De tre nordsjællandske kommuner, Halsnæs, Helsingør og Gribskov har med deres fælles organisation Nordkystens Fremtid besluttet at kystsikre den hårdt prøvede nordkyst med ved hjælp af såkaldt sandfodring.
Men sandfodring kræver sandsugning, og det er en særlig trussel mod havmiljøet, siger Jens Peder Jeppesen. Han er akvariechef og marinbiolog ved Øresundsakvariet i Helsingør.
- Sandsugning fjerner op til en halv meter af sandoverfladen på bunden. Der er rigtig skidt for dyrelivet og biodiversiteten, siger han til TV 2 Lorry.
Han forklarer, at det øverste lag sand på bunden måske nok ser tomt ud, men der er en bred vifte af forskellige livsformer, som man bare ikke ser.
- Børsteorm, muslinger under sandet, mikroorganismer, alt det som de større havdyr lever af, fortæller han.
Herunder kan du se en video, der viser, hvordan sandsugning fungerer:
Artiklen fortsætter under videoen...
Ingen andre metoder
Halsnæs Borgmester, Steffen Jensen (S) anerkender, at der kan være miljømæssige konsekvenser af sandsugning, men der er ikke andre alternativer end sandfodring og dermed også sandsugning.
- Der er ikke andre dokumenterede metoder for kystsikring end sandfodring suppleret med hård kystsikring ved stranden, siger Steffen Jensen til TV 2 Lorry.
For to år siden blev det forbudt at sandsuge i Øresund. Det skete efter pres fra lokale politikere, blandt andet borgmester Benedikte Kiær (K). Samme pres kom fra svenske miljøorganisationer og politikere, efter Sverige selv år tidligere havde indført et stop for sandsugning i Øresund.
Der er to områder ved kysten, som er udset til at sandsuge, nemlig ud for Hundested og Tisvilde.
Kommunerne i Nordkystens Fremtid afventer stadig en VVM-undersøgelse, som skal beskrive, i hvor høj grad sandsugningen vil belaste miljøet. Halsnæs' borgmester er ikke i tvivl om, hvilket hensyn der vejer tungest.
- Jeg kommer ikke til at tillade, at borgernes huse styrter i vandet. Det kan jeg lige så godt sige med det samme, men vi skal selvfølgelig tage hensyn til miljøet, siger Steffen Jensen.
