Københavns Kommune vil hjælpe tre skoler

Københavns Kommune vil yde særlig støtte til tre skoler, der har et karaktergennemsnit langt under resten af landet og kommunens andre skoler.

12 skoler har allerede fået hjælp. Nu er der også hjælp på vej til Rødkilde Skole i Vanløse, Tagensbo skole i Nordvest og Lundehusskolen på Østerbro.

- Det er noget, der skal akut opmærksomhed på, så vi kan få vent udviklingen. Det skal jo helst ikke blive endnu flere skoler, siger det radikale medlem af Børne- og Ungeudvalget, Tommy Petersen til TV 2 Lorry.

På Lundehussskolen på Østerbro havde man i 9.klasse et karaktergennemsnit på 5,1 ved afgangseksamenerne sidste år. Landsgennemsnittet var 7,0 og i København var det 6,5.

Hjælpen kommer i form af en "Faglig handleplan", hvor kommunale konsulenter hjælper skolen.

Der er altså ikke tale om penge.

- Vi sikrer en masse support fra forvaltningens side. Vi sørger for, at man både som skoleleder og medarbejder ved, at vi ikke kommer og slår nogen oveni hovedet. Vi kommer og hjælper og vejleder for at være med til at løfte elevernes faglighed og lærernes muligheder, siger Københavns Børne- og Ungdomsborgmester Pia Allerlsev (V).

- Hvis vi kan lære noget, så er vi rigtig åbne over for det, siger Karina Lara Petersen, der er lærer i 6.klasse på Lundehusskolen.

26 ud af 50 elever på 6. årgang på Lundehusskolen har en anden etnisk baggrund end dansk. Derfor volder sproget mange elever problemer.

- Det skal give resultater om et år, om to år, og så håber jeg, gabet mellem de et-sprogede og de to-sprogede er blevet formindsket, siger Pia Allerslev.

Tingbjerg Heldagsskole er en af de skoler, der allerede har fået hjælp. Det har på tre år løftet karaktergennemsnittet i 9. klasse fra 4,2 til 5,7.

- Jeg ser det som en nødvendig indsats, at kommunerne er med inde omkring, hvad det er, der skal til for den enkelte skoler, siger skolens leder Joy Friman Hansen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik