Kurt Petersen, der er indehavner af firmaet nordiskcampingudstyr.dk, lå stadig i sengen, da han klokken 7.30 onsdag morgen fik et ubehageligt opkald.
- Der gik ti minutter, så var jeg i tøjet og afsted.
Så tænker man hvad nu? Hvad skal jeg sige til de ansatte? Hvad skal jeg sige til familien?
Opkaldet kom fra udlejeren af hans varelager-bygning på Hejreskovvej i Kvistgård nær Helsingør. Udlejeren oplyste Kurt Petersen om, at hans lagerbygning var i flammer.
Kurt Petersen kom hurtigt afsted, og han kunne konstatere, at stort set alle hans varer i det store lager med campingudstyr var ødelagt af brand.
- Det er ikke rart, men det er trods alt bare campingudstyr og ikke menneskeliv. Det handler om økonomi, og menneskeliv er ikke gået tabt. Det er det vigtigste, siger Kurt Petersen.
Ekstra tankvogne tilkaldt
Branden, der angiveligt startede hos en bager, var så voldsom, at Nordsjællands Politi måtte tilkalde ekstra tankvogne fra flere brandstationer i området.
Omkring klokken otte oplyste Nordsjællands Politi, at branden er under kontrol og næsten slukket.
Kurt Petersen er glad for, at ingen kom til skade i forbindelse med den voldsomme brand, men der er stadig meget, han nu skal tage sig af.
Det er ikke rart, men det er trods alt bare campingudstyr og ikke menneskeliv.
- Så tænker man hvad nu? Hvad skal jeg sige til de ansatte? Hvad skal jeg sige til familien? Hvordan stopper jeg salget uden at brænde nogle broer? Det er en lang proces. Det har mange konsekvenser, siger han.
Brandårsagen er endnu ukendt, men vil blive undersøgt. Og selvom Kurt Petersen har brugt otte år på at få virksomheden op at køre, er han stadig optimistisk.
- Vi skal nok komme op på hesten igen og komme igennem det. Det er jeg sikker på, siger han.