Forestil dig en kop, der kan måle hvor meget man drikker, og en robot, der kan dosere din medicin.
Det er ikke bare løse tanker, men nogle af de løsninger, der lige nu bliver testet i flere kommuner. Alt sammen med blik for at løse en af de helt store udfordringer - nemlig manglen på varme hænder.
På plejehjemmet Hornbækhave i Hornbæk bruger de i dag flere teknologier. Eksempelvis er der gravet kabler ned rundt om hele plejehjemmet, en såkaldt demensring, som kan registrere, hvis en beboer er på vej væk. Det sker ved hjælp af et armbånd, som beboeren har på.
- Det er for at give noget sikkerhed for beboere med demens, som ikke kan finde rundt og ikke er trafiksikre. Så ved de og deres pårørende, at hvis man forvilder sig rundt, så kan man komme hjem igen, siger Lene Ullmann, der er plejehjemschef på Hornbækhave, til TV 2 Kosmopol.
- Der er rigtig meget godt ved det. Der kan være meget kvalitet for beboerne. Det kan give et bedre arbejdsmiljø og så kan der være noget sikkerhed og tryghed
Svagt lys leder til toilettet
I flere boliger afprøver de også en ny teknologi i sengene, som kan registrere, hvis en beboer står op om natten. Sensoren sørger både for at tænde et svagt lys, som kan lede til toilettet, og samtidig sende en alarm til personalet.
- Den største fordel er for beboeren. Det er en sikkerhed, så man undgår at falde, men også så man får den hjælp man har brug for, siger Lene Ullmann.
På nuværende tidspunkt oplever de ikke, at teknologien direkte erstatter personale, men det giver en højere kvalitet.
- Der er rigtig meget godt ved det. Der kan være meget kvalitet for beboerne. Det kan give et bedre arbejdsmiljø og så kan der være noget sikkerhed og tryghed, siger hun.
Ny teknologi giver dog også udfordringer. Derfor bliver plejehjemmet nødt til kun at forsøge sig med lidt ny teknologi ad gangen.
- Medarbejderne skal jo kunne forstå den her teknik. Der er tilhørende IT-programmer, der er fjernbetjeninger, som skal kunne anvendes. Det skal testes og udvikles og det skal igennem mange lag før det bliver plug and play. For det er det ikke endnu, siger Lene Ullmann.
Velfærdsteknologi bliver nødvendigt
Beregninger fra Kommunernes Landsforening viser, at der om syv år vil mangle omkring 6000 kommunale medarbejdere på ældreområdet. Ifølge en professor i velfærdsteknologi bliver det derfor nødvendig at bruge mere teknologi.
- Tallene siger jo, at det her kommer til at være et problem i ti år. Så det er noget, vi skal indstille os på. Derfor er det også fornuftigt, at vi kigger på om teknologiske løsninger kan gøre, at vi kan klare det med de samme hænder eller med færre hænder, siger Kristian Kidholm, professor, Syddansk Universitet, til TV 2 Kosmopol.
Ifølge ham er det ikke til at sige, hvor meget personale man kan spare ved hjælp af teknologi. Men vi kommer til at se mere af det.
- Vi kan forvente, at det bliver endnu mere normalt, at skal man på sygehuset til kontrol, så gør man det hjemmefra på video. Det kommer til at vokse rigtigt meget. Det er i dag kun en til to procent af det ambulante, men jeg kunne godt forestille mig, at det bliver 10 til 20 procent af den ambulante aktivitet, siger han.
Danmark er i teknologisk særklasse
Selvom der stadig er meget usikkerhed forbundet med den nye teknologi, så er Danmark i særklasse. Det oplever de hos Videnscenter for Velfærdsteknologi i Brøndby.
- I Danmark er vi et af de steder, som er længst fremme i verden. Vi får mange besøg fra udlandet her i Videnscenteret, fordi vi har et bredt udvalg af den teknologi, som der findes, siger Lars Jørgensen, velfærdsteknologisk konsulent, SOSU H, til TV 2 Kosmopol.
På videnscenteret finder man alt fra digitale kopper, der kan erstatte væskeskemaer, robotter, der kan dosere medicinen til ny sensorteknologi, som kan monitorere beboere på plejehjemmene.
- Når vi kigger på teknologi, som videnscenter, ser vi på, hvordan vi kan hjælpe borgeren, hvordan vi hjælper personalet, så man også kan spare ressourcer, siger Lars Jørgensen.
På videnscenteret uddanner de også Social- og Sundhedsassistent-elever i den nye teknologi.
Japanske robotter er smarte, men ikke vores kultur
Også i Japan og i Kina er de teknologisk langt fremme. Her udvikler de især robotter, som har en menneskelig personificering. Den slags vil vi ikke se her, lyder vurderingen på Videnscenter for Velfærdsteknologi. For her er det mennesker der er i centrum og ikke teknologien.
- Hvis der kommer sådan en maskine i Danmark, ville den være udformet helt anderledes. Den ville ligne en mere normal lift. Den ville ikke have en menneskelig personificering. Det ligger ikke til vores kultur at gøre det på den måde, siger Lars Jørgensen, velfærdsteknologisk konsulent, SOSU H.
Velfærdsteknologi kræver tid , overskud og penge
Regeringen har også fokus på velfærdsteknologien. Både når det kommer til at udvikle nye løsninger men også i forhold til eksporten af det. Det fremgår af regeringsgrundlaget.
Og det er fornuftigt, lyder det fra professor Kristian Kidholm. Men det er også vigtigt, at man har de kritiske briller på, når ny teknologi skal udvælges.
- Man skal ikke tro, at man bare kan tage det ned fra hylderne, sætte det i stikkontakten og så kører det. Sådan er det ikke, siger han.
Implementeringen kræver tid og overskud hos personalet. Og så kræver det økonomi til at afprøve forskellige løsninger.
- Vi skal også være klar til at sige, at det her fungerer ikke. Nu har vi prøvet det af og så stopper vi det, siger Kristian Kidholm.
