- Så, Rasmus, så kommer du ind, siger Frederikke Hviid Holm-Pedersen og ruller et primitivt træskelet iklædt en t-shirt ind i klasselokalet. På toppen sidder en Ipad med direkte forbindelse til kammeraten Rasmus Dalsten.
En scene, der for et år siden nok havde affødt en del fnis og måske endda lidt hovedrysten.
Corona er den værste fjende, jeg har haft i hele mit liv
I dag er historien om den lungesyge Rasmus Dalsten, der det seneste år kun har været i skole som robot, i stedet et symbol på den hjertevarme opfindsomhed, der også er vokset ud af den verdensomvæltende sygdom.
12-årige Rasmus Dalsten går på specialskolen Gl. Hjortespringskole i Herlev, fordi han har autisme, men han har samtidig også meget nedsat lungefunktion, hvilket betyder, at han er nødt til at leve isoleret for ikke at blive smittet med corona.
Et år med corona
I denne uge er det et år siden, at Danmark blev lukket ned første gang på grund af corona. I den anledning har vi besøgt personer fra nogle af de historier, der har rørt os - og jer - mest.
Se hele serien her.
Derfor fik en pædagog idéen til at bygge en robot i træ, iklæde den Rasmus Dalstens tøj og sætte en Ipad på toppen af den med konstant forbindelse til den rigtige Rasmus Dalsten derhjemme, så han kunne følge med i timerne. Det er nu et år siden, at Rasmus Dalsten har været fysisk på skolen. Hver morgen 8:15 bliver han ringet op på sin Ipad, og så er han med i alle timer – undtagen de åbenlyst umulige som svømning og idræt.
- Jeg savner dem, og jeg vil bare gerne så hurtigt som muligt tilbage i min klasse. Gerne lige med det samme, men det må jeg ikke. Corona er den værste fjende, jeg har haft i hele mit liv, siger Rasmus Dalsten.
På rulletur i skolegården
I de første måneder var Rasmus Dalsten kun igennem til klassen i timerne ved hjælp af en håndholdt iphone, men den hjemmebyggede robot giver meget bedre mulighed for at interagere med de andre i klassen:
- Vi ved jo selv i denne her corona-tid, hvor vi ikke kan se særligt mange og er så afskærmede, hvor meget det påvirker os. Rasmus ser stort set ikke nogen, så hvis vi bare kan give ham en lille smule, så synes vi, at vi prøver at gøre en forskel for ham, siger Charlotte Engdal Pedersen, der er lærer på Gl. Hjortespringskole.
Robotten giver ikke kun Rasmus Dalsten mulighed for at være med i timerne, men også i frikvartererne. Frederikke Hviid Holm-Pedersen fra parallelklassen ruller stort set hver dag pligtopfyldende og kærligt den virtuelle udgave af sin kammerat rundt i skolegården og til frokost.
- Det er hyggeligt at være sammen med mine klassekammerater og med Frederikke, som jeg går rundt med ude i skolegården, fortæller Rasmus Dalsten.
Men selvom Rasmus Dalsten nyder de daglige rulleture rundt på skolen, er det ikke det samme som at være der selv, men der er desværre ikke dato på, hvornår han fysisk igen kan komme tilbage til skolen:
- Der kan gå måneder, fordi jeg først skal vaccineres.
