Vi har det hele på lager.
Hermelinskåben, det gyldne scepter, kongekronen og tronstolen.
Alligevel kommer vi ikke til at se skyggen af det den 14. januar, når Frederik skal udråbes til konge af Danmark.
I Danmark har vi nemlig ikke tradition for storslåede kroningsarrangementer. Det har vi ikke haft i århundreder, og derfor kommer vi ikke til at se Frederik eller Mary i det store royale udstyrsstykke, sådan som det ellers så ud i det britiske kongehus sidste år, da Kong Charles blev kronet.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Årsagen er, at vi med tiden har skaffet os af med de fleste af de traditioner, der indebærer kongekroner, scepter og andre royale rekvisitter.
- Den danske ceremoni er den mest nedtonede og den, hvor der er færrest kongelige symboler, sammenlignet med andre monarkier i Europa, siger kongehusekspert og historiker Lars Hovbakke til TV 2 Kosmopol.
Vi har besøgt Kongernes Samling på Rosenborg Slot, hvor en stor del af de royale regalier opbevares, for at blive klogere på alt det royale lir, vi går glip af.
Men først skal vi have styr på tronskift i helt gamle dage.
Kroninger hørte middelalderen til
Faktisk bliver den kommende kong Frederik slet ikke kronet på søndag.
I Danmark har man ikke kronet konger og dronninger siden 1648, hvor Frederik den tredje som sidste konge blev kronet.
Dengang var der ikke arvekongedømme, og derfor skulle der en større forhandling om kongemagten i gang, fortæller museumsinspektør på Rosenborg Slot, Jesper Munk Andersen.
- Det var en forhandling med Rigsrådet, og den kunne tage måneder at få på plads efter monarkens død.
Kroningerne blev lavet efter tysk forbillede og indebar en højtidelig ceremoni, hvor en krone som symbolet på kongens magt blev placeret på et alter. Herefter aflagde kongen ed på, at han ville regere som rex iustis - retfærdig konge.
Faktaboks: Kroning, salvinger og udråb
Kroninger: En ceremoni som tidligere kongeskifter blev markeret ved. Kongedømmet var ikke arveligt, og derfor skulle rigsrådet forhandle om den kommende konge. Ved kroningsceremonien fik den nye konge sat en krone på hovedet.
Salvinger: Efter enevælden blev kongeherredømmet gjort arveligt, og med det kom en ny ceremoni.
Proklamationer: Har eksisteret siden salvingerne, men er den ceremoni der bruges fra 1849 til i dag. Nu er det statsministeren, der proklamerer -- altså råber - den nye regent ud til folket.
Så blev han salvet - hvilket vil sige duppet med olie på hoved, højre arm og skuldre - for at symbolisere Guds overdragelse kongelig værdighed til kongen. Her fik han overrakt rigssværdet, som skulle trækkes og peges mod de fire verdenshjørner som tegn på beskyttelse af riget.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Til sidst kom kronen på hovedet, og kongen fik scepter og rigsæblet - symboler på kongens dommerfunktion og hans universelle herredømme.
- Så var der folkefest for monarken over flere dage her i København, siger Jesper Munk Andersen.
Der var ridderturneringer, rødvin i springvand og der blev kastet med mønter til befolkningen.
Monarken var guds udvalgte
I 1660 indførte man enevældet og med det også arveretten til kongedømmet.
Fordi det var givet på forhånd, hvem der skulle regere landet, når den siddende konge døde, blev kroningen udfaset.
- Enevælden er en samfundsstruktur, der er stærkt hierarkisk, og hvor alt drejer sig om monarken, der jo er Vorherres udvalgte, fortæller Jesper Munk Andersen.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Afstemning
_
Men tronskiftet skulle markeres på en eller anden måde. I det øjeblik kongen døde, blev Københavns porte lukket, og så skulle militæret aflægge ed til den nye konge.
Og så kom proklamationen - som er den vi også kender i dag - hvor kongen skulle udråbes.
- Pauker og trompeterer tog rundt til Københavns store pladser og truttede og proklamerede, at nu var der sket et tronskifte, fortæller Jesper Munk Andersen.
Den store folkefest og det ceremonielle udeblev dog i første omgang.
- Oftest var der hofsorg, fordi monarken var gået bort, og den her sorgperiode lagde virkelig en dæmper på kongehusets festivitas.
Først efter hofsorgen begyndte den officielle markering. Her indførte man salvingerne, som ikke lå i København som kroningerne, men i Frederiksborg Slotskirke i Hillerød.
- Her trækker man på traditionerne fra kroningerne, som man omfortolker, og så kopierer man fra udlandet, så man får skabt et nyt ritual.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Selvom det nu blev kaldt en salving og ikke en kroning, så bar kongen stadig en krone - han satte den bare selv på.
Slut med salvinger - ind med udråb
I 1849 fik vi grundloven, og med den gik styreformen fra enevælde til demokrati. Det betød også et endegyldigt farvel til guld og juveler, der tidligere havde været forbundet med et tronskifte.
Siden 1849 har der hverken været kroninger eller salvinger i Danmark.
- Salvingerne og kroningerne havde nogle politiske toner i sig, som i 1800-tallet ikke var velanset i dansk sammenhæng. Samtidig går i krig med udbrydergrupper i Slesvig-Holsten, og den treårige krig sætter også begrænsning på, hvor stor festivitas man kan afholde, forklarer Jesper Munk Andersen som svar på, hvorfor tronskiftet i dag er mere gråt end guldfarvet.
Som et symbol på demokratiet og monarkiets konstitutionelle status er konger og dronninger blevet udråbt af den siddende statsminister - præcis som vi kommer til at se det den 14. januar.
- Så endte vi med den her relativ enkle ceremoni, hvor proklamationen alene er ritualet, der markerer overgangen.
Det er på søndag klokken 15.00, at Frederik bliver udråbt til konge. Det sker fra balkonen på Christiansborg Slot, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) vil proklamere tronskiftet.
