Tre af dansk musiks ukronede dronninger Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen går blandt andre sammen på scenen, og undervejs kan spændende konstellationer som Caroline Henderson og Jesper Binzer, Pil og Mads Langer samt Søs Fenger og Peter A. G. også opleves til showet.
Katinka optræder sammen med DR Pigekoret, mens Safri Duo slår sig løs sammen med Livgardens Tambourkorps.
Derudover kan seerne og det fremmødte publikum glæde sig til Scarlet Pleasure, Svea S, Eivør og Inuanima, Katrine Gislinge og Silas Bjerregaard i et show, som bliver krydret med humoristiske bidrag, indslag fra de nordatlantiske dele af kongeriget og balletdansere fra Det Kongelige Teater.
DR og TV 2 opfordrer publikum til at komme i god tid til showet, hvor der vil være opvarmning på scenen fra klokken 19.00 med Jacob Riising.
Der er fri entré til showet.