Morten dyttede, så blev han slået ned: Vidner efterlyses

Først påkørte en mand Morten for dernæst at slå ham ned.

Tirsdag omkring 17.50 holder Morten for rødt ved afkørslen fra Amagermotorvejen ved Gammel Køge Landevej.

Pludselig mærker han, at en bil påkører ham bagfra. Morten stiger ud af bilen for at udveksle oplysninger med manden i bilen bagved. Men inden Morten får sagt et ord, løber manden i den anden bil mod ham.

quote Han er sindssyg aggressiv. Han springer over køleren på sin bil og nærmest flyver frem mod mig.

Morten

- Han er sindssygt aggressiv. Han springer over køleren på sin bil og nærmest flyver frem mod mig. Jeg tænker straks, at jeg skal væk, så løber væk, men han kommer og giver mig et kæmpe knytnæveslag i ansigtet, siger Morten til TV 2 Lorry.

Morten forsøger at løbe væk fra den aggressive bilist, men ryger i jorden, da manden igen slår eller skubber til ham.

Mens manden slår løs, råber han ifølge Morten:  "You don't pull a trick like that on me. If you do it again, I'll kill you."

Og her går det op for Morten, at manden, der nu giver ham det ene knytnævneslag efter det andet, er den bilist, som han tidligere overhalede på motorvejen.

Troede han lå der ved en fejl

Før den voldsomme episode i krydset kørte Morten på Amagermotorvejen. Han lå i tredje vognbane, og der var ret tæt kørsel. Da trafikken løsnede op flyttede billisten foran ham sig dog ikke, men forsatte en forholdvist langsom kørsel i tredje vognbane.

- Jeg kunne se, der var et GB-klistermærke på bagsmækken af hans bil, og hans rat sad i højre side, så jeg antog, at han lå i tredje vognbane ved en fejl, fordi han er vant til at køre i venstre side af vejen i Storbritannien. Der var jo god plads i den midterste, siger Morten.

Han forsøger ifølge ham selv forsigtigt at dytte to små gange hurtigt efter hinanden for at signalere til bilen, at han skal holde til højre. I stedet vælger bilisten at sætte farten ned for at chikanere Morten, oplever han.

Derfor vælger han at overhale indenom, selvom han godt ved, at det er imod færdelsreglerne.

Det var i krydset her Morten blev påkørt. 
Det var i krydset her Morten blev påkørt. 
Foto: Google maps

- Jeg dytter, mens jeg overhaler indenom for at gøre opmærksom på, at jeg kører indenom, så han ikke begynder at trække ind mod mig.

Omkring fem kilometer senere holder Morten for rødt ved afkørslen ved Gammel Køge Landevej, og det er her overfaldet sker. 

Efterlyser par i grå personbil

Efter adskillige slag og spark kommer Morten til sig selv. Gerningsmanden løber over mod sin bil og kører ifølge Morten hurtigt væk. Men bag ham holder et par i en sølvgrå personbil, som ifølge Morten må have set noget.

Parret havde noteret lidt af nummerpladen til den bil gerningsmanden kørte væk i - og den fik Morten, men i forvirringen fik han aldrig kontaktoplysningerne til parret.

quote Jeg vil meget gerne have fat i dem, da det bliver en sag, hvor det er ord mod ord, hvis sagen kommer for retten.

Morten

- Jeg vil meget gerne have fat i dem, da det bliver en sag, hvor det er ord mod ord, hvis sagen kommer for retten, lyder det fra Morten, som inderligt håber, at enten parret i den sølvgrå bil eller andre, der har set noget af episoden, vil melde sig hos politiet.

Vidner kan melde sig hos Københavns Vestegns Politi, som Morten har anmeldt episoden til. TV 2 Lorry har uden held forsøgt at få en kommentar fra politiet.

Morten ønsker ikke sit fulde navn frem af frygt for om gerningsmanden vil opsøge ham. Hans fulde identitet er redaktionen bekendt.

Episoden skete  i krydset mellem Gammel Køge Landevej og afkørslen til Amager Motorvejen.
Episoden skete  i krydset mellem Gammel Køge Landevej og afkørslen til Amager Motorvejen.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik