I Frederikssund er det lykkedes at bygge en bro, der deler vandene.
Det er ikke kun i Roskilde Fjords mørke vand under den betongrå højbro, bølgerne omkring Kronprinsesse Marys Bro går højt.
Fortalere bruger ord som tiltrængt, en stærk forbindelse og det muliges kunst, når de beskriver broen. Modstandere trækker gloser som uretfærdig, konkurrenceforvridende og galimatias frem fra ordforrådet.
Konflikten har stået på i flere år og handler i bund og grund om to master, der står for enden af broen.
For det blotte øje kunne det ligne lygtepæle. Men de to stålkonstruktioner, der hvælver over motortrafikvejen, er ikke gadebelysning.
Det er i stedet et betalingsanlæg, der med kameraer registrerer nummerplader eller brobizz og opkræver bilister på den nye bro.
14 kroner for køretøjer under 3,5 tons, og 41 kroner for køretøjer tungere end det, hver vej. Og samtidig forbydes tunge køretøjer at køre over den gamle bro lidt længere mod nord, som siden opførelsen i 1935 ellers har været gratis.
Nu står Kronprisesse Marys Bro klar efter flere års anlægsarbejde.
Broen, der er slutter sig til Storebæltsbroen og Øresundsbroen som landets eneste betalingsbroer, er blandt de ti største i Danmark. Den har været 13 år undervejs og har kostet små to milliarder kroner.
Lørdag indvies den, når Kronprinsesse Mary klipper snoren over og sender tusindevis af løbere, cyklister, sæbekassebiler, veteranbiler og andre borgere over den 1,4 kilometer lange bro ved arrangementet Fest over fjorden.
Mandag bliver det hverdag, og broen – og betalingsanlægget – tages i brug.
Her er historien om Danmarks nyeste og måske mest omdiskuterede bro.