De seneste 25 år har Karina Mai Hansen kæmpet for at opbygge sit hjem og sin virksomhed ved Adamslyst Ridecenter i Karslunde, hvor hun er daglig leder.
Og et af de områder er den såkaldte transportkorridor for Ring 5 i kommunerne Greve, Roskilde, Solrød og Køge, hvor der bliver set på muligheden for at opsætte en 17,91 kvadratkilometerstor solcellepark.
Og selvom screeningerne stadig er på et tidligt stadie, og der endnu ikke er endelige planer for området, så har oplysningerne ramt Karina Mai Hansen særdeles hårdt.
Det vil nemlig betyde, at hendes hjem og arbejdsplads vil blive eksproprieret, og hun derfor vil skulle sige farvel til hele det liv, hun kender.
- Hvis det her bliver en realitet, så skal jeg.... puha. Jeg tør næsten ikke tænke tanken. Så skal jeg starte et nyt liv, siger hun, da TV 2 Lorry møder hende ved hjemmet i Karlslunde .
Det er ikke første gang, hun har stået overfor en overhængende risiko for at miste sit livsværk. Hun bor nemlig i den såkaldte transportkorridor, der en arealreservation i hovedstadsområdet til fremtidige infrastrukturanlæg.
Hvad er transportkorridoren?
Transportkorridoren (Ring 5) er en arealreservation i hovedstadsområdet til fremtidige infrastrukturanlæg.
Her har man forhindret byudvikling og pålagt de private grundejere forskellige restriktioner.
Transportkorridoren løber i en bue rundt om hovedstaden. Den er 60 kilometer lang og omtrent en kilometer bred og har eksisteret i næsten et halvt århundrede
Og det område har tidligere været i spil i forbindelse med udbygningen af Ring 5, men sammen med andre borgere i området kæmpede hun mod i årevis, hvilket tilsyneladende bar frugt i foråret, hvor planerne blev opgivet.
Du kan se TV 2 Lorrys interview med Karina Mai Hansen i indslaget nedenfor
Føles som et diktatur
Men glæden over den skrinlagte motorvej er nu blevet erstattet over en frygt for den mulige enorme solcellepark, der dog stadig ikke er sikkert, bliver vedtaget.
- Vi har etableret vores liv her, som vi ikke lige kan flytte et andet sted hen. Og hver gang vi har en lille sejr, er lykkerusen kæmpestor. Men samtidig bliver chokket også tilsvarende stort over planer som dem her. Vi har en følelse af, at systemet er umuligt at kæmpe imod. Det er en indgriben i vores private ejendomsret, hvor det føles mere som et diktatur end et demokrati, siger Karina Mai Hansen.
Hun arvede både bolig og ridecenter fra sine forældre, der havde købt det i 1986. Og dengang var der ikke oplysningspligt, hvilket betød, at der ikke var lovkrav om, ejendomsmægleren skulle fortælle dem, at stedet lå i transportkorridoren.
Og derfor fandt Karina Mai Hansen først ud af det i 2010, hvor det pludselig fremgik af en BBR-meddelelse.
Og siden da har hun skulle leve med en usikkerhed om, hvad fremtiden for hendes hjem og arbejde kunne bringe.
Pålagt klausuler
Og selvom den tidligere udsigt til at blive til en asfalteret motorvej nu er erstattet af en frygt for at ende som solcelleanlæg, så er hun helt grundlæggende bare ked af det, hun føler er en fuldstændig manglende retsfølelse.
- Mit hjem er jo ikke mindre velegnet end andre hjem. Men vi står bare med meget dårligere rettigheder end alle andre. Vi er eksempelvis blevet pålagt nogle nedrivningsklausuler, hvor vi selv skal betale for at fjerne alle nyetableringer og renoveringer. Og det hele gør vores ejendomme sværere at sælge, for hvem skulle lige have lyst til at kaste sig ud i sådan en kamp her, siger hun
Hvad håber du, der sker den næste tid?
Selvfølgelig håber jeg, de vælger nogle andre steder, men det er jo ren egoisme. Det er lige så synd for alle andre, som det er for mig. Så jeg ved godt, det er egoistisk. Og jeg ved også godt, at vi ikke kan stille os i vejen for grøn omstilling. Det er den vej vi skal gå, men det ændrer ikke ved, at vi bliver virkelig dårligt behandlet.
