Sygehusvæsenet modtager ofte kritik for manglende tid og omsorg.
Men ifølge Majbritt Heideskov er historien en anden på afdelingen for plastikirurgi på Herlev Hospital.
For da hun for nyligt fik fjernet sine bryster på afdelingen, fik hun tilbudt en hjemmelavet stofpose til sine sårdræn.
Når man har været livstruende syg og været meget igennem, så betyder de bittesmå ting alverden til forskel.
Kvinder, der får rekonstrueret deres bryster, har ofte dræn i siderne til væske fra såret. Nogle kvinder kan have op til fire dræn at holde styr på, hvilket kan være svært, hvis ikke det er for stofposen.
- Den her stofpose har virkelig gjort det meget lettere for mig. Forestil dig, at man ikke kan bruge sine arme, at man bare ingenting kan, og man har dræn ud i begge sider af brystet. Så i stedet for at have drænene hængene rundt omkring eller sat på en gå-vogn, så kan de komme i den her pæne stofpose, der fungerer som en taske. Det betyder bare så meget, forklarer Majbritt Heideskov.
Det er de bittesmå ting
Grunden til, at Majbritt Heideskov har fået fjernet vævet i sine bryster, er, at man har opdaget, at hun bærer et højrisiko-gen, der gør, at hun har op i mod 85 procent risiko for at få brystkræft.
Men for at det ikke skal være løgn, ville det ikke være første gang. Tilbage i 2015 fik hun nemlig konstateret brystkræft og blev efter et års hård kamp mod kræften erklæret rask.
- Når man har været livstruende syg og været meget igennem, så betyder de bittesmå ting som en hjemmelavet stofpose alverden til forskel, forklarer hun.
På Majbritt Heideskovs private billeder nedenfor, kan man se hendes grønne stofpose, der altså har gjort ugerne med sårdræn nemmere.
På billederne kan man se, hvor invalideret man er efter en rekonstruktion.
Fra tanke til handling
Det er sygeplejerske Charlotte Brunsholm, som er initiativtager bag de farverige stofposer.
- Det var en af mine kollegaer, der sagde, at det kunne være rart, hvis vi kunne få lavet nogle stoftasker til at have dræn i. Så tænkte jeg, at det måtte kunne lykkes, for det var en god idé. Så jeg gik hjem og syede nogle tasker med noget stof, jeg havde derhjemme, så vi kunne prøve det af. Det viste sig hurtigt, at patienterne var glade for det, siger Charlotte Brunsholm, der er sygeplejerske på afdeling for plastikkirurgi på Herlev og Gentofte Hospital.
Det er nu den pensionerede lægesekretær og Heart Pillow-medlem Ulla Nanni Andersen, der på frivillig basis syer de farverige stofposer.
- Jeg har syet i mange år, og jeg har selv haft brystkræft, så da jeg fik opfordringen til at lave stofposer, var det naturligt for mig, siger Ulla Nanni Andersen.
Det handler ikke kun om praktik
For Majbritt Heideskov er stofposens betydning ikke kun et spørgsmål om funktionalitet.
- Den her stofpose, da jeg fik den, der blev jeg rørt til tårer over, at der findes nogle frivillige mennesker, som tager sig tid til at sy den til mig, og som prøver at gøre det lettere for mig, siger Majbritt Heideskov.
Det er primært kvinder, som skal have dræn i en længere periode, der får tilbudt en stofpose.
