At rejse ud i verdenen og gå i vild natur, hvor de færreste har været, havde længe været en af Henriette Duus Kirks store drømme.
Drømmen delte hun med sin mand Johnny Duus Kirk, og i 2020 købte parret en båd og solgte deres lejlighed med planen om at sejle rundt i verden fra juli 2021 og tre år frem.
Men drømmen blev vendt på hovedet.
Inden de kom ud af Danmark, fandt Henriette ud af, at hun havde akut leukæmi, som kan være dødeligt.Rejsen blev derfor sat på hold, mens hun skulle igennem et længere behandlingsforløb.
Henriette kæmpede sig igennem sygdommen, og i juli 2023 kunne parret endelig komme afsted på deres rejse.
- Det er en personlig sejr, at vi klarede det. Jeg overvandt den her sygdom, og jeg fik lov til at komme af sted af lægerne, siger Henriette Duus Kirk til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
Drømmen om at komme ud af Danmark
Der lagde alligevel en dæmper på glæden, i forhold til første gang parret skulle have været afsted, at Henriette nu havde et sygdomsforløb med i rygsækken.
Det gjorde, at hun lavede milepæle for sig selv.
Første milepæl var, at lægerne gav hende lov til at sejle afsted den 1. juli 2023. Næste milepæl blev at sejle i Europa. Så blev milepælen pludselig at komme ud over Europas grænser.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
Nu har Johnny og hun både været i Skotland, Irland, Frankrig, Spanien og Portugal. De har krydset Atlanten og har de sidste fem måneder sejlet rundt til de caribiske øer.
Og rejsen slutter ikke foreløbig. To et halvt års rejse er der planlagt endnu. Fra maj skal de til Panama, og forhåbentligt videre til Colombia, hvis vejret tillader det.
De bedste oplevelser var tæt på
Det var dog allerede i starten af deres tur, at nogle af de bedste oplevelser fandt sted.
Deres besøg i Skotland står klart for Henriette. Her oplevede de Highland Games, som er en årlig skotsk sportsbegivenhed.
- Noget af det fedeste var et besøg på en lillebitte rå klippeø i Skotland. Her var vi til Highland Games. På en og samme gang er der 100 meter løb, samtidig med at der er små piger, der danser skotsk folkedans til sækkepibe, samtidig med at der er store stærke mænd i kilt, der kaster med kampesten og store træstammer. Det er helt fantastisk, siger Henriette.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
Og så har det gjort stort indtryk på Henriette at opleve forskellige kulturer, lande og mennesker. Hun håber selv, at hun kan tage noget af den åbenhed, som hun har mødt, med hjem.
Ikke mindst har naturoplevelserne været fantastiske, fortæller Henriette.
- For en måned siden var vi på de britiske jomfruøer. Vi kom forbi en meget frodig lille grøn ø. Vi lagde os ind i en bugt mellem bjergene, og der var bare os. Det var en ubeboet ø. Vi fik googlet, at den var privatejet af en eller anden rigmand fra Texas. Han har bare købt den og ikke gjort noget ved det.
- Det der med at gå i noget vild natur, hvor ingen andre kommer, det er noget af det, jeg har drømt om, siger hun.
Et socialt eksperiment
Af oplevelser ude i verden kan Henriette ikke komme i tanke om noget, der har været udfordrende.
Udfordringerne har for det meste været på sejlbåden.
For at sejle båden skal man som regel være flere mennesker. Udover Henriette og Johnnys familie, som har været med på forskellige strækninger, har de også gaster.
Folk, der er fremmede for Henriette og Johnny, som har søgt om at være med på en bestemt strækning af turen.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
- Hvis man sejler flere dage eller uger i træk, hvor man ikke kan komme væk fra båden, så er det et socialt eksperiment, det vidste vi godt, men måske ikke i hvilken grad, siger Henriette.
At have fremmede i sit hjem kan både være udmattende og givende. Folk har andre vaner i forhold til rod og privatliv. Og det har gjort hende bedre til at sige “pyt”.
- Det at være sammen med nogen, der rejser på en anden måde end en selv, giver noget ekstra. Vi får set ting, vi ikke selv ville have opsøgt, og vi har rejst på måder, vi ikke selv ville have gjort, siger hun.
Sygdommen mod drømmen
Efter et voldsomt sygdomsforløb ville den nemme løsning være at gemme sig derhjemme. At droppe de store planer og være tæt på det, man kender.
Men sådan var det ikke for Henriette. For hende var det en motivation gennem sit sygdomsforløb, at hun havde en drøm, der ventede hende på den anden side.
Det værste, der kan ske, er, at jeg må vende hjem igen. Men er det ikke værre, at sidde resten af sit liv og tænke “Øv, at jeg ikke fik gjort det
En drøm, der havde eksisteret i 15 år, som ikke forsvandt på grund af sygdom, tværtimod, blev den forstærket.
- Det var min reaktion på at have en livstruende sygdom. Jeg satte mig for, at den her sygdom simpelthen ikke skal forhindre mig i at udleve den drøm, som vi havde sat os for, siger hun.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
Det betød også, at Henriette frygtede uvisheden ved sygdommen mere end at være syg.
- Min største frygt har hele tiden været at sygdommen i mange år, eller måske resten af mit liv, gav mig nogle skavanker eller nogle bivirkninger, som begrænsede min levevis, siger hun.
Heldigvis har Henriette ikke følt sig begrænset af sin sygdom. I hvert fald ikke i en grad, der betyder noget.
Hun har nogle senfølger af kemoen og nogle bivirkninger af den medicin, hun tager, men hun kalder det selv for bagateller.
- Det betyder nogle småting, som at jeg er svagere, end jeg var før. Mine knogler er blevet afkalkede, så jeg skal tage kalk. Jeg får medicin, der giver mig lidt føleforstyrrelser, så mine fingre sover og kramper. Men det er ikke noget, der forhindrer mig i at gøre det, jeg gerne vil.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Afstemning
_
Blodprøver en gang om måneden
Men Henriette er stadig en patient, og hun skal følges af læger de næste mange år. Det betyder blandt andet, at hun skal have taget blodprøver, der skal analyseres af en læge fra Rigshospitalet hver eneste måned.
- Jeg får blodprøver ude i verden en gang om måneden. Det er virkelig en god overraskelse, at det er så nemt. Rundt i verden har de ret mange private blodprøveklinikker. De tager en blodprøve, og så får jeg resultatet på mail. Det sender jeg til min læge på Rigshospitalet, og så har vi en Facetime-konsultation, forklarer Henriette.
To gange har Henriette og Johnny været i Danmark for at få et grundigere tjek på hospitalet.
Første gang, var inden de skulle over Atlanten, og denne gang, hvor TV 2 Kosmopol taler med hende, er, inden de skal gennem Panamakanalen og ud i Stillehavet.
Begge gange på grund af længere sejlture, hvor lægebesøg ikke er mulige.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
Hvad er det værste der kan ske?
På trods af de månedlige blodprøver og hospitalstjek har Henriette ikke været bekymret for sin sygdom.
- Det går ikke stærkere, end at jeg kan kaste mig ind i et fly og ind til hospitalerne. Jeg har større chancer for at leukæmi kommer igen, men det opstår ikke fra den ene time til den anden, siger Henriette.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
Og det er det, der går igen for Henriette. Der er ikke noget, der kan stoppe hendes drøm. Og det står også klart i hendes råd til andre:
- Hvad er det værste, der kan ske? Det værste der kan ske i vores situation, er, at jeg må vende hjem igen. Men er det ikke værre, at sidde resten af sit liv og tænke “Øv, at jeg ikke fik gjort det, set det, prøvet det?” Hvis jeg bliver syg igen i morgen og bliver nødt til at vende hjem, så vil jeg jo stadig have kastet mig ud i det, siger Henriette.
Se TV 2 Kosmopols serie om Henriette og Johnny her:
