer som fællesspisning og inspirationskurser
- Der er indtil videre fire fælleshaver i Danmark.
Et større fællesskab med fælles have
Søren Ejlersen og Thomas Harttung er stiftere af Aarstiderne, og det er deres ønske, at borgerne selv kan blive selvforsynende med økologiske grøntsager og samtidig være en del af et fællesskab sammen med andre.
Konceptet, som borgerne kan blive en del af, kan mindske deres madspild og bidrage til positivt CO2–balancen. Thomas Høgenhaven siger, at borgerne vil få mere respekt for råvarerne.
- Når vi selv kan dyrke vores egne grøntsager, så vil vi på den måde få mere respekt for råvarerne og spise mere plantebaseret mad, som vi også har brug for som verden, siger han.
Begge stiftere fortæller særligt om, at man kan dyrke fællesskabet i fælleshaverne og samtidig gøre noget godt for klimaet.
Det er muligt i fælleshaverne at dyrke sine egne grøntsager, og samtidig være en del af en delehave, hvor medlemmerne dyrker grøntsager i fællesskab.
De gamle traditioner skal udbredes
Stifterne af konceptet har især fokus på de klimavenlige og sociale goder, der er ved fælleshaverne. De håber, at medlemmerne med for mange grøntsager vil tænke ud af boksen og lære at bevare grøntsagerne.
- Så begynder man naturligt at eksperimentere, fryse ned eller konservere maden. Så kan man begynde at lære nogle af de ting, som ens bedsteforældre kunne, som vores generation bare har glemt.
Der er tilknyttet en fast gartner til fælleshaverne, så borgerne kan få alt den hjælp, som de ønsker. Thomas Høgenhaven mener, at det er en god mulighed for borgere at få et større kendskab til grøntsager og de muligheder, som de giver i fælleshaverne.
- Vi prøver at gøre det nemt for folk at dyrke grøntsager. Så i vores koncept, der står vi for at købe frø ind og forspirer de småplanter, som der skal bruges. Man kan komme ind fra gaden og vide intet om at lave grøntsager. Og så kan man lære det.
Rundt om i landet er der stort fokus på at spise mindre kød og vægte den grønne kost mere. Det er derfor blevet muligt at mindske ens klimaaftryk.
I Halsnæs kan man for eksempel blive klimavenlig andelshaver på en bondegård, der vil forvandle konventionelt landbrug til økologi for bare 150 kroner om måneden, mens kommuner som København og Furesø også har taget aktive valg for at sænke CO2-aftrykket.
