Lastbiler i pendulfart og jordbunker overalt, hvor øjet ser.
København forandrer sig voldsomt i disse år. Med en udvidelse af Nordhavn og anlægget af den 2,8 kvadratkilometer store halvø Lynetteholm, er behovet for jord enormt.
Jorden skal til for at kunne udbygge Københavns areal mod vandsiden, således at der skabes fast grund at bygge på, og langt om længe har Nordhavn modtaget al den jord, der skal til.
Alligevel kører der dagligt lastbiler til Nordhavn fyldt med jord, der bliver læsset af, og det kommer de til at blive ved med at gøre. Faktisk ankommer mellem 350 og 375 lastbiler hver eneste dag lastet med op mod 38 tons jord hver. Sammenlagt er det op mod 12.000 tons jord om dagen.
- Den jord, der er herude i Nordhavn, er jord, som især kommer fra Københavns og Frederiksberg Kommunes byggepladser, så det er både ren jord og lettere forurenet jord. Vi tager ikke imod meget forurenet jord, siger Anne Skovbro, administrerende direktør i By & Havn.
70 procent af jorden der ankommer, er fra de to bykommuner.
Jordbjerge i et par år
Men hvorfor bliver man ved med at læsse jord af på Nordhavn i ufortrødent tempo, når der ikke skal bruges mere?
Ifølge Anne Skovbro er det korte svar, at der ikke er andre muligheder, men at der fortsat er et stort behov for jord - blot til Lynetteholm i stedet for til Nordhavn.
- Det depot, der har været i Køge, er lukket, så lige nu er der inden for kort rækkevidde af København kun den mulighed for Nordhavn og Lynetteholm, siger hun til TV 2 Lorry.
Jorden, der bliver læsset af på Nordhavn, kommer altså til at være overskydende jord fra nu af. Planen er at begynde at sejle det den korte tur fra Nordhavn til Lynetteholm i år 2023.
Samtidig har Københavns Borgerrepræsentation besluttet, at de i udgangspunktet ikke ønsker at skille sig af med jord fra kommunens byggepladser.
- Politikerne i borgerrepræsentationen har taget stilling til, at de i virkeligheden synes, at den jord der kommer fra de københavnske byggepladser også skal bruges og placeres lokalt. Og kommunen har en anvisningspligt. Derfor var logikken at "så lad os bruge det til den stormflodssikring, vi har brug for", siger Anne Skovbro til TV 2 Lorry.
Lynetteholm
By & Havn forventer, at byggearbejdet på Lynetteholm begynder i slutningen af i år.
Halvøen, der skal beskytte København mod stormfloder, anslås at komme til at koste 80 milliarder kroner, forventes ikke færdigt før år 2070.
Man forventer, at den nye bydel vil huse 35.000 beboere og lige så mange arbejdspladser.
Projektet møder dog også kritik fra blandt andet miljøorganisationer og de skånske myndigheder, der mener, det vil skade havmiljøet, og at den miljøkonsekvensrapport, der på nuværende tidspunkt foreligger, er mangelfuld.
Det har blandt andet fået Klimabevægelsen og Danmarks Naturfredningsforening til at tage sagen til EU's borgerklageudvalg, der enigt har vedtaget at tage sagen op med de danske myndigheder og muligvis også Københavns Kommune.
_
