Storbyens særprægede steder forsvinder: Se tidslommerne her

Forandringen i København kan både ses, høres og mærkes, men nogle steder insisterer ildsjæle på at holde fast i tingene, som de altid har været. 55 af de tidslommer er nu blevet kortlagt i ny bog.

- Der var en, der samlede på Barbiedukker, og så tænkte jeg, at det var da meget sjovt. Og så har det taget lidt overhånd, kan du se.

Sådan siger Lene Darlie Pedersen om det, der i dag har vokset sig til Danmarks største samling af barbiedukker.

På Vibevej i Københavns Nordvestkvarter står de lyserøde montrer tæt side om side – og bag glasset oplyses række efter række i samlingen, der tæller over 4.000 dukker.

Udefra ser Barbiemuseet ikke ud af meget. Persiennerne er nedrullede, og kun et lyserødt skilt på facaden afslører museet, der breder sig over to etager.

Den autentiske og uplanlagte by

Barbiemuseet er blot én af de tidslommer, som Ulf Svane og Mathias Kobberrød Rasmussen har kortlagt i København.

Gennem de seneste fire år har makkerparret dokumenteret det København, som de fleste overser.

quote Det er jo det gamle København, den autentiske og uplanlagte by, hvor ting får lov at passe sig selv gennem mange år.

Ulf Svane, Copenhagen Archive

De har fundet de nichesteder, som ifølge dem forsvinder mere og mere ud af den gentrificerede storby, og som i høj grad kun overlever på grund af ejernes kærlighed til deres egen niche.

- Det er jo det gamle København, den autentiske og uplanlagte by, hvor ting får lov at passe sig selv gennem mange år. Det er drevet af indehaverne, der ofte har dedikeret et helt eller halvt liv til deres forretning og håndværk, fortæller Ulf Svane, som er fotografen i projektet.

Nu er det umage makkerpar, som er fotograf og historiker og begge børn af 90’ernes København, aktuelle med bogen ”Hovedstaden Bag Facaden – Mødesteder, tidslommer og mennesker” og fra 1. maj udstillingen ”Min Butik!” på Københavns Museum.

Heri beskrives og dokumenteres 55 specialforretninger og unikke steder i hovedstaden og de mennesker, som driver dem. 

Tidslommer, som ifølge forfatterne altså kun eksisterer på lånt tid.

Og det tyder på, at de har fat i noget.

Butikker i frit fald

En analyse af detailhandlen fra Københavns Kommune viser, at hovedstaden i løbet af de seneste ti år har mistet 527 butikker fra bybilledet. Alene i Indre By er antallet af butikker faldet med 12 procent, mens befolkningstilvæksten i samme periode er vokset med næsten 9.000 borgere.

Ifølge SMVdanmark er det i særlig grad internethandlen, som har vundet overhånden hos danskerne – og det gør det svært at drive en gammeldags strøgbutik. 

Selv i Danmarks hovedstad.

Så noget har ændret sig, og måske skyldes det flere faktorer. København gentrificeres bydel for bydel efter 90’ernes store opsving og efterlader moderne lejlighedskomplekser, glasfacader og smarte caféer, hvor der tidligere var industri, småerhverv og nichebutikker.

Copenhagen Archive

Ulf Svane er født i 1988 og er vokset op i København. Han er uddannet fotograf og har blandt andet arbejdet i Myanmar, Sierra Leone, Rusland, Færøerne og Peru.

Mathias Kobberrød Rasmussen er født i 1987 og er også vokset op i København. Han bor i dag på Nørrebro og er uddannet cand.mag. i historie ved KU. 

Steder, der forsvinder

Og nogle steder står forretningsdrivende som Palle i Københavns Nordvestkvarter tilbage. Han har overtaget forretningen NV Foto fra sin far Knud Erik, og selvom fotobutikken med 52 år på bagen er én af de få tilbageværende af sin art i hovedstaden, er det fortsat en fornuftig forretning at fremkalde fotos. Hvert fald endnu. Og her har områdets ungdomsboliger ligefrem hjulpet den gamle butik.

- Området har fået et stort løft med alt det nybyggeri og alle de unge og familier, der er kommet til. Vi kan mærke det i hvert fald, siger Palle.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Hos NV Foto i Københavns Nordvestkvarter har man i 52 år hjulpet kunder med at fremkalde billeder og fotonørderi i det hele taget. Forretningen blomstrer fortsat, og det er særligt de unge kunders skyld, lyder det fra Palle, som ejer butikken.

Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive

Et par kilometer derfra ligger Teheran Ægte Tæpper, og i det lille kælderlokale på Sallingvej i Vanløse er der ikke meget, som tegner til, at handlen med ægte tæpper i Vanløse fortsætter, når 80-årige Alfred Sarchar lukker for sidste gang.

- Nu er det helt dødt. Det er alle steder, ikke kun her, siger Alfred Sarchar.

Folk køber simpelthen ikke tæpper mere, forklarer den ældre herre, som har haft tæppebutik på både Østerbrogade og i Søborg tidligere. Alligevel håber han, at nogen vil overtage forretningen, som er blandt den sidste håndfuld af forhandlere af ægte tæpper i København.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

På Sallingvej i Vanløse ligger Teheran Ægte Tæpper, som 80-årige Alfred Sarchar ejer. Han både sælger og reparerer tæpper, men salget er gået i stå. Ingen står klar til at overtage butikken, men Alfred håber, at nogen kan finde lyste til at drive værket videre.
På Sallingvej i Vanløse ligger Teheran Ægte Tæpper, som 80-årige Alfred Sarchar ejer. Han både sælger og reparerer tæpper, men salget er gået i stå. Ingen står klar til at overtage butikken, men Alfred håber, at nogen kan finde lyste til at drive værket videre.
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive

Frygten for at være den sidste har Janne Bjerregaard også.

- Jeg håber inderligt, at jeg kan få fem år her, forhåbentlig mere, for jeg synes jo, det er ærgerligt, at sådan et sted ikke bliver bevaret.

- Det er hele mit liv, det her, siger hun med henvisning til hendes mors livsværk Bistro Trekanten, som hun har overtaget for et par år siden.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Afstemning

_

Bistro Trekanten ligger på Prags Boulevard på Amager i et område, som tidligere har huset industri og værksteder. I dag ligger der fortsat et autoværksted ved siden af madstedet, men området i sin helhed er de senere år blevet omdannet til boliger.

Madstedet serverer det meste fra en ristet pølse til smørrebrødsmadder og flæskestegssandwich.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Hos det familieejede spisested Bistro Trekanten på Amager kan man få en ristet med det hele. Det har man kunnet siden 1988.
Hos det familieejede spisested Bistro Trekanten på Amager kan man få en ristet med det hele. Det har man kunnet siden 1988.
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive

Herunder kan du se flere billeder fra Copenhagen Archive og nederst vores indslag om mændene bag, da de startede den fotodokumentaristiske rejse. Læs mere om deres udstilling ved at klikke her.

I Vanløse ligger det, man vist godt kan tillade sig at kalde en nichevirksomhed. Her driver et ægtepar et persiennevaskeri. Stedet har fem ansatte og henter og bringer persienner for både erhverv og private på store dele af Sjælland.
I Vanløse ligger det, man vist godt kan tillade sig at kalde en nichevirksomhed. Her driver et ægtepar et persiennevaskeri. Stedet har fem ansatte og henter og bringer persienner for både erhverv og private på store dele af Sjælland.
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive
Herolds Varehus blev etableret helt tilbage i 1896 på Vesterbro. I 1923 flyttede butikken til Øresundsvej på Amager og har siden solgt legetøj, spøg og skæmt til mange generationer. Butikken hjalp også med varer til Mads Skjerns tøjbutik i serien Matador. Under bogens tilblivelse lukkede Herolds Varehus på Øresundsvej imidlertid og findes nu kun online.

På Ålekistevej i Vanløse driver Jan Hersom sin herrefrisør Deres Frisør. Tidligere var Ålekistevej en pæn strøggade med masser af kunder, men i dag er vejen en lidt træt gennemkørselsvej.

Moskeen Islamic Cultural Center tæt på Utterslev Torv blev etableret i 1970'erne og er den første anerkendte moske i hele Skandinavien.
Moskeen Islamic Cultural Center tæt på Utterslev Torv blev etableret i 1970'erne og er den første anerkendte moske i hele Skandinavien.
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive
Den familieejede virksomhed Børge Kristiansen & Søn Skrothandel  har ligget i Københavns Sydhavn siden 1960'erne. Her modtager de alle typer af metalskrot såsom jern, aluminium, kobber og elektronik.

Siden slutningen af 1990'erne har man kunnet få repareret sin guitar i butikken Strengelegen i indre København. Da butikken åbnede, var gaden stille, men i dag er Nansensgadekvarteret spækket med lækre butikker, gallerier og restauranter. Indehaveren Torben har set mange gamle steder lukke - og nu er han selv en del af statistikken. Således er Strengelegen lukket under bogens tilblivelse.

En gruppe håndværkere er ved at udpege sig dagens frokost hos Den Gamle Kaffebar på Ålekistevej i Vanløse. Sådan har det været lige siden 1946. På den tid lå der flere hundrede kaffebarer i Storkøbenhavn. I dag er der blot nogle få stykker tilbage.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik