Oversigt

Seneste nyt

Tronskifte-kager revet væk hos kendt konditor

I forbindelse med tronskiftet præsenterer Danmarks ældste konditori, La Glace, blandt andet en Frederik X-kage - og de er allerede blevet revet væk.

Det skriver La Glace på deres Facebook-side.

Ved tronskiftet i 1972 kreerede La Glace en Margrethe-kage, som har været en del af konditoriets daglige sortiment lige siden.

I forbindelse med tronskiftet på søndag har La Glace kreeret en Frederik X-kage, som skal være en del af det daglige sortiment de næste mange år.

Begge kager er blevet lavet i en såkaldt Glacette-version, som kan tåle en tur med posten, og de er ifølge La Glace blevet revet væk på under en time.

Dermed melder konditoriet udsolgt på alle glacetter til forsendelse. 

La Glace bestræber sig efter at have store mængder Tronskifte-kager og Tronskift-glacetter til salg i Skoubogade i København fra torsdag.