Ekstra Bladet advarer mod corona-sex - og tjener penge på massageannoncer

Ekstra Bladet fortsætter med at bringe annoncer for massageklinikker, mens coronakrisen eksploderer om ørerne på os. Borgmester beskylder avisen for hykleri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Sexarbejdere betaler Ekstra Bladet for at bringe annoncer for deres virksomheder. Imens advarer avisen samme sted mod sex med tilfældige partnere. Foto: Annett Bruhn/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

- Det er vildt hyklerisk!

Københavns sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) lægger ikke fingrene imellem, når hun over for TV 2 Lorry kommenterer Ekstra Bladets beslutning om at bringe massageannoncer i en tid, hvor alle danskere advares om at holde social afstand på grund af corona-epidemien.

På avisens side 27 kan man i dag finde annoncer for knap 30 massageklinikker over hele landet.

Klinikkerne tilbyder for eksempel "megafransk", "anal", og "tungekys". Og lige over annoncerne advarer avisen selv om coronaepidemien.

"Corona virus smitter gennem fysisk kontakt og nærhed og særligt ved udveksling af kropsvæsker. Sex med mange tilfældige partnere er derfor en meget risikabel affære", skriver avisen og understreger så:

"Vi har alle et ansvar for at få stoppet Corona virus i at udbrede sig."

De må vise samfundssind

Men at avisen selv advarer og alligevel bringer sexannoncer, det er hyklerisk, mener borgmesteren.

- I den her situation burde de vise samfundssind og fjerne annoncerne. Det er langt ude og vildt hyklerisk med en disclaimer-tekst om, at man ikke skal benytte annoncerne, samtidig med at man tager penge for annoncerne. De gør det jo velvidende, at man udsætter folk, der benytter sig af det for en riskiko.

Det er langt ude og vildt hyklerisk

— Sisse Marie Welling, sundhedsborgmester, Kbh., SF

Sisse Marie Welling tænker ikke kun på den risiko, som kunder og sexarbejdere udsætter sig selv for.

- De udsætter også andre i samfundet for en risiko. De her folk kan jo blive en del af en smittekæde, og der er mange andre, der ikke kan klare det: Folk som er rigtigt syge, kronisk syge og ældre.

- Her må Ekstra Bladet gå forrest og gøre alt, hvad der står i deres magt. Det gør man på ingen måde ved at advare mod de her services - og så bringe annoncerne, siger hun.

Hykleriske politikere

Men det giver Poul Madsen, der er ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, ikke meget for.

- Det er borgmesteren, der er hyklerisk. Politikerne kan jo forbyde prostitution - og vores annoncer. Bare at kritisere os er hyklerisk, mener Poul Madsen.

Han lægger ikke skjul på, at avisen har tænkt sig at fortsætte med at bringe sexannoncer.

- Vi fortsætter, fordi de er lovlige. Jeg har da fået mails fra folk, som synes, at vi skal stoppe - men så længe det er lovligt, kører vi videre. Og så bringer vi vores disclaimer for at understrege, at der er tale om en alvorlig situation.

- Men der er jo intet nyt i, at vores annoncer vækker opsigt. Der er heller ikke noget nyt i, at man skal passe på, hvis man går til en prostitueret. Det er kunderne da klar over, siger Poul Madsen.

Chefredaktøren tilføjer, at mænd vil opsøge prostituerede, uanset om Ekstra Bladet bringer annoncer eller ej, og at politikerne derfor må forbyde prostitution, hvis de mener noget med deres kritik.

Jeg er nødt til at tænke på, hvordan jeg lønner mine medarbejdere.

— Poul Madsen, chefredaktør Ekstra Bladet

Rosa Lund, der er Enhedslistens retsordfører, er lodret uenig med chefredaktøren. Hun understreger, at det i den aktuelle situation nu ikke handler om et forbud mod prostitution.

- Enhedslisten går ikke ind for et forbud mod prostitution, men vi er i en stituation, hvor vi skal bremse smitten. Og en måde at smitte på er, hvis man knalder med en anden, hvis jeg må sige det ligeud. Vi skal stoppe smitten, så kurven flader ud og sundhedssystemet ikke bryder sammen, siger hun.

Hjælp, vi er på røven

På Ekstra Bladets forside i dag kan man se følgende historie: "Corona dræber vores jobs: HJÆLP, VI ER PÅ RØVEN".

Og det passer måske meget godt sammen med Poul Madsens afsluttende argument for at bringe massage-annoncer i en corona-tid.

- Jeg repræsenterer en privat virksomhed, og jeg er nødt til at tænke på, hvordan jeg kan få penge til at lønne mine medarbejdere, siger han.

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen vil ikke stoppe lovlige annoncer og siger, at han skal bruge penge til at lønne sine medarbejdere.
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Ekstra Bladets side 27 - hvor både massageannoncer og advarsel kan ses.

Sådan ser Ekstra Bladets disclaimer ud. Den advarer mod sex med tilfældige partnere og er trykt lige ved siden af annoncerne for massageklinikker.
Foto: TV 2 Kosmopol
Link kopieret!

Seneste nyt

Kongeparret modtog egyptisk præsident til gallataffel

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Kong Frederik og dronning Mary er fredag aften ankommet til gallataffel på Christiansborg.

Taflet er til ære for den egyptiske præsident Abdel Fattah al-Sisi, som er på statsbesøg i Danmark.

Fra kongefamilien deltager også prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

På billeder ses kongeparret modtage præsidenten og følge ham en del af vejen til festlighederne.

TV 2 har fået adgang til aftenens menu. Her fremgår det, at der bliver serveret porre terrine, stegt marsklam og kage med mandarinkompot.

Både kongen og præsidenten skal holde tale ved fredagens taffel ifølge kongehusets program.

Link kopieret!

Styrelse fandt fuglelort i grøntsagskasserne hos grønthandler

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Grønthandleren Alsaadi Greens på Nørrebro i København har fået en bøde og en sur smiley af Fødevarestyrelsen, da styrelsen i november fandt fuglelorte i flere af kasserne med grøntsager.

Det skriver KøbenhavnLIV.

Fødevarestyrelsen slog desuden ned på, at mange af grønthandlerens frugt og grøntsager ikke var mærket med oprindelsesland, hvilket strider imod reglerne.

Grønthandler beklager overfor KøbenhavnLIV og oplyser, at de har rettet op på forholdene.

Link kopieret!

Ældrecenter arver stort millionbeløb fra hemmeligt ægtepar

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Et hemmeligt ægtepar fra Værløse har testamenteret et stort millionbeløb til Aktivitetscentret Skovgården.

Det skriver sn.dk.

Arven er på omkring 20 millioner kroner, og der står i testamentet, at pengene skal bringe glæde til husets brugere.

- Min første tanke var, at det var fantastisk. Det var det helt klart - og glædeligt for Skovgårdens brugere at kunne arve. Jeg kan ikke oplyse noget om, hvem det var, men som sagt er det en dejlig anerkendelse, at der er nogle borgere, der synes, at lige præcis Skovgården skal arve deres penge, siger Merete Harrig, Skovgårdens leder, til mediet.

Lederen tænker, at pengene kan gå til at give brugerne flere oplevelser eller arrangementer i ældrecentret. De kunne også gå til et nyt billardbord eller en brændeovn.

Link kopieret!

Supermarked får sur smiley for dårlig hygiejne

Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Fødevarestyrelsen har givet en Lidl-butik i Rødovre en sur smiley og en bøde på 15.000 kroner for manglende rengøring og dårlig hygiejne.

Det skriver sn.dk.

- Ved gulvet ved hylderne ses ansamlinger af sorte, udefinerbare, fedtede plamager, skriver styrelsen blandt andet i en kontrolrapport fra 6. november, ifølge mediet.

Styrelsen fandt desuden madrester og sorte plamager langs hjørner og kanter i butikken, indtørret spild af orange væske i kølerummet, spild af fersk kødsaft i bunden af en køler, massivt spild af kattegrus blandet med madrester mellem hylder og spild af en brun, fedtet væske under en hylde med slik.

Ifølge sn.dk har Fødevarestyrelsen i maj måned fundet en død kakerlak og døde hvepse foran en køleboks på et besøg i samme Lidl-butik.

Lidl udtaler til sn.dk, at butikken ikke afspejler det generelle billede af supermarkedskæden, og at fundne fra Fødevarestyrelsen er "uacceptable".

Link kopieret!

Mand idømt forvaring for mishandling og grov vold mod kæreste

Foto: TV 2 Kosmopol

En 32-årig mand idømmes forvaring for mishandling og adskillige tilfælde af grov vold mod en kvinde, han var kærester med på gerningstidspunktet.

Det har Københavns Byret afgjort fredag eftermiddag, skriver Ritzau.

Link kopieret!

Kvinde og mand dømt for menneskehandel og voldtægt

En mand og en kvinde fra Rumænien er fredag dømt for menneskehandel og voldtægt af en rumænsk kvinde, som blev lokket til Danmark og tvunget til at arbejde som prostitueret, oplyser specialanklager Martin Stassen fra Københavns Vestegns Politi.

Begge blev idømt tre års fængsel og udvist af Danmark med et livslangt indrejseforbud.

Link kopieret!

Politikere fik 19 timer til at godkende statens køb af Københavns Lufthavn

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Folketingets Finansudvalg fik under et døgn, nærmere bestemt 19 timer, til at forholde sig til og godkende statens opkøb af aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne for 32 milliarder kroner. Det skriver Altinget. Processen kritiseres nu af Liberal Alliance og Alternativet.

Link kopieret!

Omstridt teflonfabrik lukker

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Alle aktiviteter på teflonfabrikken Accoat i Kvistgård i Nordsjælland lukker inden for et år.

Det skriver DR.

Af en pressemeddelese fremgår det, at beslutningen blandt andet er truffet som følge af "offentligt fokus" og fremtidig regulering af virksomheders brug af PFAS-stoffer, samt at fabrikken "ligger uhensigtsmæssigt midt i et boligområde".

Accoat A/S laver blandt andet overfladebehandling af metalelementer. Belægningerne foregår blandt andet ved at sprøjte PFAS-holdigt pulver på de rene metal-elementer, som derefter bliver bagt i store ovne ved flere hundrede grader, skriver DR.

Så sent som i mandags besøgte SF's Pia Olsen Dyhr borgere i Kvistgård, skriver hun på Facebook. Ved mødet fortalte en borger om, at hendes hjem var fyldt med hvidt eller lyseblåt støv, og at der uden for hendes hjem hang en skarp kemilugt om aftenen.

Spørg Os

Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her
+

_

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google