For fire måneder siden forudså Kim fremtiden for Coop: "Jeg sagde, at jeg ikke troede, at butikken ville holde"

Første gang Kim Ahm stod i den nye Coop-butik spåede han, at den ville lukke indenfor et år. Fire måneder senere er lukningen nu varslet.

Sidste år meldte Coop Danmark ud, at butikskæden Irma skulle lukke. 

Flere af de gamle Irma-butikker skulle i stedet omdannes til den nye kæde Coop. 

I december åbnede den første og eneste butik i hovedstaden. 

Fredag blev det nemlig meldt ud, at den lukker igen

En skæbne som Irma-forkæmperen Kim Ahm allerede forudså i december sidste år, da han var med til åbningsdagen sammen med TV 2 Kosmopol

- Jeg sagde, at jeg ikke troede, at butikken ville holde særlig længe, og det er jo desværre den vej, det er gået, uddyber han fredag til TV 2 Kosmopol.

I videoen nedenfor kan du se eller gense, hvordan besøget så ud i december, da butikken åbnede på Gammel Kongevej på Frederiksberg. 

(Artiklen fortsætter efter videoen.)

I dag åbnede COOP en ny butik i Codanhus på Frederiksberg, hvor Irma ellers indtil for nylig har ligget – Det er COOPs nye flagskib - men ikke alle er begejstrede

Kim Ahm er stifter af ”Bevar Irma”-facebookgruppen, som har over 23.000 medlemmer.

Nedlæggelsen af kæden Coop sker, efter at Energiselskabet OK køber halvdelen af Coop Danmark.

En velkendt spiller

Den nye Coop-butik på Gammel Kongevej på Frederiksberg nåede kun at have dørene åbne i under 5 måneder. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Formular

_

Den bliver nu til en SuperBrugsen, ligesom de andre tidligere Irma-butikker som ellers skulle omdannes til Coop-butikker.

- Jamen endnu en forvirring. Hvad er det vi skal med alle de butikskæder?, spørger Kim Ahm.


Tilbage i december manifesterede han også, at han ikke kom til at købe noget i en af Coop Danmarks butikker igen.  

- Det har jeg holdt. Der er mange andre alternativer, nu hvor Irma som brand ikke kunne leve videre, siger Kim Ahm. 

Han handler i stedet for i andre kæder såsom Meny. 

Flere af de kunder, som TV 2 Kosmopol fredag mødte foran Coop, er dog gået hen og blevet glade for butikken. Du kan se deres reaktioner i videoen nedenfor.

Supermarkedsgiganten satsede på egen Coop-kæde - men nu lukker den igen

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik