Udstilling med bid i: Dinosaurer genoplivet for publikum

Dinosaurerne døde længe inden menneskerne kom til verden. I en ny udstilling kan du komme helt tæt på de forhistoriske, skræmmende væsner.

Hvad ville du gøre, hvis du stod foran en dinosaur?

I en ny udstilling på Statens Naturhistoriske Museum kan du afprøve din skræk for de forhistoriske dyr, der herskede på jorden, før vi mennesker kom til.

quote Vores vigtigste spor fra dem består ofte af fossile knoglestumper, en flig æggeskal eller et fodaftryk. Her kan kunsten hjælpe os med at genoplive dinosaurerne.

Peter C. Kjærgaard, der er direktør på Statens Naturhistoriske Museum

Eller næsten - for i udstillingen er der ikke levende dinosauere, men derimod illustrationer af de store dyr lavet ud fra den viden, som videnskabsmænd og -kvinder har skrabet sammen fra fossiler og dinosauræg. 

- Vi har også brug for kunsten, når vi skal forstå dinosaurerne. Vores vigtigste spor fra dem består ofte af fossile knoglestumper, en flig æggeskal eller et fodaftryk. Her kan kunsten hjælpe os med at genoplive dinosaurerne, siger Peter C. Kjærgaard, der er direktør på Statens Naturhistoriske Museum

En sulten Tyrannosaurus rex med sine to unger har fået skilt en Triceratops fra dens flok. For at undgå en farlig kamp er rovdinosaurerne nødt til at udmatte deres store bytte, før de forsøger at nedlægge det. 
En sulten Tyrannosaurus rex med sine to unger har fået skilt en Triceratops fra dens flok. For at undgå en farlig kamp er rovdinosaurerne nødt til at udmatte deres store bytte, før de forsøger at nedlægge det. 
Foto: Luis Rey - Statens Naturhistoriske Museum

Alle dinosaurgrupper på nær en, fuglene, uddøde for 66 millioner år siden, mens menneskets forhistorie begyndte for tidligst syv millioner år siden.

- Luis Reys store og farverige illustrationer i udstillingen bringer os helt tæt på dinosaurerne, deres familieliv og en nu tabt verden. Det er både fascinerende og en lille smule frygtindgydende at opleve, hvordan viden og kunst kan kombineres. Men det gøre os klogere, og I kan godt glæde jer til selv at opleve det.

Et ægte dino-æg

I udstillingen kommer man helt tæt på sjældne rekonstuktioner af dinosaurfamilier og deres reder.

Derudover kan du se et ægte dinosauræg. 

- Vi kan sige rigtigt meget om dinosaurernes tidlige familieliv alene ud fra deres æg. Fossile æggeskaller, som er trampet i stykker, er tegn på, at ungerne blev i reden et stykke tid efter, at de klækkede, hvor forældrene så har bragt føde hjem til ungerne, siger professor Peter C. Kjærgaard.

- Anderledes har det forholdt sig hos de dinosaurfamilier, hvor æggene er næste intakte, bortset fra det hul, som ungerne kom ud af. Her har de små dinosaurunger formentlig forladt reden straks efter at være klækket, og så måtte de ellers klare sig selv, siger han.

Udstillingen åbner for publikum fredag den 2. februar.

Her ses dele af et ægte dinosauræg.
Her ses dele af et ægte dinosauræg.
Foto: Bent Lindow

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik