Politiet om trippeldrab på Frederiksberg: Revolver købt dagen inden

To mænd bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør i sagen om et trippeldrab på Frederiksberg sidste efterår. Ifølge Politiet har de solgt en revolver, der blev brugt.

Sent på eftermiddagen den 10. november, dagen inden et tredobbelt drab på Frederiksberg, blev et af gerningvåbnene solgt videre.

Sådan lyder anklagemyndighedens vurdering efter onsdag morgens anholdelser af to etnisk danske mænd på henholdsvis 29 og 55 år, som er sigtet for at have været i besiddelse af revolveren, som de solgte til de endnu gerningsmænd.

Revolveren blev brugt til drabet på tre unge mænd i en lejlighed på Frederiksberg i november sidste år.

Torsdag formiddag er mændene blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg. Her har dommeren valgt at lukke dørene af hensyn til den videre efterforskning. Det skriver Ritzau.

Før dørlukningen blev sigtelsen mod de to læst op, og her fremgik det, at de er sigtet for at være i besiddelse af den 38 kaliber revolver i tiden op til den 10. november, hvor den blev solgt videre.

- 11. november blev revolveren anvendt som et af flere gerningsvåben til en tredobbelt likvidering på Christian Paulsens Vej her på Frederiksberg, siger specialanklager Jacob Buch-Jepsen, ifølge Ritzau, i retssal 101, hvor grundlovsforhøret finder sted.

Begge mænd nægter sig skyldige, og dommeren skal nu tage stilling til, hvorvidt de to sigtede mænd skal varetægtsfængsles.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik