Dræbt af knivstik: 32-årig stukket ned ved busstoppested

En 32-årig udenlandsk mand er afgået ved døden efter et knivstikkeri onsdag aften.

Politiet fik onsdag kl. 23.46 en anmeldelse om slagsmål mellem to personer ved Nørrebro Station i København ved det busstoppested, hvor bus 5C stopper.

Fremme på stedet fandt politiet en 32-årig mand, som var blevet stukket med en kniv.

Manden blev med det samme kørt til hospitalet, hvor han senere blev erklæret død.

Københavns Politi har natten igennem foretaget undersøgelser på gerningsstedet og har talt med flere vidner. 


Umiddelbart er der intet, der tyder på, at drabet har relationer til bandemiljøet, men politiet har iværksat en bred efterforskning af drabet.

Der er endnu ikke foretaget anholdelse i sagen, og er der borgere, som har oplysninger om sagen eller set mistænkelige personer i området omkring Nørrebro Station efter drabet, bedes de kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Mandens pårørende er endnu ikke underrettet, og hans nationalitet er ikke fastlagt med sikkerhed.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik