Det plejede at være frivillige, der havde som hobby at indtaste 100 år gamle, og for de fleste nok ulæselige tekster fra de danske kirkebøger ind på en computer.
En grundig, men langsommelig proces.
Nu vil Rigsarkivet i samarbejde med Københavns Universitet sørge for speede processen gevaldigt op.
I fremtiden er det i stedet maskiner, der skal afkode fortidens kragetæer.
- Du skal forestille dig et serverrum med ledninger, blinkende lamper og rækker af computere med store grafikkort, siger Jeppe Klok Due, projektleder og chefkonsulent hos Rigsarkivet, til TV 2 Kosmopol.
Kirkebøgerne skal bruges til at identificere familierelationer for alle, der er født i Danmark fra 1920 til i dag. Det skal bidrage til ny viden om eksempelvis arvelige sygdomme.
Hvis alle registreringerne skulle indtastes manuelt, ville det kræve, at 110 mennesker blev ansat til ikke at lave andet i et år.
Maskinerne vil til sammenligning kunne transskribere en side fra en kirkebog på få sekunder - og uden at skulle have løn for det.
- Det er nyt, at vi kan gøre det så præcist og i så stor skala. Det er jo ret kompliceret. Der er mange forskellige sogne, som har hver deres kirkebog, og der har været mange forskellige præster gennem tiden, som har forskellige håndskrifter, siger Jeppe Klok Due.
Færdigtrænede maskiner
Lige nu arbejder Københavns Universitet og Rigsarkivet på det træningsdatasæt, der skal gøre maskinerne i stand til at læse de håndskrevne datoer og tal.
Maskinerne bliver trænet ved at lade dem sammenligne gamle kirketekster, der allerede er blevet transskriberet, med den oprindelige, håndskrevne tekst.
Så kan de aflæse forskelle og ligheder mellem det håndskrevne ord og computerskrevne ord.
- Man lærer maskinen, at et bestemt mønster betyder en bestemt ting. Når den har set mønsteret tilpas mange gange, kan den forudsige det, siger Jeppe Klok Due.
Når maskinen er færdigtrænet, bliver dens evner testet.
Det gør man ved at sammenligne nogle af de tekster, de frivillige manuelt har tastet ind, med det, maskinen automatisk aflæser.
På den måde kan de se, om der er fejl i maskinsystemet.
Kaptajnens skibslogbøger
Indtil videre er maskinerne blevet ret gode til at identificere tal. Det kan de gøre med 99,5 procents sikkerhed - det er bedre end et menneske.
- Vi er også ved at komme efter aflæsningen af navne, og så kommer der en stor opgave i at linke individerne i kirkebøgerne sammen, siger Jeppe Klok Due og forklarer, at maskinerne skal kunne forstå, at en persons fødselsdag, der står skrevet ét sted i bogen, hænger sammen med personens dødsdag, der står skrevet et andet sted.
Projektet er efter planen færdigt i midten af 2025.
- Så har vi et færdigt slægtskabsregister, siger Jeppe Klok Due.
Det er ikke kun til aflæsning af kirkebøger, at maskinerne skal bruges. Teknologien skal også bruges til andre ting, eksempelvis at læse skibslogbøger fra 1700- og 1800-tallet.
Her har datidens kaptajner nedskrevet tilstanden for vind og vejr, og det skal bruges af DMI til at forudsige fremtidens vejr.
