Frank Jensen trækker sig som overborgmester og træder helt ud af politik

Frank Jensen stopper som næstformand i Socialdemokratiet efter sager om krænkelser, oplyser han på pressemøde.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Frank Jensen (S) træder tilbage som overborgmester i København og næstformand i Socialdemokratiet, efter at der de seneste dage er blevet oprullet anklager om krænkelser af kvinder i medierne.

Det oplyser Frank Jensen på et pressemøde mandag. Hans farvel bliver annonceret, bare 13 timer efter at han fik opbakning fra partifællerne i København til at fortsætte og derfor meldte sig klar til at fortsætte på posten.

quote Nu har jeg sovet på det. Det kommer til at skygge for det politiske arbejde, jeg gerne vil beskæftige mig med.

Frank Jensen, Socialdemokratier, tidligere overborgmester i København

- I aftes var jeg utrolig glad for, at jeg fik bred opbakning fra Socialdemokratiet i København og fra min gruppe på rådhuset til, at jeg kunne fortsætte mit arbejde som overborgmester, siger Frank Jensen.

- Nu har jeg sovet på det. Det kommer til at skygge for det politiske arbejde, jeg gerne vil beskæftige mig med.

- Derfor har jeg besluttet mig for at træde tilbage som overborgmester. Nu forlader jeg, Frank Jensen, overborgmesterkontoret. Og det gør jeg i dag, siger Frank Jensen.

Han har været overborgmester i København i 11 år og næstformand for Socialdemokratiet i 8 år. Samlet har han været i politik i 33 år.

Læs mere om Frank Jensens karriere i politik her:

Navn: Frank Jensen.

Alder: 59 år.

Fødested: 28. maj 1961 i Ulsted i Vendsyssel.

Søn af: Tidligere borgmester i Støvring Kjeld Jensen (S) og pædagogmedhjælper Sonja M. Jensen.

Nationalitet: Dansk.

Uddannelse:

  • 1980: Frank Jensen får sin HF-eksamen fra Aalborg Katedralskole.
  • 1986: Han får sin kandidatgrad i økonomi fra Aalborg Universitet.

Karriere:

  • 1977-1984: Han besidder forskellige tillidshverv i afdelinger af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), heriblandt som formand for DSU i Støvring, formand for DSU i Nordjyllands Amt og medlem af forretningsudvalget i DSU.
  • 1987-2007: Frank Jensen er folketingsmedlem for Socialdemokratiet.
  • 1992-1994: Medlem af Folketingets Finansudvalg og politisk ordfører for Socialdemokratiet.
  • 1994-1996: Forskningsminister.
  • 1996-2001: Justitsminister.
  • 2002: Medlem af Udenrigspolitisk Nævn.
  • 2002-2005: Politisk ordfører.
  • I 2005 stiller han op som kandidat til formandsposten i partiet, men han taber afstemningen til Helle Thorning-Schmidt. Han siger derefter, at han vil forlade Folketinget ved næste valg.
  • 2009-: Overborgmester i Københavns Kommune. Han genvinder posten ved kommunalvalgene i 2013 og 2017.
  • I september 2012 bliver han valgt til ny næstformand for Socialdemokratiet sammen med Mogens Jensen, der i dag er minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde.

Civilstand: Gift med børnehaveklasseleder Jane Frimand Pedersen.

Bopæl: Islands Brygge i København.

 

 

Kilder: Folketinget, Den Store Danske, Berlingske.

Udsat for et urimeligt forløb

Frank Jensen mener, at han har været udsat for et urimeligt forløb på det seneste, fordi han ifølge eget udsagn ikke har kunnet forsvare sig mod de anklager, der er blevet rejst i pressen.

- Det er ikke en retsstat værdig. Jeg bakker op om metoo (metoo-bevægelsen, red.) og jeg bakker op om, at vi ikke skal have en krænkelseskultur.

Han siger videre, at man skal "passe på" i håndteringen af sager om seksuelle krænkelser.

- Der skal være tilgivelse. Ellers ender det her som et koldt samfund. Med mere had, siger han.

quote Der er ikke noget, der hedder synd i politik. Der er ikke noget, der hedder uretfærdigt.

Frank Jensen, Socialdemokratier, tidligere overborgmester i København

Frank Jensen siger dog, at det ikke er synd for ham.

Frank Jensen siger i forbindelse med sit stop, at det ikke er synd for ham.

- Der er ikke noget, der hedder synd i politik. Der er ikke noget, der hedder uretfærdigt.

- Nu er jeg kommet til et sted, hvor det ikke er politik. Det er sager, som jeg synes, er svære at navigere i. Det er svært at få tid til mit politiske arbejde, fordi jeg bliver foreholdt, som jeg ikke kender, siger Frank Jensen.

Det bliver partifællen Lars Weiss fra Borgerrepræsentationen i København, der bliver fungerende overborgmester, efter Frank Jensen er trådt tilbage.

 



Vis mere
20180918-173942-l-1920x1079we.jpg

Snød ældre borgere for millionbeløb. Pris: To års fængsel

Tivoli rødt og hvidt

Efter dansk VM-triumf:
Bygninger lyste op i rødt og hvidt

Vis mere