Orme-muffins og bagte larver: Her er der insekter til morgenmad

Tre københavnske hostels er begyndt at servere insekter, som en del af deres morgenmadsbuffet.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Muffins med æble, abrikos og mander - og orme. Bagte voksmøllelarver og stegte græshopper. Friskbagt knækbrød - med melorme.

quote Men her er det hverdagsting, som folk kan relatere til. Nu går vi fra at snakke om det og skrive om insekter til at bruge det i hverdagen.

Nina Askov, blogger bag buglady.dk

Menuen er varieret og garanteret sund på tre af Danhostels hoteller i København. Her er man nemlig begyndt at servere morgenmadsretter med insekter i til buffeten.

- Vi har altid lagt vægt på bæredygtighed. Insekter til morgenmad er et godt initiativ, og nu undersøger vi, om det også falder i kundernes smag for at se, om vi skal sprede det ud til flere hostels, siger Ole Andersen, direktør for Danhostel. 

Du kan prøve insekt-retterne på Danhostel i Indre By, Amager og Bellahøj.

Og det falder i i hvert fald én af gæsternes smag: 

- Jamen, det smager utrolig godt. Jeg troede, at smagen af orme ville være forfærdelig. Men det er rigtig lækkert. Det smager hjemmebagt, siger gæsten Signe Brøn om knækbrødet.

Hellere fårekyllinger end kyllinger

Der bliver talt mere og mere om insekter som en erstatning af kød. Det udgiver nemlig langt mindre CO2 at avle insekter fremfor kød - og det giver den samme eller mere næring. 

Et nye dansk studie viser, at man udleder 75 procent mindre CO2 ved at avle fårekyllinger frem for kyllinger, skriver Videnskab.dk

En af de danskere, der var først på insekt-bølgen er Nina Askov, der står bag buglady.dk, hvor man blandt andet kan finde opskrifter med insekter.

Hun har været Danhostels samarbejdspartner i deres insekt-projekt:

- Nu har vi snakket længe om, at vi i fremtidens skal spise insekter, fordi det er godt for miljø, klima og dyrevelfærd. Men der har været langt imellem hverdagssituaitonerne. Men her er det hverdagsting, som folk kan relatere til. Nu går vi fra at snakke om det og skrive om insekter til at bruge det i hverdagen, siger hun om Danhostels morgenmadsidé. 

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

Odderbro

Sjældent rovdyr vender tilbage til Sjælland: Nu skal særlig bro hjælpe dem gennem trafikken

flåter TBE borrelia skadedyr sygdomme natur

Vaccinationssteder er lagt ned af danskere, der vil have skud mod alvorlig flåtvirus

Soho House Copenhagen

Nu kan rigmandsklubs ønske gå i opfyldelse: Men den lokale beboerforening er ikke tilfreds

Vis mere
tørke

Tørken stiger: Fem gode råd til at mindske vandforbruget i sommervarmen

politiagent Louise Borglit drab drabssag Elverparken Herlev efterforskning retssag

Onkel blev ringet op af tiltalt på drabsdag: ”Han virkede meget langt ude”

Vis mere