Oversigt

Seneste nyt

Demonstranter ved KU trækker i land, efter opslag om at minister blev "jaget væk"

Fredag skrev Studerende Mod Besættelsen på det sociale medie X - tidligere Twitter - at KU's rektor Henrik Wegener og uddannelsesminister Christina Egelund (M) var blevet jaget væk fra den propalæstinensisk teltlejr foran KU.

Men nu trækker bevægelsen i land, skriver Politiken

– Vores opfattelse var, at dialogen var god. Vi var glade for, at de ville tale med os, siger talsperson Lucas Rigillo til Politiken. 

– Nogle på Twitter–kontoen havde en anden opfattelse af, hvad der er sket, og det er imod den fælles opfattelse, som også blev diskuteret på fællesmødet. Tweetet er blevet taget ned. 

Rektor Henrik Wegener og uddannelsesminisier Christina Egelund opsøgte fredag lejren, efter at de studerende havde sagt, at de søgte dialog. 

Seancen skulle have forløbet i god ro og orden, men efterfølgende lød det altså i et opslag på X, at rektoren og ministeren ikke var velkomne:

"Rector Henrik Wegener and Minister Christina Egelund being driven out of campus by the students and staff. Their years'-long complicity in the Palestinian genocide is not welcome here," stod der ifølge Politiken i opslaget.