Sådan! Elever bag affaldssortering på skolen

Elever samarbejder med kommunalforvaltning om affaldssortering på deres skole

En folkeskole har syv forskellige typer affald, der skal sorteres.  Og nu skal der styr på det.

For en folkeskole producerer affald - masser af affald. Og elever fra Lille Værløse Skole har i samarbejdet med forvaltningen i Furesø Kommune udviklet et affaldssorteringssystem til hele skolen.

Eleverne arbejdede med projektet, da de gik i 8. klasse - nu går de i 9. og i dag præsenterede de systemet for deres yngre kamerater på skolen.

Eleverne har analyseret, hvilke typer affald, der er på skolen - og dermed er de sammen med forvaltningen nået frem til, hvilke skraldebeholderes der skal opstilles på skolens gange og i klasseværelserner.

Det gælder for eksempel beholdere til: Glas, madaffald, pap, plastik, og metal.

-Vi har selv være med til at udvikle det og det har været en vildt fed proces at være med til at undersøge hvilke typer affald og hvor store mængder, der bliver smidt ud siger Mikala Ravn Borch, der går i 9B.

Elevernes system er nu ved at blive indført i alle klasselokaler og på gangene.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik