Stor forargelse blandt forældre: Gentofte dropper dagplejen

Den kommunale dagpleje i Gentofte skal lukke - og det vækker både frustration og ærgelse hos forældrene.

For at spare penge har Gentofte kommune tænkt sig helt at sløjfe den offentligt støttede dagplejeordning. Den beslutning vækker stor forargelse blandt de forældre, der benytter ordningen.

- Pernille (Dagplejemoren, red.) har bare været som en anden mor. Og jeg synes det ærgerligt at vuggestuen nu er det eneste alternativ til børnepasning. Så hvis de virkelig beslutter at nedlægge dagplejeordningen, så tror jeg også at vi vil flytte når vi engang skal have barn nr. 2.

Udtaler Hanane Benamar, som er mor til Kenzah på 2 år.  

I alt 300 utilfredse forældre, der har sat en underskriftsindsamling i gang for at bevare den kommunale dagpleje. I en facbookgruppe bliver sagen livligt diskuteret.

quote Jeg blev først rigtig rigtig chokeret, og dernæst rigtig rigtig vred.

Karen Margrethe Juul Hansen, mor til Mathias

Byrådet har besluttet at nedlægge dagplejen fra og med 2018.

- Jeg blev først rigtig rigtig chokeret, og dernæst rigtig rigtig vred, fordi jeg synes det er det bedste tilbud at give mine børn. Jeg vil rigtig gerne have det valg mellem en vuggestuen og en dagpleje. Jeg siger ikke at vuggestuen er dårligere, men jeg vil bare rigtig gerne have valget, fordi jeg synes dagplejen er bedst for mine børn, siger Karen Margrethe Juul Hansen, der er mor til Mathias. 

I alt er der 15 dagplejere og 47 dagplejebørn i Gentofte kommune. På grund af nedlæggelsen forventer Gentofte Kommune at kunne spare 5 mio kroner.

- På nuværende tidspunkt er der kun 47 børn, ud af de godt 4.000 der går i vores dagtilbud, der benytter den kommunale dagpleje, og når vi så samtidig kan se at vi har et faldende børnetal i kommunen, så følte vi at det var det rigtige sted at spare, lyder det fra Pia Nyring der formand for Børne- og skoleudvalget i Gentofte Kommune


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik