Johannes tøj hænger stadig i skabene, Ejnars arbejdstegninger ligger på et bord, og vaskepulveret står fremme i køkkenet.
Lille Mølle på Christianshavns Vold var hjem for Ejnar og Johanne Flach-Bundegaard. De købte møllen tilbage i 1916 og brugte de næste år på at omdanne den til deres hjem.
Folk skulle komme ind og se, hvordan man levede for cirka 100 år siden
I dag står rummene, som de forlod dem, for Ejnar Flach-Bundegaard skrev ind i sit testamente, at det skulle bevares for eftertiden.
- Deres ønske var, at folk skulle komme ind og se, hvordan man levede for cirka 100 år siden, siger Tanya Schlier, formand for Johanne og Ejnar Flach-Bundegaards Fond, der varetager museet.
På en måde er de her faktisk stadig.
I et glasskab nær hoveddøren står deres urner.
- De er her både på den måde, men vi er også nogle af os, der tror, at de stadig er her og holder øje med, hvad vi går og laver, siger Tanya Schlier og laver en bevægelse, der ligesom omfavner både rummet, urnerne og universet.
Huset lægger i hvert fald op til at give fantasien frit spil. Det er fyldt med finurlige detaljer. kitchede rejseklenodier som den træsko-lampe med sejl, der står på natbordet, eller den skjulte grammofon i stuen, som Ejnar Flach-Bundegaard yndede at sende gæsterne på jagt efter.
Huset folder sig ud, nye rum gemmer sig bag tapetserede vægge i den gamle mølles 1.600 m2. En dør i stuen fører eksempelvis ind til endnu en del af boligen, der i dag bliver forpagtet til en restaurant.
- Der er så mange hemmeligheder, det er Pandoras æske, som vi bare åbner og åbner og åbner hele tiden, siger Tanya Schlier og smiler.
Hele huset er indrettet til fest og mange gæster. Der er plads til mindst 30 spisende gæster ved langbordene i spisesalen, der er slyngelstue i kælderen, klaver i stuen og et skjult barskab ved trappen.
Drevet af en familiefond
Tanya Schlier er selv i familie med Ejnar Flach-Bundegaard. Hans søster er Tanya Schliers oldemor, og i et af værelserne hænger et foto af både hendes bedsteforældre og hendes far.
- Her har vi min far som lille krøltop, som lille dreng, siger Tanya Schlier og peger på fotoet på den blomstrede væg.
Johanne Flach-Bundegaard boede i huset indtil 1972, hvor hun måtte flytte på plejehjem, og derefter overtog Nationalmuseet driften af møllen i en årrække. Men tilbage i 2018 overtog en familiefond møllen for at drive den videre som museum.
Der er ikke åbent for gæster hver dag, men flere gange ugentligt kan man via hjemmesiden købe billet til en rundvisning. Det koster 125 kroner, og det tager gerne omkring halvanden time at se huset og ikke mindst høre de mange historier, det gemmer på. Tanya Schlier står selv for en del af rundvisningerne, men ikke dem alle.
Projektilet i døren
Hvert rum i huset bugner af fortællinger.
Både af de ekstraordinære. Som dengang de skjulte modstandsfolk og danske jøder i en lejlighed bagerst i møllen. Eller da der under kampe på Christianshavns Vold fløj et projektil gennem vinduet i deres soveværelse - hen over deres dobbeltseng og endte sin bane i en dør i det tilstødende rum.
Kuglen sidder der stadig, og Ejnar eller Johanne Flach-Bundegaard har skrevet datoen for kuglefarten med sirlig skrift på døren.
2-7-1944.
Der er også mange hverdagshistorier om et festligt par med mange venner, stor rejselyst og masser af humor.
Johanne Flach-Bundegaard fik malet et stort maleri af en smuk, ung, letpåklædt kvinde, som skulle hænge i stuen, så hendes mand altid havde noget godt at se på.
Parret havde ikke fælles børn, men en række af hunde, der alle, med undtagelse af en, fik navnet Mølle.
Hundesnorene hænger stadig på knagerækken i indgangen ved siden af frakken syet af faldskærmsstof.
Du kan se hele programmet OPLEV her.
