Stor modstand mod sandsugning på Nordkysten
Flertal i Gribskov Kommune vil fjerne 1,7 millioner kubikmeter sand fra havbunden og bruge det til kystbeskyttelse.
Et politisk flertal i Gribskov Kommune vil fjerne i alt 1,7 millioner kubikmeter sand fra havbunden i Øresund og anvende det til kystbeskyttelse på Nordskysten.
Men sandsugnings-løsningen møder stor modstand fra fiskere og eksperter, som advarer mod konsekvenserne for havmiljøet ved at fjerne så store mængder sand fra havbunden.
- Når man sandsuger på lavvandede områder, så går det jo ud over fiskebanker, ynglebanker og så videre. Det er jo både edderfugle, sæler og marsvin, der vil blive beskadiget af det, lyder det fra lystfisker Jesper Larsen fra Gilleleje.
Men Gribskov Kommunes Venstre-borgmester, Kim Valentin, forsvarer sandsugningen som middel til kystbeskyttelse.
- Vi hører det fra alle dem, som ved noget om det, at det skal være en blanding af hårde og bløde kystsikringsanlæg, og der er sand noget blødt, som sikrer at de hårde anlæg også holder lidt længere, siger Kim Valentin til TV 2 Lorry.
En af dem, der er bekymret over metoden er marinbiolog og leder af Øresundsakvariet, Hans Peder Jeppesen, som blandt andet mener, at man med sandsugningen jager marsvinene væk. Sådan her sagde han forleden:
- Godt nok så vi rekordmange marsvin i den nordlige del af Øresund, fra omkring Hornbæk Plantage og nordvestover men realiteten er desværre, at marsvinene er decimeret i stort antal fra området Helsingør og op til kanten af Hornbæk Plantage, og vi tror, at de forsvinder grundet de store sandsugninger, der desværre stadigvæk foregår.
- I 2013 begyndte sandsugningen at tage fart, kulminerede i 2014 med fjernelse af store mængder sand og huller i området helt op til 16 meter hvor der før kun var 7 meter, og i alle årene herfra har marsvinene undgået området måske grundet de ødelagte levesteder og dermed ringere fødevilkår, sagde altså Øresundsakvariets chef.
Men borgmester Kim Valentin mener, at sandsugningen er nødvendig, for at modvirke følgerne af fremtidige storme:
- Vi hører, at vores havbund ud for kysten bliver dybere og dybere og der skal noget sand til for at fylde op derude. For hvis der kommer en storm, så bliver den endnu værre end den, vi havde i 2013, altså Bodil-stormen, hvor vi fik skader for rigtig, rigtig mange millioner kroner, siger han.
Men det er ikke en forklaring, der stiller lystfisker Jesper Larsen tilfreds.
- I min verden verden er sandsugning, og dermed også sandfodring, lige så bæredygtigt, som det er at fælde en regnskov.