Børsen måtte tirsdag opgive kampen mod det store flammehav - størstedelen af bygningen er brændt.
Men den historiske handelsbygning står dog ikke alene med den triste skæbne.
I 1992 opslugte flammer Proviantgården ved Slotsholmen.
En forfærdelig brand hærgede i 2010 Dehns Palæ på hjørnet af Bredgade og Frederiksgade, mens samme dystre skæbne overgik Roskilde Domkirke i 1968.
De historiske bygninger har alle til fælles, at de brændte under renovering.
Bjarne Nigaard er sekretariatsleder i Danske Beredskaber.
Han frygter, at det ikke er sidste gang, vi ser en historisk bygning brænde i hovedstadsområdet.
- Jeg ville ønske, at jeg kunne give dig en garanti på, at det ikke sker igen. Men jeg kunne godt frygte, at vi mødes her igen om nogle måneder eller år, siger han til TV 2 Kosmopols reporter.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Gamle materialer
Bjarne Nigaard fortæller, at de historiske bygninger ofte er bygget af træ, som nemt brænder.
Konstruktionerne er lavet med andre mellemrum og til nogle andre belastninger end det, vi bygger efter i dag.
- Når uheldet så er ude, så er det altså rigtig tit, at det kan gå meget galt meget hurtigt, siger han.
Flere historiske bygninger er brændt ned på stribe og nogle endda flere gange.
- Jeg tror, vi er nødt til at have en fælles forståelse af, at de værdier og kulturarv, der går tabt, er for vigtige for os. Børsen er jo kun én af desværre rigtig mange tab, vi har lidt af vores kulturarv.
Derfor håber Bjarne Nigaard også, at det begynder at blive taget ekstra alvorligt.
Han henviser til brandsikringsmetoden, som bruges i Norge.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Formular
_
Norge har vejen frem
I Danmark er det ejeren af en bygning, også en historisk bygning, som selv står med ansvaret for at brandsikre den.
I udgangspunkt har bygningen den brandsikkerhed, som da den blev opført, og det er lovligt i resten af bygningens levetid.
Dermed afhænger en historisk bygnings brandsikkerhed af ejerens ønske og mulig økonomi.
Det er en skam, mener Bjarne Nigaard.
- Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at det beror på den enkelte ejers mulighed for at brandsikre. Nu er der jo tale om kulturarv og historiske bygninger, som har værdi for os alle sammen.
I vores naboland mod nord har de dog fundet en metode, som virker, ifølge Bjarne Nigaard.
I Norge har man besluttet, at de bygninger, der har historisk værdi og kulturel værdi, skal brandsikres særlig godt.
Derfor arbejder nordmændene på tværs af flere myndigheder og de private ejere, for at sikre deres fælles kulturarv.
- Det er de heldigvis lykkedes ret godt med, siger Bjarne Nigaard.
Han håber derfor, at det også er en metode, som man vil benytte i Danmark i fremtiden.
