Bandeskyderierne mellem bandegrupperinger i hovedstadsområdet har den seneste tid været eskalerende.
Siden den 12. juni i år har der været 42 banderelateret skyderier i København, og i denne uge har skudepisoderne krævet to dødsofre.
Som samfund er det svært at tolerere, at der er unge mennesker, der går rundt og gør de ting, der sker i øjeblikket
Selvom både politi og politikere indenfor det seneste halve år har indført en række tiltag mod banderne, er der intet, der tyder på, at krigen mellem Loyal to Familia og Brothas nærmer sig en våbenhvile.
Der er indført bandepakker, visitationszoner, mobile politistationer, helikopter- og flyovervågning, og senest gav Rigsadvokaten torsdag grønt lys til at gå i retten for at forbyde banden Loyal to Familia.
Ifølge flere bandeeksperter har de mange tiltag dog ingen effekt.
Bandeekspert: "Det er vigtigt at få dem ind i folden igen"
Direktøren fra exitprogrammet Comeback, der hjælper unge bandemedlemmer tilbage til samfundet, mener, at et forbud næppe vil reducere volden i gaderne.
- Der hersker ingen tvivl om, at som samfund er det svært at tolerere, at der er unge mennesker, der går rundt og gør de ting, der sker i øjeblikket. Men lige nu er der kun stramme-tiltag. Det har ikke vist sig at virke endnu og på sigt, der tror jeg heller ikke, at det virker at blive ved med at stramme skruen, siger direktør Poul Kellberg til TV 2 Lorry og tilføjer:
- Du skubber nogle folk væk, som er så rigeligt skubbet væk i forvejen. I min verden er det vigtigt at få dem ind i folden igen.
Ifølge Rhassan Muhareb, der selv er tidligere bandemedlem og kriminel, er samfundet for blødsødent overfor banderne. Han mener, at der bør sættes langt flere ressourcer ind i den præventive udvikling, hvis udviklingen skal vendes.
Tidligere bandemedlem: Samfundet er for konfliktsky overfor bandemiljøet
I dag har Rhassan Muhareb valgt banderne fra, er blevet socialpædagog og fungerer nu som mentor i forebyggelsesprojektet Gadespejlene.
Alligevel kan han godt huske, hvad der særligt trak ved bandemiljøet.
- Det, der er fascinerende ved det, er, at man er i et miljø, hvor man bliver accepteret. Der skal ikke så meget til, før man kan høste anerkendelse i banderne, siger han til TV 2 Lorry.
Nogle gange er der bare brug for en hård hånd, hvis tingene skal virke
Og hvis anerkendelsen skal komme fra et andet sted for de bandekriminelle, skal der flere midler til, mener han.
- Nogle gange er det sådan, at de skal have en gående i røven af dem hele tiden, for at tingene kan lykkedes for dem. Der er mange af de her drenge, der kommer fra en anden kultur med en anden opdragelse. Nogle gange er der bare brug for en hård hånd, hvis tingene skal virke, siger Rhassan Muhareb.
Det danske samfund er grundlæggende alt for konfliktsky, når det handler om de unge i bandemiljøet, fortæller han.
- Jeg kender masser af drenge, som er kriminelle. De kommer ikke til nogle jobsamtaler. De skal ikke ned til aktivering på jobcenteret. Så dér taber vi dem også, fordi det er nemmere ikke at kigge dem i øjnene. Så vi lade dem bare modtage deres kontanthjælp og lader dem sejle.
Forbud mod LTF er falsk tryghed
Det tidligere bandemedlem mener i stedet, at der bør investeres langt flere ressourcer i en tidlig præventiv indsatts, hvis rekrutteringen til banderne skal stoppes. Og her er kontakten til forældrene afgørende.
- Det kunne være, at man tog hjem til forældrene. At man selv inviterede sig hjem i deres stue.
Men gør man ikke allerede det?
- Ikke hårdt nok som myndighed. Det synes jeg ikke, siger Rhassan Muhareb.
Derfor ender et forbud mod Loyal to Familia ikke den eskalerende voldsspiral, mener Rhassan.
- Det er falsk tryghed. Nu går vi ud og viser, at vi gør noget, siger Rhassanb Muhareb.
