Pebernødder med fårekyllinger: Københavnsk virksomhed producerer snacks med insekter

Var det noget med en pose pebernødder med fårekyllinger? To københavnske iværksættere står bag en række nye sprøde snacks - med 20 procent insekter i.

Julen står for døren, og mandelgaven eller pakken til ham, der har alt, er måske ikke købt endnu. Men hvad så med en æske daddelkugler eller pebernødder som indeholder 20 procent fårekyllinger? 

quote Hun har talt med mange om at starte noget op, men alle har sagt, at danskerne ikke er klar til det endnu. 

Jessica Buhl-Nielsen

Den mulighed har kan man overveje nu, efter to unge københavnske kvinder har startet en virksomhed, hvor insekter er på ingredienslisten i produkterne - og så er det ikke engang fordi, det bliver produceret på en tvivlsom fabrik.

- Vi har lavet de her daddelkugler og rigtig mange pebernødder. Så har vi også lavet knækbrød og sesambarer med kokos. Lige nu eksperimenterer vi med noget mere saltet som breadsticks for eksempel. Alle produkter indeholder 20 procent insekter. 

Det fortæller Jessica Buhl-Nielsen, som med sin baggrund inden for socialt og grønt iværksætteri er gået sammen med Malena Sigurgeirsdóttir, der har studeret fødevarevidenskab på Cornell i USA og skrevet sit speciale om netop insekter. 

quote Vi blev enige om, at det ikke skulle være noget med synlige insekter. 

Jessica Buhl-Nielsen

- Hun er meget passioneret omkring det og forstår slet ikke, hvorfor folk ikke spiser flere insekter. Så hun har talt med mange om at starte noget op, men alle har sagt, at danskerne ikke er klar til det endnu. Så mødte hun mig i midten af oktober, og jeg var klar på at sætte noget igang, da jeg lige var kommet ud af en anden start-up virksomhed, fortæller Jessica Buhl-Nielsen. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Jessica Buhl-Nielsen og Malena Sigurgeirsdóttir mødte hinanden for under to måneder siden
Jessica Buhl-Nielsen og Malena Sigurgeirsdóttir mødte hinanden for under to måneder siden

Derfra gik det stærkt med at eksperimentere i køkkenet, for at finde frem til præcis hvilke insekt-produkter den nye virksomhed - Dare - skulle kaste sig ud i. Det resulterede i, at Malena Sigurgeirsdóttir lavede en risotto med store larver i, som Jessica Buhl-Nielsen skulle sætte tænderne i. 

quote Når vi så forklarer konceptet, så tør folk godt. Og så synes de jo faktisk det smager meget godt.

Jessica Buhl-Nielsen

- Og det var ikke nogen god oplevelse. Jeg syntes, det var ulækkert. Så vi blev enige om, at det ikke skulle være noget med synlige insekter. Det skulle ikke være så visuelt med vinger, og ben der stak ud alle steder. Så vi besluttede, at vi ville bruge fårekyllinge-mel i vores produkter. Og fordi vi var så tæt på juletiden, så begyndte vi at lave pebernødder. 

De skrev desuden til en masse julemarkeder, som alle sammen sagde ja tak til at inkludere daretoeat.dk og insekt-snacks. 

- Det har været helt vildt sjovt at stå der. Meget positivt. Meget få har været chokerede og sagt nej. Langt størstedelen bliver nysgerrige, og når vi så forklarer dem konceptet, så tør folk godt. Og så synes de jo faktisk de smager meget godt de små ufarlige daddel-kugler. Og så ender de med at købe to æsker, siger Jessica Buhl-Nielsen. 

Daretoeat.dk er så nyt, at der endnu ikke er en webshop, men den bliver der arbejdet på efter nytår, hvor de også vil udvide sortimentet. Men indtil videre kan man skrive til de to iværksættere på Facebook, hvis man skulle have lyst til at overraske nogen - eller forkæle sig selv - med en omgang insekt-guf. 

Du kan se flere billeder af Dare´s udvalg i toppen af artiklen.

De gode argumenter for at spise insekter

1. Insekter kan være løsningen på hungersnød: Der er 40 tons insekter for hvert menneske på jorden. 

2. FN tager ideen alvorligt. Deres  Food and Agriculture Organisation har afholdt en kongres om konceptet i 2013, og de opfordrer folk til at spise insekter.

3. De er naturligt bæredygtige. Melorme lever eksempelvis af rester fra hvede-avner - i modsætning til selve kornet, som de fleste andre af vores kød-favoritter ynder at spise.

4. Det er let at farme insekter på en stor skala uden at skade miljøet.

5. De indeholder usædvanlige smage og teksturer. I en BBC-dokumentar fortælles der om en citrus-agtig surhed over røde myrer og deres cremede æg. 

6. De er ekstremt nærende. Larver giver for eksempel mere protein og jern end samme mængde hakkekød.

7. Mange andre lande spiser dem allerede. I Cambodia spiser man taranteller og i Thailand dybsteger man fårekyllinger. Vestlige lande er bagud.

8. Der er over 1000 varianter af spiselige insekter for mennesker. 

9. Få restauranter og forretninger udbyder allerede insekter eller retter med insekter.

10. Der er meget lille risiko for, at knytte sig følelsesmæssigt til et insekt. 

Kilde: The Telegraph

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik