30 containere var med til at redde strandhotel fra meterhøje bølger og kampesten

Marienlyst Strandhotel har tidligere været ramt af stormvejr, men en opsætning med containere har sikret hotellet mod både vind og vand.

Marienlyst Strandhotel stillede torsdag 30 containerne op, som skulle sikre hotellets facade mod vandmasser og sten under stormen Pia.

De røde containere, fyldt med stabilgrus, blev stillet på en snorlige række foran strandhotellet, der ligger få meter fra vandkanten nord for Helsingør.

Og trods den udsatte placering er strandhotellet stadig i god behold.

Det vækker stor lettelse hos Marienlyst Strandhotel ejendomschef, Teit Frederiksen.

- Havde vi ikke haft containerne, havde det set markant anderledes ud. De har helt klart gjort deres arbejde, siger han.

Meldingerne om stormen begyndte at tikke ind den 19. december, da DMI udsendte et varsel om storm med vindstød af orkanstyrke gældende fra den 21. december.

quote Det er et vilkår, at vejr og vind kan påvirke os, når vi ligger, som vi gør

Teit Frederiksen

Derfor begyndte flere at forberede sig, herunder Teit Frederiksen.

- Der er ingen tvivl om, at man holder vejret, når man ser sådanne vejrudsigter. Vi har haft en god dialog i huset om, hvad der skulle ske og tidligere løsninger, siger han.

En gentagende løsning 

Strandhotellet har tidligere fået hjælp af City Container, der står for at sætte barrikadering op.

City Container har hjulpet strandhotellet i forbindelse med stormvejr to gange før.

Her blev hotellets front mod vandet også barrikaderet.

Containerne er stillet op på grund af stormen Pia.
Containerne er stillet op på grund af stormen Pia.
Foto: City Container

Under stormen Bodil i 2013 benyttede strandhotellet ikke containermetoden , og her blev store dele af det gamle strandhotel ødelagt af sten, mens millioner af liter vand flød indendørs.

Efter stormen blev hotellet repareret for 25 millioner kroner. Det er heldigvis ikke nødvendigt i denne omgang på grund af containerbarrikaden.

- Vi har ikke haft vandindtrængen eller vindskader på bygningerne. Vi har været i fuld vigør, siger han.

Hotelgæsterne har kunne benytte både restauranter, pools og de resterende aktiviteter under hele stormvejret. 

De er dog blevet påbudt ikke at bade i havvandet.

(Artiklen fortsætter efter billedet.) 

Sådan så det ud, da Marienlyst Strandhotel blev barrikaderet mod stormen Malik i januar 2022.
Sådan så det ud, da Marienlyst Strandhotel blev barrikaderet mod stormen Malik i januar 2022.
Foto: Presse-fotos.dk

Udsat placering  

Ifølge Teit Frederiksen har bølgerne stået i tre meters højde natten mellem torsdag og fredag.

- Det er et vilkår, at vejr og vind kan påvirke os, når vi ligger, som vi gør. Om sommeren er det dejligt, at vi ligger så tæt på vandet, men om vinteren udfordrer det lidt mere, siger han.

Containerne vejer hver 18 tons og efter planen køres de væk lørdag den. 23 december eller den 26. december.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik