Ikonisk graffiti er forsvundet: "Det var et af de første af sin slags"

I knap tyve år har et helt særligt budskab præget en gavl på Nørrebro. Men nu har ukendte bagmænd overtaget pladsen med et nyt værk.

”One man’s trash another man’s treasure”

Med store sorte versaler har dette budskab været malet på en gavl på en bygning på Nørrebrogade over for Assistens kirkegård.

Ordene er blevet affotograferet, printet på muleposer, malet på kunstplakater og endda blevet tatoveret.

Men nu er det blevet malet over og erstattet med et nyt. I dag står der: ”Natten er vores” med store bogstaver og dernæst ”defend queer lives, 2200 mod fascisme”.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Sådan ser det nye graffiti ud på gavlen på Nørrebrogade i dag.
Sådan ser det nye graffiti ud på gavlen på Nørrebrogade i dag.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Kosmopol

- Det er da lidt ærgerligt, men det er graffitiens skæbne, at intet varer for evigt. Det ved de udøvende bag værket også, lyder det fra Lars Pedersen, der selv er bosat på Nørrebro og har været en del af graffitimiljøet i 30 år.

Han mener, at værket, der nu er malet over, var et af de første såkaldte ”roll downs” i København, og at det har været der i omkring tyve år. 

Et roll down er budskaber skrevet fra taget af en gavl, udført med en malerrulle. En teknik der sidenhen er blevet meget populær blandt graffitiudøvere, især kunstneren Spyo skriver samfundskritiske budskaber på gavle i København.

- Det var et af de første af sin slags, siger Lars Pedersen.

'One man’s trash, another man’s treasure' er dog ikke lavet af Spyo, fortæller Lars Pedersen. Han er bekendt med kunstneren bag.

- Det er ikke underskrevet, så det er mere budskabet og ikke kunstneren bag, der er det vigtige her.

Træk i pilene og se nørrebrogavlen før og nu.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Nørrebro kan være både trash og treasure

Netop budskabet kan være en af grundene til, at værket gennem tiderne er blevet reproduceret og nævnt på flere gadekunstblogs.

For bydelen, der har været udskældt for at være et fattigt arbejderkvarter, hjemsted for autonome og Ungdomshuset samt have beboere fra mange forskellige lande, kan både ses som skrald og som en skat.

- Det kan henvise til det her med, at mange nørrebroborgere er glade for Nørrebro, men andre steder i Danmark, der rynker folk på næsen, når de hører Nørrebro, siger Lars Pedersen.

Det ikoniske graffitimaleri er blandt andet blevet fortolket af kunstneren Pilat.

(Artiklen fortsætter efter opslaget.)

Flere har kommenteret på de sociale medier, at de er kede af, at gavlgraffitien nu er væk. 

Det viser, at borgerne har været glade for graffitien, mener Lars Pedersen:

- Det siger noget om borgernes indstilling til det, og det går imod den offentlige mening om at dæmonisere graffiti. I virkeligheden er det noget folk sætter pris på i hverdagen.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Graffitiværket er så ikonisk, at folk har fået det tatoveret.
Graffitiværket er så ikonisk, at folk har fået det tatoveret.
Foto: Privatfoto

Det nye graffitiværk er ikke et roll down, men derimod et mere klassisk stykke graffiti. Sandsynligvis er det blevet malet, efter der har været renovering af bygningen, og i den forbindelse har stået et stillads.

- Det er et gæt, men jeg vil tro, at man har benyttet, at der stod et stillads, og så har man malet det nye i nattens mulm og mørke, vurderer Lars Pedersen. 

På Nørrebrogade ses det nye graffitimaleri over for et andet ikonisk roll down med ordene "Dine penge mig i røven".
På Nørrebrogade ses det nye graffitimaleri over for et andet ikonisk roll down med ordene "Dine penge mig i røven".
Foto: Morten Raarup/TV 2 Kosmopol

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik