Overborgmester om Lynetteholm: "Det er en fuldstændig normal demokratisk proces"

I disse måneder tages de første afgørende skridt hen imod en realisering af en ny bydel på 2,8 km2 midt i Københavns Havn, der skal stå færdig i 2070. 

På Københavns Rådhus strides de to største partier - Socialdemokratiet og Enhedslisten - om, hvorvidt borgerinddragelsen i projektet er god nok.

- Lynetteholm er det største anlægsprojekt i nyere tid, og det kommer til at påvirke københavnernes hverdag i de næste 50 år. Derfor er det meget vigtigt, at man har en meget grundig proces, så alle ved, hvad det vil indebære, lyder det fra gruppeformand Karina Vestergård Madsen fra Enhedslisten i København. 

Enhedslisten: Vent til kommunalvalget

Planerne om Lynetteholm har været kendt i offentligheden siden oktober 2018, hvor staten og Københavns Kommune indgik en såkaldt principaftale. 

Første etape i realiseringen er at etablere et nyt stykke land ved jordpåfyld i vandet mellem Nordhavn og Refshaleøen. Det skal godkendes ved lov i Folketinget, og i den forbindelse er der lavet en miljøkonsekvensrapport, der netop har været i otte ugers høring frem til den 25. januar 2021. Her er der ifølge Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kommet cirka 850 høringssvar. 

Derudover er selve anlægsloven i øjeblikket i høring frem til den 14. februar. Det er forventningen, at den bliver førstebehandlet i Folketinget i marts og tredjebehandlet og vedtaget i juni. Derefter kan udviklingsselskabet By & Havn gå i gang med at anlægge Lynetteholm. 

Enhedslisten i København mener, at det er forhastet. Partiet mener, at københavnerne skal have lov til at tage stilling til Lynetteholm i forbindelse med kommunalvalget i november 2021. 

- Kommunalvalget er jo der, hvor københavnerne for alvor diskuterer, hvilken retning København skal udvikle sig i. Derfor er det problematisk, at man forsøger at presse en anlægslov og en høringsproces igennem så kort tid inden et kommunalvalg. Det er jo et projekt, der vil forandre København for altid, og derfor er det kun ret og rimeligt, at københavnerne bliver spurgt ind til, hvad de mener om det her, lyder det fra Karina Vestergård Madsen.

Her følger en Q&A med Lars Weiss (S), der er overborgmester i København:

Det er mindre end to et halvt år siden, at offentligheden første gang hørte om Lynetteholm, og nu har miljøkonsekvensrapporten for anlægsarbejdet netop været i høring. I forhold til, hvor stort og omfattende projektet er, og i forhold til andre projekter, er det så ikke gået hurtigt?

- Det synes jeg egentlig ikke. Når vi i Københavns Kommune for eksempel beslutter en kommuneplan, der handler om den fysiske udvikling i hele byen, så sker det også inden for en enkelt samling i Københavns Borgerrepræsentationen. Det tager cirka halvandet år. Så nej, det her er ikke specielt hurtigt. 

Da københavnerne sidst stemte til et kommunalvalg i 2017, havde de ikke kendskab til Lynetteholm, og når de stemmer igen til november i år, så kan anlægsloven allerede være vedtaget. Hvad tænker du om det?

- Som sagt, det adskiller sig ikke fra den anden fysiske planlægning, som vi laver i Københavns Kommune. Når vi laver kommuneplaner, så tager det cirka halvandet år. Det her har været præsenteret, og det har været rigtig godt debatteret. Der er kommet mange høringssvar, og allerede nu har Københavns Kommune og By & Havn tilsammen afsat i omegnen af 100 millioner kroner på at tilrette projektet på baggrund af det, vi har fået ind. 

Det er ikke et hvilket som helst projekt. Det er det største anlægsprojekt i København i nyere tid. Skal man så ikke give det noget mere tid? 

- Det synes jeg ikke. Det er et godt projekt, og der er en overvældende opbakning til det i Borgerrepræsentationen i København. Nu må vi se, om der er opbakning til det på Christiansborg. Det er en fuldstændig normal demokratisk proces. 

Ville det ikke være bedre at give københavnerne mulighed for få direkte indflydelse på, om Lynetteholm skal realiseres eller ej, inden det går i gang?

Københavnerne kommer til at få masser af indflydelse på, hvordan det her projekt skal se ud. På Christiansborg vil de forhåbentlig beslutte, at øen skal anlægges. Hvad der videre skal ske, er der masser af tid til at forholde sig til. Det er en debat, der kommer til at køre i de næste 25 til 30 år.

Skal københavnerne ikke have lov til at afgøre, hvad de vil med deres by?

- Jo, det skal de da. Københavnerne har jo peget på nogle politikere herinde på rådhuset, og et helt overvældende flertal af dem mener, at Lynetteholm er en god idé. Det her er fuldt ud demokratisk og fuldt ud gennemskueligt. 

Hvad nu, hvis det viser sig op til kommunalvalget i november, at der er stor folkelig modstand mod Lynetteholm, ligesom vi så det i 2017 med det første byggefelt på Amager Fælled. Er det så ikke et problem, hvis anlægsloven allerede er vedtaget?

- Hvis man følger den logik, så kan vi aldrig nogensinde beslutte noget her på Københavns Rådhus, der rækker ud over maksimalt to valgperioder. Noget af det, vi som politikere ofte bliver beskyldt for, det er, at vi ikke tænker langsigtet nok. Argumentet holder kun, hvis man ønsker en udvikling, hvor vi kun tænker fire år frem i tiden og hopper fra tue til tue. Det argument abonnerer jeg ikke på. 

Men det er jo ikke et hvilket som helst projekt. Københavnerne vil blive påvirket af det her de næste 50 år?

- Ja, og når det er kommuneplaner, så er det 12 år frem i tiden, og det er hver en grund i den eksisterende by, som vi planlægger for. Det gør vi på halvandet år. Her er det en ø ude i Øresund, og det har taget to et halvt år. Det synes jeg hverken er horribelt eller udemokratisk eller forhastet.

Der er jo alligevel en lang tidshorisont i det her projekt, så hvorfor ikke bare vente til efter et kommunalvalg, så man er sikker på at have mandatet på plads?

- Og så står vi efter kommunalvalget, og så siger man, "nå ja, men det kan være, at flertallet ændrer sig til det efterfølgende valg". Den abonnerer jeg simpelthen ikke på. Det vil betyde, at vi ikke kan træffe beslutninger på Københavns Rådhus, der rækker ud over en enkelt valgperiode, og så bliver det en tilfældig byudvikling. Vi bliver nødt til nogle gange at turde løfte blikket mod horisonten og tænke langsigtet, og det gør vi her.