3F: Rideskole snød ansatte for løn

To polakker knoklede 67 timer om ugen i over et halvt år, men de blev spist med af lommepenge. De var ellers blev lovet 15.000 kr. om måneden på Orient Rideklub i Frederikssund, skriver Fagbladet 3F

To polske ansatte på Orient Rideklub i Frederikssund har arbejdet op til 67 timer om ugen til langt under overenskomstløn, men de fik aldrig lønnen, det skriver Fagbladet 3F.

Nu er 3F i Frederiksværk-Frederikssund er i gang med at beregne krav om efterbetaling mod arbejdsgiveren. Kravet kommer til at lyde på mindst 150.000 kr., oplyser Fagbladet 3F, som videre skriver:

I ansættelseskontrakten er månedslønnen aftalt til 15.000 kr. På polakkernes lønsedler fra Danløn, som de først modtog, efter at de var stoppet, er lønnen på 12.000 kr. for 160,33 timer om måneden.

- Men der gik aldrig penge ind på vores konto. Arbejdsgiveren betalte os altid kontant. Nogle gange 1.000 kr., andre gange 2.000 kr., så vi kunne købe ind. Vi fik aldrig fuld løn udbetalt, siger Paulina og Domini til 3F.

Ifølge fagforeningen er de begge 35 år og ønsker ikke deres efternavne frem, da de er bange for arbejdsgiveren Ahmad Abdul Rahman Al-Korde.

- Han råbte og skreg, pressede og snød os. Vi er skuffede og føler os ikke i sikkerhed, siger Paulina til 3F.

De to polakker har oplyst til 3F, at de arbejdede på rideskolen fra september 2014 til maj 2015 og skulle arbejde alle dage - også weekend og helligdage. De har ført nøje timeregnskab med arbejdstiden på op til 67 timer om ugen.

TV 2 Lorry har i dag talt med ejeren af Orient Rideklub, Ahmad Abdul Rahman Al-Korde, han ønsker ikke at kommentere sagen, men oplyser at de to polske medarbejdere, har fået den løn, de er blevet lovet og at alt er gået lovligt til.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik