Kraftige rystelser i hovedstadsområdet: Se hvor de spektakulære målinger foregår

En ekstraordinært stor undersøgelse er lige nu i gang i hovedstadsområdet. Her kortlægges undergrunden i jagten på bæredygtig fjernvarme. Men undersøgelsen larmer.

Det er midnat, og København er så småt lukket ned for natten. 

På den ellers tungt trafikerede Ågade er der mørkt i de fleste vinduer. Men op ad Jagtvej kommer fire store specialkøretøjer, som snart vil bryde natteroen for en stund. 

Lastbilernes hjul er på størrelse med store traktordæk, og en form der kunne ligne et månefartøj. De kører med 20 kilometer i timen og kører bare 20 meter ad gangen inden de stopper. Og så kommer larmen. En brummen, som Hjalte Måstrup Poulsen kunne mærke i sin lejlighed på 1. sal.

- Jeg stod og var ved at børste tænder, da jeg kunne mærke rystelser. Jeg kunne ikke helt afgøre, om det var en tung lastbil eller om det var min underbos vaskemaskine, der centrifugerede. Så kiggede jeg ud ad vinduet for at se, hvad der foregik. Og jeg tænkte, at det der er vildt, siger Hjalte Måstrup Poulsen.

TV2 Kosmopol møder ham på Ågade, hvor han kom ned for at høre mere om det sjældne syn.

Undersøger undergrunden for geotermi

Men der er en mening med nattegalskaben. Maskinerne er nemlig i gang med en kæmpemæssig undersøgelse af undergrunden i Hovedstadsområdet.

- I Danmark har vi ikke gjort det i det her omfang før. Det her er en ekstraordinært stor undersøgelse, siger Kasper Lundvig, som er teamchef i ingeniørvirksomheden Geo.

Dybt nede i undergrunden findes nemlig en stabil og vedvarende energikilde, som hedder geotermi.

- Det, vi gerne vil, er at kortlægge undergrunden for at etablere geotermi. Det handler om at trække varmt vand op fra undergrunden og så føre det ud i fjernvarmenetværket, siger Kasper Lundvig.

Men for at det kan lade sig gøre, kræver det en præcis kortlægning.

Kortlægningen af undergrunden foregår ved, at fire speciallastbiler sender vibrationer ned i undergrunden på den planlagte rute. Grafik: Innargi
Kortlægningen af undergrunden foregår ved, at fire speciallastbiler sender vibrationer ned i undergrunden på den planlagte rute. Grafik: Innargi
Foto: Innargi

Brummen kommer fra kraftige vibrationer

Undersøgelsen foregår ved, at lastbilerne sender vibrationer ned i undergrunden. Oppe langs vejen bliver vibrationerne så registreret af nogle såkaldte geofoner, som bliver sat op langs ruten.

- Den energi vi sender ud med vibrationerne, kan komme seks kilometer ned i jorden og komme seks kilometer tilbage igen, som så bliver registreret på vores målere, siger Kasper Lundvig.

Registreringerne giver et overblik over, i hvilken dybde vandet ligger i, og hvor varmt vandet er.


Giver bæredygtig varme

Det er virksomheden Innargi, som står for kortlægningen i samarbejde med HOFOR, VEKS og CTR. Målet er at levere bæredygtig fjernvarme fra jordens indre.

- Geotermi er for varme, hvad vind er for el. En bæredygtig energikilde. Så når først vi finder det varme vand og laver boringerne, så bliver det varme vand ved med at være der. Det er i princippet en uudtømmelig kilde af varmt vand, siger Emil Stürup-Toft, som er Seniorgeolog i Innargi.

Når hele området er kortlagt, vil Innargi undersøge, præcis hvor det giver bedst mening at placere geotermianlæg på jorden. Geotermi fungerer ved, at man pumper det varme vand i jordens undergrund op til geotermianlægget på jordoverfladen. Her bruges det geotermiske vand til at opvarme vandet i fjernvarmesystemet.

Her ses hvordan geotermi fungerer. Det varme vand pumpes op fra dybet og bruges til at opvarme fjernvarmesystemet. Herefter sendes vandet retur igen. Grafik: Innargi
Her ses hvordan geotermi fungerer. Det varme vand pumpes op fra dybet og bruges til at opvarme fjernvarmesystemet. Herefter sendes vandet retur igen. Grafik: Innargi
Foto: Innargi

Forventer geotermi fra 2026

HOFOR håber på at kunne tage geotermi i brug fra omkring 2026. Det kræver dog, at teknologien kommer til at udvikle sig i en grad, så økonomien kan følge med. Det koster nemlig mange milliarder at få boret og anlagt geotermianlæg.

- Det er den aftale, som vi kommer til at lave med det geotermiske selskab Innargi, så man får fjernvarmen til den rigtige pris, så regningen ikke bliver større end normalt for de danske forbrugere, siger Charlotte Søndergren, som er direktør for forsyningsstrategi og vind i HOFOR.

Målingerne foretages i tidsrummet 22 – 06

Maskinerne kører hver nat frem til den 30. juni. De kører på kryds og tværs af de større veje i 17 kommuner i hovedstadsområdet. En nøje planlagt strækning på 186 kilometer.

Langs nattens rute møder TV 2 Kosmopol flere naboer, som undrer sig over, hvorfor de larmende undersøgelser skal foregå om natten. 

Men ifølge fagfolkene er det nødvendigt at køre om natten. Både for at genere biltrafikken mindst muligt, men også af hensyn til undersøgelsens kvalitet.

- Geofonerne bliver påvirket, af den trafik der er. Det kan både være mennesker der går, men også være biler der kører. Og det er der jo betydelig mindre af om natten, så derfor får vi bare bedre data, når vi kører om natten, siger Kasper Lundvig, som er teamchef i ingeniørvirksomheden Geo.

De vibrerende speciallastbiler kører igennem 17 kommuner i hovedstadsområdet. Strækningen er 186 kilometer lang.
De vibrerende speciallastbiler kører igennem 17 kommuner i hovedstadsområdet. Strækningen er 186 kilometer lang.


En del af ruten er allerede kortlagt. Du kan løbende følge med ved at klikke her.

Her kan du se ruterne

Uge 20-22
Rute 1:
Ring 4 – Bagsværdvej – Engelsborgvej – Buddingevej – Lyngby Torv – Klampenborgvej – Hjortekærvej – Ved Fortunen – Ermelundsvej – Peter Lieps vej
Rute 2:
Nordbuen – Klausdalsbrovej – Buddinge Hovedgade – Søborg Hovedgade – Kildebakkegårds Alle
Vangedevej – Ellegårdsvej – Kildegårds Plads – Kildegårdsvej – Hellerupvej – Frederikkevej
Rute 3:
Prøvestensbroen – Prags Boulevard – Uplandsgade – Vermlandsgade – Ved Stadsgraven – Amager Boulevard – Langebro – HC Andersens Boulevard – Gyldenløvsgade – Åboulevard – Ågade – Jagtvej – Borups Alle – Frederikssundsvejstunnelen – Hareskovvej – Hillerødmotorvejen

Uge 21-23
Rute 4: Christiansborg Slotsplads – Børsgade – Knippelsbro – Torvegade – Amagerbrogade – Amager Landevej
Rute 5:
Øresundsmotorvejen – Amager Strandvej – Kystvejen, Kastrup

Uge 22-24
Rute 6: Amagermotorvejen – Køgebugtmotorvejen – Motorring 3
Rute 7: Enghavevej, Lyngby – Klampenborgvej – Vilvordevej – Bernstorffvej – Tuborgvej – Tomsgårdsvej
Hulgårdsvej – Sallingvej – Rebildvej – Grøndals Parkvej – Ålholmvej – Vigerslevvej – Parkstien
Rute 8: Sandvejen – Højstrupvej – Bækkeskovvej – Vejlegårdsvej – Albertslundvej – Damgårdsvej Herstedvestervej

Uge 23-25
Rute 9: Københavnsvej, Roskilde – Hovedgaden, Hedehusene – Roskildevej – Hovedvejen, Glostrup – Vesterbrogade – Vester Farimagsgade – Nørre Farimagsgade – Øster Farimagsgade – Østerbrogade – Classensgade

Uge 24-26
Rute 10: Gothersgade – Øster Søgade – Dronning Louises Bro – Nørrebrogade – Fælledvej
Sankt Hans Torv – Elmegade – Hillerødgade – Nordre Fasanvej – Frederikssundsvej – Herlev Hovedgade Skovlunde Byvej

Uge 25-26:
Rute 11: Skodborg Strandvej – Strandvejen – Kystvejen, Skovshoved – Østerbrogade – Dag Hammerskjolds Alle – Oslo Plads – Grønningen – Bredgade – Kongens Nytorv – Holmens Kanal – Niels Juels Gade – Christian IV’s bro – Christians Brygge – Bryghusbroen – Kalvebod Brygge – Vasbygade – P. Knudsens Gade – Ellebjergvej – Folehaven – Holbækmotorvejen – Vallensbækgrenen Østgående


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik